Udrykning med 60 km i timen

Den Pansrede Mandskabsvogn ­ PMV'en ­ fra den danske bataljon i Kosovo, DANBAT, kører for fuld udrykning med højst 60 kilometer i timen ud ad hovedvejen lidt nord for Mitrovica. En albansk bonde er faldet af sin traktor. Ingen har helt overblik over, hvad der er sket med ham, men det kan være alvorligt.

Den danske sygeplejerske, Henning M. Hansen, er med. Det er 18 dage siden, han kom til Kosovo, og det er hans første udrykning. PMV'en forlader landevejen og krydser ind over terrænet, hvor larvefødderne er mere på hjemmebane. Men da ambulancen når frem til ulykkesstedet, er patienten væk.

Henning M. Hansen bruger eksemplet til at illustrere nogle af de dilemmaer, lægeteamet står over for i udrykningssituationer. PMV'en på larvefødder larmer og er langsom. På den anden side kan den komme frem, hvor ingen andre køretøjer kan færdes.

''Men en udrykning med højst 60 kilometer i timen ned ad bakke har sine begrænsninger. Vi var først fremme efter nogle timer, og da var patienten gået.''

Forsvaret har købt nye PMV'er med hjul, som er noget hurtigere end de gamle. Men det er sjældent de danske læger og sygeplejersker rykker ud til civile. De er her primært for at tage sig af syge og sårede soldater.

Dogmebehandling

Henning M. Hansen var med i fortroppen, der tog til Kosovo i slutningen af juli. Han mindes

Side 23

stadig stedet, hvor danskerne skulle bygge lejr og indrette skadestue.

''Det lignede en stor losseplads. Her var hverken vand eller el, og vinduerne i bygningerne skulle vaskes flere gange, før man overhovedet kunne kigge ud ad dem.''

Nu er der kommet mere skik på forholdene. Skadestuen er afskærmet med militærpressenninger, men vil om kort tid få rigtige mure.

''Her var meget primitivt i begyndelsen, og vi måtte bruge vores fantasi.

Blandt andet indførte vi 'dogmebehandling' med håndholdt lys klokken tre om natten, mens vi vaskede sår med vand fra en plastikbeholder.''

Nu er der lys og vand ­ nogle gange.

Ellers er det mest skadestuearbejde, der præger hverdagen.

I begyndelsen fik Henning M. Hansen og hans kolleger besøg af mange soldater med mavetilfælde. Nu er det mest arbejdsskader som forstuvede ankler, klemte fingre og mindre øjenskader.

''Det var svært at forestille sig, hvordan det ville blive, da man var hjemme i Danmark. Her er meget primitivt, og jeg havde nok troet, her var en anelse flere faciliteter, men det er utrolig spændende og udfordrende at være her.''

Og fredeligt. Soldaterne og sygeplejerskerne har smidt de skudsikre veste og stålhjelmen.

''Jeg har ikke oplevet noget, der tilnærmelsesvis lignede konfrontationer. Det er fredeligere, end jeg havde forestillet mig. Både serbere og albanere hilser på os, og det er en rar fornemmelse.

Side 24

Det får en til at føle, at man gør en forskel.''

Henning M. Hansen ringer hjem hver dag for at tale med sin familie.

''Min kone er ikke nervøs, men hun vil gerne følge med i, hvad der foregår. Det er utrolig vigtigt at holde tæt kontakt. Vi støtter hinanden.''

Lange arbejdsdage

Sygeplejerske Liselotte Mørk Andersen er ved at finde sig til rette på det franske felthospital i Mitrovica. Det er her, danske soldater med alvorlige skader bliver bragt ind. Dem har der heldigvis ikke været ret mange af.

Arbejdsdagene er lange, og en arbejdsuge passerer nemt 80 timer. Det er derfor svært at finde et tidspunkt, hvor Liselotte Mørk Andersen ikke arbejder.

Vores første aftale ryger da også i vasken. En dansk soldat er faldet i en brønd og har brækket et ribben. Han er uden for livsfare, men Liselotte Mørk Andersen og de franske læger har været i gang hele natten.

Anden gang må aftalen udskydes i seks timer. Tre civile serbere er blevet skudt og ligger på operationsbordet. To af dem dør, mens lægerne kæmper for at redde den tredje.

''Det gør indtryk, og nogle gange vil man gerne kende omstændighederne bag ulykken, men det er ikke altid, man får en forklaring.''

Liselotte Mørk Andersen har, som hun selv udtrykker det, ''nok det mest spændende job hernede.''

''Det er lige mig, selvom jeg indimellem kan savne lidt flere udfordringer. Jeg føler ikke, at franskmændene helt udnytter mig godt nok. De er tilbageholdende med at sætte mig i gang ­ måske fordi jeg ikke taler sproget godt nok,'' siger Liselotte Mørk Andersen.

I begyndelsen var hun også i tvivl, om hun måtte arbejde så meget.

Arbejdsopgaver skrider

Arbejdsdagen er på over 12 timer, og fritiden begrænser sig til nogle timer hist og pist. Men nu har hun vænnet sig til, at forholdene er meget anderledes end på et dansk sygehus.

''Det kan simpelt hen ikke sammenlignes. Man er nødt til at springe lige ud i det, selvom arbejdsopgaverne en gang imellem skrider. Jeg har lagt et par drops, skiftet sår og tilset dræn. Almindeligt kirurgisk sygeplejerskearbejde, som minder om det, jeg laver i Danmark.''

''Jeg vil også gerne lære at lægge gips. En fransk sygeplejerske sagde fra, da han blev spurgt. Det gjorde jeg også i begyndelsen, men nu har jeg besluttet at lære det på betingelse af, at en fransk læge superviserer mig.''

Liselotte Mørk Andersen har ikke noget fast vagtskema og kan stort set selv tilrettelægge sine fritimer. Dog skal hun være til stede, når der kommer danskere.

Hendes kontrakt med den danske internationale brigade udløber om en måned, men allerede nu har hun søgt om at blive forlænget i en uge.

''Det skylder jeg den næste, der kommer. Hun skal lige have en chance for at blive sat ordentligt ind i tingene,'' siger Liselotte Mørk Andersen, inden hun bliver kaldt tilbage på hospitalet. 

Nøgleord: DANBAT, Den Danske Internationale Brigade, Kosovo.

Billedtekster
Sygeplejerske Henning M. Hansen forsøger at standse næseblod hos en af de danske soldater.Der er ikke plads til privatliv. Sygeplejersker, læger og soldater sover sammen i en stor sovesal lige ved siden af skadestuen.Liselotte Mørk Andersen er tilknyttet det franske felthospital. Hun mener selv, hun har det mest spændende job ­ og de længste arbejdstider. Arbejdsugen er på 84 timer.Bryllup i Kosovo. En ung albansk kvinde er lige blevet gift.Livet er så småt vendt tilbage til landsbyerne, hvor mændene slapper af i middagsheden.