Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

DSR skal være markant

I anledning af Dansk Sygeplejeråds 100-års jubilæum bad Sygeplejersken fire studerende om deres bud på, hvad fagforeningen fremover skal bruge kræfterne på. Flere kandidatuddannede undervisere, retningslinier for praktikken og et mere markant sygeplejeråd i medierne, lød nogle af ønskerne.

Sygeplejersken 1999 nr. 42, s. 34-37

Af:

Lotte Havemann, journalist

SY-1999-42-34-1aaAnn Sophie Solsikke Ellehuus, Svendborg Sygeplejeskole. Læser på 8. semester. Medlem af amtsbestyrelsen i Fyns Amt og af BISL, Bestyrelsen i de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning:

''Dansk Sygeplejeråd skal arbejde for at hæve det faglige niveau hos underviserne på sygeplejerskeuddannelsen. Vi bør undervises af flere kandidatuddannede lærere, så vi lærer at forholde os til forskning og sygeplejeteorier.

Det handler ikke om at komme længere væk fra patienterne, men om at undgå 'prøv/fejl-metoden', når man skal pleje patienterne. I mit uddannelsesforløb har jeg savnet at vide, hvor jeg kan finde forskningsresultater, og hvordan jeg kan bruge dem. Jeg mener, det er en naturlig del af sygeplejen at forske, og allerede som studerende kunne vi deltage i forskningsprojekter.

Men det er selvfølgelig ikke et mål i sig selv, at underviserne er på kandidatniveau. Deres pædagogiske evner skal følge med, ellers er titlen cand.cur. ligegyldig.

Jeg synes også, det er et problem, at lærerne kan undervise i mange år uden at være tvunget til at forske i det virkelige liv, for det betyder, at de efterhånden får svært ved at relatere til praksis.

Mange af nutidens sygeplejelærere tæsker rundt i de samme sygeplejeteorier år efter år. Jeg mener, vi skal kræve lærere, som er villige til at holde sig løbende orienterede om ny forskning og praksis. Jo mere vi ved om forskning og teori, jo bedre kan vi tale patienternes sag. Nutidens sygeplejerske gør ikke bare, som lægen siger, men forholder sig kritisk til hans ordination. Vi er allerede gode til at bruge teorierne til at argumentere over for læger og økonomer samt til at vurdere vores egen kompetence, men vi kan blive endnu bedre.

Dansk Sygeplejeråd kan være med til at påvirke regeringen, så der bliver flere uddannelsespladser til cand.cur.-uddannelsen. Det vil være med til at højne niveauet i sundhedssektoren.

Jeg kunne godt ønske mig, at Dansk Sygeplejeråd optrådte mere progressivt i medierne. For eksempel når debatten drejer sig om udlicitering, sundhedspolitik og uddannelse af sygeplejersker. Men også almene sygeplejersker og sygeplejestuderende skal arbejde på at være mere synlige i pressen. Vi er nødt til at have holdninger til udviklingen i sundhedsvæsenet. Vi skal være gode til at argumentere, for vi er oppe mod nogle politikere, som vil spare penge.''

SY-1999-42-34-1bb

Forskningsbaseret uddannelse

Cecilie Fuglsbjerg, Sygeplejeskolen i Aalborg, 3. semester. Nyvalgt medlem til amtsbestyrelsen i Nordjyllands Amt og BISL-medlem:

''Jeg mener, at Dansk Sygeplejeråd skal arbejde

Side 35

Billede

Side 36

videre for at sikre sygeplejersker en god løn. Men forudsætningen for en god løn er en god uddannelse.

En god sygeplejerskeuddannelse bygger efter min mening på forskningsbaseret undervisning, og det kræver lærere på kandidatniveau. Problemet i dag er, at der kræves en etårig suppleringsuddannelse for at komme ind på Sygeplejerskehøjskolen. Det betyder, at sygeplejersker, som vil have en cand.cur., bliver et år forsinkede. Nogle vælger måske slet ikke at læse videre.

Dette supplerende adgangskrav bør Dansk Sygeplejeråd prøve at få fjernet.

For nylig har Dansk Sygeplejeråd bevist, at det kan få nogen indflydelse. Det ser ud til at være lykkedes at få undervisningsministeren til at opgradere sygeplejerskeuddannelsen til en bachelor. Dog kun en professionel bachelor, hvilket vil sige, at vi stadigvæk ikke får direkte adgang til en kandidatuddannelse. Det er også stadig et problem for de sygeplejersker, som vil tage en supplerende uddannelse, at de ikke kan få meritoverført de fag, de har taget.

Jeg ved godt, at nogle siger, vi er havnet i det forkerte fag, når vi råber på forskningsbaseret undervisning.

''Hvorfor læser I så ikke medicin?,'' har jeg flere gange hørt universitetsstuderende spørge. Men forskellen på de to studier er, at sygeplejersker stadig har en langt større kontakt med patienterne. Vi kommer meget tæt på folk. Vi er for eksempel med dem i bad, og det er måske dig, de betror sig til. Det er derfor, jeg vil være sygeplejerske.

Dansk Sygeplejeråd skal udtrykke sygeplejerskers mening offentligt. Det er sjældent, at sygeplejersker ­ gennem Dansk Sygeplejeråd ­ bliver nævnt i medierne. På nær når vi strejker!

