Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygepleje er et biologisk fag

Sygeplejersker skal skille sig af med omsorgsglorien og slippe administrationen. Sygepleje er et biologisk fag. Det er sygeplejerske Ulla Fasting, der lægger navn til visionerne i publikationen 'Sygeplejerske i det 21. århundrede', som blev tilkendt førsteprisen i Dansk Sygeplejeråds prisopgave, udskrevet i anledning af 100-års jubilæet. Artiklen er et referat af prisopgaven.

Sygeplejersken 1999 nr. 44, s. 26-27

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Prisopgaven indeholder prognoser om samfundets udvikling. Udviklingen er i gang, og nogle af konsekvenserne mærkes allerede. Når samfundet ændrer sig, følger sundhedsvæsenet og sygeplejen med, og vi må indstille os på, at vi ikke bare kan fortsætte med at gøre, 'som vi plejer'. På baggrund af den forventede udvikling fremlægger Ulla Fasting en strategi for, hvordan sygeplejen kan gøres til et tidssvarende og attraktivt fag, som også kan tiltrække nye sygeplejestuderende.

Prisopgaven begynder i Europa, et multikulturelt samfund, som sandsynligvis vil komme til at optage endnu flere kulturer. Gamle og nye kulturer vil både kunne smelte sammen og eksistere side om side med hver deres kvarterer, sprog, religion og kultur. Mange vil beherske flere sprog. Europa har altid været multikulturelt, og de forskellige kulturer har påvirket hinanden i en frugtbar udvikling. Intolerancen er følgesvend til denne folkevandring, og vi har næppe oplevet de sidste blodsudgydelser i Europa.

Det betyder, at sygeplejersker skal være internationalt orienteret inden for landets grænser og kunne bevæge sig inden for fremmede kulturer.

Etiske dilemmaer

Ulla Fasting forudser, at den teknologiske udvikling især bioteknologien vil skabe meget store etiske problemer. Spørgsmålet er, om vi overhovedet formår at træffe gode etiske beslutninger, inden den teknologiske udvikling er over os. Kan nogen for eksempel overskue konsekvenserne af transplantation af hjernevæv? Hvor meget væv kan man flytte over i en anden person, før det ikke mere er det samme menneske? Og hvad med resten af hjernen? Sygeplejerskers etiske dilemmaer bliver af en helt anden kaliber, end vi forestiller os.

Befolkningsudviklingen og fordelingen i forskellige aldersgrupper indvirker meget direkte på sygeplejen. Flere gamle, færre i den erhvervsaktive alder. Det betyder, at flere får behov for sygepleje, mens der bliver færre til at yde den. Vi kan se frem til, at forældres orlovsmuligheder begrænses, og at der skal gøres en særlig indsats for at beholde ældre og erfarne sygeplejersker på arbejdsmarkedet. I 1998 var kun 2,6 procent af sygeplejersker over 60 år i arbejde. Mere fleksibel arbejdstid for yngre sygeplejersker og en offensiv seniorpolitik, herunder satsning på efteruddannelse, kan måske afhjælpe problemet med den relative nedgang i antallet af erhvervsaktive sygeplejersker.

Krav til sundhedssektoren

Skandinaviske sygehusledelser har givet bud på, hvordan sundhedssektoren vil udvikle sig inden for de næste 10 år: Patienterne vil blive mere vidende, stille krav og forlange rettigheder. Antallet af sygdomme, der kan behandles, vil eksplodere, og teknologivurdering og dokumenteret effekt af pleje og behandling vil blive et almindeligt krav, skriver Fasting. Sundhedsvæsenet vil i højere grad blive kontraktstyret og styret efter mål, som er baseret på befolkningens behov. Det offentlige vil ikke kunne finansiere alle de sundhedsydelser, som befolkningen i stigende grad vil efterspørge, så forsikringsordninger bliver mere almindeligt. Der skal investeres i informationsteknologi, som vil fordoble effektiviteten, så der bliver mere tid til den direkte pleje og behandling. Politikerne vil få større indflydelse på sundhedsområdet, og ledende stillinger bliver i højere grad besat af personer uden sundhedsfaglig uddannelse. Forebyggelse gennem undervisning kommer til at fylde mere i sundhedsvæsenet. Færre sygehuse, flere sygehusfællesskaber, flere sygehuse omdannes til planlagte funktioner, uændret tilførsel af ressourcer.

Der bliver flere raske, rørige, veluddannede og krævende mennesker over pensionsalderen, men der vil fortsat være en stor gruppe meget skrøbelige, gamle patienter.

Ulla Fasting forudser, hvordan udviklingen i sundhedsvæsenet

Side 27

kommer til at indvirke på sygeplejen: Øgede krav til sygeplejerskens viden og brug af dokumenterede metoder. Patienterne vil forvente sikkerhed, kvalitet, effektivitet og information, de kender deres rettigheder og vil mange steder betragte sig selv som gæster eller arbejdsgivere. Det kendte ledelseshierarki bliver brudt ned, og sygeplejerskens arbejde flyttes fra administration til klinik. Teknologien integreres i sygeplejen, og der skal samarbejdes med andre og nye faggrupper på tværs af sektorgrænsen, som bliver mere flydende. Inden for nogle områder styrkes den sygeplejefaglige ledelse, mens andre faggrupper overtager ledelse og administration inden for andre områder. Livslang uddannelse bliver en realitet.

