Sygeplejerskemangel de næste 20 år

En nyligt offentliggjort rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF, peger på, at der vil blive stor mangel på læger og sygeplejersker de næste 20 år. Manglen vil kollidere med borgernes krav og politikernes ønske om vækst i sundhedsvæsenet, konkluderer forskningschef Nils Groes.

''Manglen på sundhedspersonale bliver yderst alvorlig, og det gælder alle uddannede grupper, herunder læger, sygeplejersker, sygehjælpere og faglært social- og sundhedspersonale,'' siger Nils Groes.

Manglen på sygeplejersker skyldes imidlertid ikke, at der er blevet færre sygeplejersker i sundhedsvæsenet. Fra 1980 til 1996 er der blevet knap 50 procent flere sygeplejersker. Fra at udgøre lidt over 20 procent af de ansatte i sundhedssektoren i 1980 udgjorde sygeplejerskerne 30 procent i 1996. Det samlede antal ansatte i sundhedsvæsenet er ikke steget i perioden.

Mens der er blevet flere sygeplejersker, er antallet af sengepladser på somatiske hospitaler blevet skåret ned. Det betyder, at antal sygeplejersker per sengeplads er steget fra et niveau på lidt over 0,7 i 1980 til 1,3 i 1995.

''Antallet af sygehjælpere er faldet, og antallet af ufaglærte er faldet. Det er kun sygeplejersker og læger, der virkelig er steget i antal. Dem med videregående uddannelser er der blevet flere af, og alligevel er det der, manglen er størst. Det er da forbløffende.

Man kan spørge sig selv, hvem er det egentlig, der bestemmer ansættelsespolitikken på det enkelte hospital ­ Gud ved, om det ikke er læger og sygeplejersker,'' siger NilsGroes.

Flere social- og sundhedsassistenter

Mens der allerede i dag er mangel på sygeplejersker, og arbejdsløsheden er nede under én procent, så er arbejdsløsheden for nyuddannede social- og sundhedsassistenter på 4,1 procent i 1996.

''Så længe lønforskellen på en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent ikke er større end omkring ti procent, så er det tillokkende at ansætte sygeplejersker,'' siger Nils Groes. Han peger på, at en øget brug af social- og sundhedsassistenter kunne være med til at afhjælpe en del af sygeplejerskemanglen, og at der derfor er brug for større faglig fleksibilitet i sygehusenes ansættelsespolitik.

''Mit råd til sundhedsministeren er, at hvis vi fortsat skal have et offentligt sundhedsvæsen, så er det nødvendigt at centralisere styringen af, hvor stort antallet af læger og sygeplejersker skal være, så man ikke opretter flere stillinger, end der er folk til. En anden løsning er at liberalisere og lægge opgaver ud til praktiserende læger, speciallæger og lægehuse. Så vil lønningerne indrette sig efter markedsvilkår, og man vil eksempelvis ikke ansætte en sygeplejerske, hvis man kan klare sig med en social- og sundhedsassistent,'' siger Nils Groes.

Han understreger dog, at der er en reel mangel på sygeplejersker i sundhedsvæsenet. Og at manglen vil blive mere udtalt i de næste 20 år på trods af, at der ifølge prognoserne vil blive flere sygeplejersker helt frem til omkring år 2007. Her vil der ske en stagnation,

Side 31

fordi afgangen fra faget vil blive lige så stor som tilgangen.

Større produktivitet

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Aase Langvad ser ikke noget underligt i, at sygeplejersker i dag udgør en større procentdel af den samlede arbejdsstyrke i sundhedssektoren.

''Man skal huske, at produktiviteten er steget betydeligt siden 1980'erne. Der er blevet flere ambulante forløb, og patienterne har gennemsnitligt fået færre sengedage. Det har betydet, at indlæggelsesforløbene er blevet mere koncentrerede, og det ­ sammen med den medicinsk-teknologiske udvikling ­ har gjort det nødendigt, at det er højt kvalificeret personale, der varetager de komplekse patientforløb,'' siger Aase Langvad.

Hun bryder sig hverken om ideen om en central styring af antallet af læge- og sygeplejerskestillinger eller om at lade markedspriserne bestemme, om det skal være en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent, man ansætter.

''Jeg mener, at man må have tillid til de ledelser, man har ansat på sygehusene. Som sygeplejersker er vi bestemt ikke interesserede i at skrabe mere arbejde til os, når vores ledighed er under én procent. Der er sikkert områder, hvor man godt kunne gå ind og se på, om social- og sundhedsassistenter kunne varetage plejeopgaver, men det vil ikke være rimeligt, at arbejdsgiverne skal tage beslutningen alene på et spørgsmål om lønnen. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at sammensætte sit personale på, og det er ikke en måde, der vil skabe den kvalitet i sundhedsvæsenet, som politikerne kræver,'' siger Aase Langvad.

Et af de områder, hvor man ifølge Aase Langvad med fordel kunne lade en anden faggruppe overtage noget af sygeplejerskernes arbejde, er kontorarbejdet.

''Mange steder har man skåret ned på den administrative bistand, så sygeplejersker skal påtage sig arbejde, som for eksempel en HK'er lige så godt kunne udføre. Da der er ledighed blandt HK'ere, ville det være en god idé at ansætte flere af dem i sundhedsvæsenet,'' mener Aase Langvad.

Nøgleord: Uddannelse.