Jeg vil også opfordre Dansk Sygeplejeråd til at blive bedre til at høre de studerende, hver gang det er relevant. De studerende blev ikke hørt i forbindelse med Dansk Sygeplejeråds reklamekampagne, som skulle få flere til at søge ind på sygeplejeskolerne. Hvis vi havde haft muligheden for at give vores besyv med, ville vi have været meget imod, at der var en sød, lyshåret pige på forsiden af kampagneavisen. Vi har netop i årevis kæmpet for ikke at blive sat i bås som små piger fra Flinkeskolen.''

SY-1999-42-34-1ccPatientens advokat

Laila Mohrsen Jensen, Frederiksborg Amts Sygeplejeskole, 7. semester. Repræsentant for de studerende i Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse og medlem af BISL, Bestyrelsen i de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning:

''Det er Dansk Sygeplejeråds opgave at fortælle de kommunale politikere, hvad sygeplejersker kan og dermed bevare sygeplejestillinger. I mange kommuner har man for at spare lønkroner fjernet nogle sygeplejeopgaver fra sygeplejerskerne og lagt dem over på andre faggrupper, blandt andre social- og sundhedsassistenterne. Det er sket, fordi de er billigere, men også fordi kommunalpolitikerne ikke ved, hvad sygeplejersker kan. Vi er de bedst uddannede inden for sundhedsvæsenet i pleje og omsorg, og man bør bruge os. Det er stadig sygeplejerskens ansvar at tage ud til patienten, observere ham og melde tilbage til lægen, hvis det er nødvendigt. Ud over at pleje patienterne forebygger vi også eventuelle sygdomme.

Det er vores pligt at reagere på det ydre miljø, og hvis vi laver en graverende fejl, mister vi vores autorisation, vores ret til at arbejde som sygeplejersker. Det samme gælder ikke for social- og sundhedsassistenterne.

Dansk Sygeplejeråd skal fungere som patientens advokat i den offentlige debat. Det typiske billede er, at medierne spørger en læge, når der sker noget inden for sundhedsvæsenet, selv om en sygeplejerske har en bredere kontakt og viden om patienterne.

En forbedring i Dansk Sygeplejeråd ville også være, hvis medlemmer kunne få lov til at deltage i debatter om enkeltsager. Dansk Sygeplejeråd kan virke uoverskuelig, når man som aktiv sygeplejestuderende skal tage stilling til 'alting' i organisationen. Jeg tror, det ville være bedre at byde ildsjæle blandt medlemmerne ind i forskellige ad hoc-grupper, som debatterer enkelt-problemer. På den måde kan det enkelte

Side 37

medlem bruge sine ressourcer på netop det område, der interesserer hende eller ham.''

Under konflikten så vi, at sygeplejersker har holdninger. I sådan en situation dukker mange op, der virkelig brænder for en sag, men de fleste orker ikke at skulle forholde sig til alt muligt andet.''

SY-1999-42-34-1ddSamme uddannelse

Tina Sønnichsen, Den Sønderjyske Sygeplejeskole, 5. semester. Medlem af BISL, Bestyrelsen i de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, og af uddannelsesrådet i Sønderjyllands Amt:

''Der er 22 sygeplejeskoler og lige så mange forskellige sygeplejerskeuddannelser. Jeg synes, at Dansk Sygeplejeråd skal arbejde for, at uddannelserne bliver ens, og at de bliver lagt ind under staten i stedet for amterne.

At de ligger i amtsligt regi betyder, at vi ikke bare kan blive overflyttet fra en skole til en anden. Hvis man af personlige årsager vil flytte til en anden skole, skal man ofte bruge tid på at indhente teori eller praksis, som de studerende på den nye skole allerede har gennemgået.

Nogle skoler gennemgår hjemmeplejen på første afsnit, hvor andre har det på sidste afsnit. Nogle skoler afvikler pædiatripraktik i 14 dage som observationspraktik, mens andre skoler, såsom min, har pædiatripraktik i to en halv måned.

Jeg skifter selv skole fra Sønderborg til Odense næste år. Der bliver ikke de store problemer, for de to skoler ligner uddannelsesmæssigt hinanden meget. Men jeg kender andre, som har skullet læse en masse teori på grund af et skoleskift.

Dansk Sygeplejeråd ­ det vil i dette tilfælde sige amtskredsformændene ­ skal desuden bruge kræfterne på at få udarbejdet nogle skriftlige retningslinier for praktikken.

Retningslinierne bør lægge vægt på, at studerende i praktik ikke skal indgå i normeringen, som vi desværre stadig gør på nogle afdelinger. De skal også sikre, at praktikvejlederne deltager i et syv-ugers praktikvejlederkursus, som sætter dem ind i, hvad vi lærer på skolen, og hvor vigtigt det er, at afdelingen sætter tid af til refleksion og evaluering.

Desværre har vejlederen tit for travlt på grund af normeringen på afdelingen, og nogle vejledere er ikke 100 procent sikre på, hvad refleksion er.

Til sidst kunne jeg godt tænke mig, at man afskaffede reglen om, at man skal deltage i 80 procent af tiden i praktikken og teorien for at bestå. Jeg kan sagtens tage ansvar for min egen læring. Som studenterpolitisk aktiv er jeg nogle gange væk fra skolen, men jeg skal nok få læst op. Desuden mener jeg, at studenterpolitisk arbejde er lige så relevant som vores andre fag.'' 

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, forskning, uddannelse.