Flere specialister

Udviklingen i sygeplejen går mod kvalitetssikring og -udvikling, medicinsk teknologivurdering, evidensbaseret behandling og pleje, omkostningsberegninger og elektroniske patientjournaler, tværfaglighed, fællesfaglighed, projektorganisationer og selvstyrende grupper. Den hierarkiske ledelsesstruktur nedbrydes og erstattes af skiftende holdkaptajner med den relevante faglige kompetence, forudser Fasting. Sygeplejerskers generalistuddannelse slår ikke mere til, så der vil blive behov for flere specialuddannede sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister. Et stigende antal patienter bliver plejet og behandlet i eget hjem med 'åbne indlæggelser', og specialuddannede kontaktsygeplejersker fra sygehuset bevæger sig frit mellem sektorerne og superviserer hjemmesygeplejerskerne. Ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter vil overtage større dele af visitationen til hjemmeplejen, så sygeplejersker kan koncentrere sig om de egentlig syge.

Bio-nursing

Indtil dette punkt beskriver Ulla Fasting en udvikling, der allerede er i gang. Resten af prisopgaven er mere visionær og udtrykker en personlig holdning til, i hvilken retning sygeplejen skal udvikle sig.

Ulla Fasting kalder sygeplejen for et biologisk fag. Hun tager et opgør med omsorgsidentiteten og ønsker 'bio-nursing' udviklet. Bio-nursing står for en sygepleje, der i langt højere grad end i dag er funderet i de biologiske fag. En biologisk forståelse er nødvendig for at højne kvaliteten, og evidensbaseret sygepleje er en selvfølge. Udviklingen mod bio-nursing er i fuld gang i udlandet. Det medfører større klinisk kompetence og øget respekt for sygeplejen, og sygeplejersker overtager flere behandlingsmæssige opgaver. Sygeplejersker skal også gå langt mere offensivt ind i den etiske debat og blive bedre til at formidle, hvad sygeplejen har at byde på.

Ulla Fasting forkaster på ingen måde omsorgen. Men omsorgen er ikke og skal ikke være et for sygeplejen specifikt, filosofisk grundlag. Enhver, der arbejder med og for mennesker, bør have omsorg integreret i sine motiver. Det gælder læger, plejepersonale, fysioterapeuter, sagsbehandlere, pædagoger, præster og alle de andre. Omsorgen kommer til udtryk ved, at hver enkelt faggruppe bruger sin specifikke viden til patientens fordel.

Omsorgen i sygeplejen skal vise sig ved, at handlinger, overvejelser og beslutninger bygger på den sygeplejefaglige ekspertise, patienten har brug for. Patienten har brug for livet og et miljø, der fremmer livsbetingelserne.

Strategi for fremtiden

Ulla Fasting afslutter sin prisopgave med at foreslå en strategi, der dels skal rettes mod de nuværende sygeplejersker, dels mod unge, så de søger ind i faget.

For de nuværende sygeplejersker skal faget gøres tilfredsstillende, spændende og udviklende, og det skal organiseres, så sygeplejersker magter at blive på arbejdsmarkedet i et helt arbejdsliv. Sygeplejersker skal omstille sig fra en lønmodtagerholdning til en iværsætterholdning og vænne sig til at arbejde i løsere strukturer, hvor kaos kan være nødvendig for udvikling. Den kliniske sygepleje skal opprioriteres og opkvalificeres, og det biologiske fundament og hele virksomhedsfeltet skal være synligt. Der skal etableres kompetencegivende uddannelser på alle områder, og den kliniske sygepleje skal opprioriteres og opkvalificeres, så karrieren forløber i det kliniske felt.

Sygeplejersker skal kunne formidle og vise, hvad sygepleje er og kan.

Unge er internationalt orienteret, så man skal sørge for at fange deres interesse for sygeplejen, som er et internationalt brugbart fag. Allerede inden gymnasium eller hf bør man råde potentielle sygeplejestuderende til at vælge naturvidenskabelige fag og engelsk, som vil være dem til gavn i de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Sygeplejen skal gøres attraktiv for både mænd og kvinder. Sygeplejen skal fremtræde som et fag med uendeligt mange veje. Der skal arbejdes mod, at flere påbegynder uddannelsen kort efter afsluttet skolegang, at frafaldet i løbet af studiet reduceres, og at den nyuddannede har lyst til at blive i faget.

Udskift betegnelsen sygeplejerske

Sygeplejen kan gøres til et attraktivt fag, hvis sygeplejerskerne skiller sig af med omsorgsglorien og slipper administrationen. Omsorgssproget og glorificeringen af kvindelige dyder har en tendens til at jage andre væk, og det virker ikke tiltrækkende på unge mænd. I stedet skal sygeplejersker erkende, at sygepleje er et biologisk fag og flytte fundamentet fra omsorgsteorierne til de biologiske fag.

Ulla Fasting afslutter sin prisopgave med at spørge, om det ikke var på tide at udskifte betegnelsen 'sygeplejerske' med en ny betegnelse. 'Ske'-endelsen signalerer kvindefag og appellerer til en moderrolle:

''Noget tyder på, at ordet hindrer budskabet om fagets indhold i at nå frem til de unge, som faktisk gerne vil arbejde med de opgaver, faget tilbyder. Det hindrer måske også budskabet i at nå frem til alle andre inklusive os selv.''

Nøgleord: Biosygepleje, prisopgave, sygepleje, Ulla Fasting.