Sygeplejestuderendes matematikkundskaber

Sygeplejestuderendes matematikkundskaber er blevet undersøgt og diskuteret de sidste 20 år såvel i Sverige som i mange andre lande (1).

Grunden til denne interesse har blandt andet været, at patienter i stigende grad klagede over at være blevet fejlmedicineret. I den forbindelse fremkom der fra den svenske socialstyrelses side ønske om at intensivere undervisningen i lægemiddelregning i sygeplejerskeuddannelsen for at øge sikkerheden for patienterne.

I Danmark findes der ikke tilsvarende undersøgelser af sygeplejestuderendes matematikkundskaber eller færdigheder i lægemiddelregning. I Patientklagenævnet ses der et stigende antal klager, der handler om danske sygeplejerskers håndtering og administration af lægemidler (2, 3).

Fra den internationale litteratur findes mange undersøgelser, som peger på, at fejl fra sygeplejerskers side i håndtering af lægemidler blandt andet kan være relateret til ringe matematikkundskaber (5).

Generelt viser resultaterne af undersøgelser fra udlandet, at ingen studerende eller sygeplejersker er i stand til at regne alle opgaver i de givne test korrekt. De fleste fejl skyldes manglende matematikkundskaber (6, 7, 8).

Derfor ønskede vi gennem en test at få indblik i danske sygeplejestuderendes matematikkundskaber og derved få svar på følgende spørgsmål:

• Hvilken skolemæssig baggrund har sygeplejestuderende i faget regning/matematik, når de begynder på sygeplejerskeuddannelsen?
• Er der nogen sammenhæng mellem køn, alder, skolemæssig baggrund og hjemland, når det gælder de studerendes matematikkundskaber?

Målet med undersøgelsen var at bringe resultater, som kunne danne udgangspunkt for en faglig drøftelse af, hvorledes man kan tage højde for de matematikkundskaber, som sygeplejestuderende besidder, og samtidig sikre, at fremtidens sygeplejersker kan varetage deres arbejdsopgaver forsvarligt.

Svensk test

Undersøgelsen bestod af to dele:

• Samtlige nye sygeplejestuderende på en sygeplejeskole blev bedt om at besvare en matematiktest bestående af 65 opgaver fordelt på 14 kategorier.
• 26 sygeplejersker har besvaret et delvist struktureret spørgeskema bestående af 16 spørgsmål.

De 65 opgaver, som de studerende skulle besvare, er udarbejdet og afprøvet i Sverige på blandt andet svenske sygeplejestuderende (1). Prøven svarer til 9. klasses-niveau i Sverige og er udarbejdet af matematikkyndige i Sverige, hvor den også er reliabilitetstestet (9). Den er tidligere afprøvet på både lærer- og sygeplejestuderende.

Testen er vist til tre danske folkeskolelærere, som finder selve prøveformen anderledes end folkeskolens afgangsprøve fra 9. klasse i regning/matematik i Danmark. I opgaverne i 9. klasses afgangsprøve indgår de tal, som skal beregnes, ofte i en tekst, der relaterer opgaverne til forhold, der er kendt fra hverdagen. Dette er ikke tilfældet i testen til de sygeplejestuderende.

Sammenligner man den danske folkeskoles afgangsprøve i regning/matematik fra 1996 og sværhedsgraden i opgaverne, afviger de efter vores opfattelse ikke væsentligt fra hinanden.

Foruden testen har de studerende besvaret spørgsmål om alder, køn, nationalitet, skolemæssig og erhvervsmæssig baggrund.

Alle data er indlæst og bearbejdet i Microsoft Excel regneark. De studerende var ca. 14 dage henne i uddannelsesforløbet, da de deltog i testen. De var ikke på forhånd orienteret om, at de skulle testes i matematik. På de studerendes skema var anført, at de skulle have en orientering om faget farmakologi. 114 ud af 135 studerende mødte frem til testen, hvilket svarer til en besvarelse på 84 pct. Testen varede 90 minutter, var frivillig og anonym. Ingen studerende forlod lokalet under testen. Det var ikke tilladt at bruge lineal eller lommeregner.

De 16 spørgsmål, som 26 sygeplejersker blev bedt om at besvare, faldt i to dele. I den ene del blev sygeplejerskerne spurgt, hvor længe de havde været uddannet, og i hvilke specialer de havde arbejdet. I den anden del blev de bedt om at besvare, hvor relevant de syntes, at opgaverne var for en færdiguddannet sygeplejerskes daglige virke.

Kun 46 procent rigtige svar

De studerende, som deltog i testen, var mellem 18 og 49 år. Gennemsnitsalderen var 26 år. Ca. 9 pct. (10) var mænd og ca. 90 pct. (103) var kvinder. En studerende besvarede ikke spørgsmålet. Undersøgelsesgruppen bestod af 20 pct. (23) meritstuderende, hvilket vil sige studerende, som har fået tilbud om et forkortet uddannelsesforløb, fordi de pågældende har en anden sundhedsuddannelse enten som sygehjælper, social- og sundhedsassistent, plejer eller plejehjemsassistent. De øvrige 80 pct. (91) var sygeplejestuderende, som skulle gennemgå et normalt uddannelsesforløb, som er normeret til tre trekvart år.

21 pct. (24) havde ingen tidligere erhvervserfaring. 79 pct. (90) havde erhvervserfaring strækkende sig fra få til mange år. Typerne af erhvervserfaring spændte meget vidt.

Ca. 32,5 pct. (37) havde dansk studentereksamen. Ca. 40 pct. (46) havde en hf-eksamen. De øvrige 27,5 pct. (29) havde 10. klasse (1 studerende), realeksamen (2 studerende), hhx (3 studerende), hf-enkeltfag (3 studerende), hh (6 studerende), svensk gymnasium (2 studerende), norsk gymnasium (5 studerende) eller andet (7 studerende). I alt 29 studerende.

To studerende havde besvaret spørgsmålet forkert og er derfor ikke talt med.

De studerende blev også spurgt, hvorfra de havde deres sidste matematikbedømmelse. De studerendes besvarelser af spørgsmålet er samlet i tre grupper:

• 40 studerende (35 pct. af testdeltagerne) angav at have deres sidste matematikbedømmelse fra en gymnasial eller anden tilsvarende uddannelse.
• 39 studerende (34 pct.) angav at have deres sidste matematikbedømmelse fra hf.
• De sidste 29 personer (ca. 25 pct.) angav at have deres sidste matematikbedømmelse fra folkeskolen.

Blandt de 114 deltagere havde 84 pct. (96) dansk nationalitet. 10 pct. (11) havde norsk nationalitet, og 6 pct. (7) havde anden nationalitet eller ikke besvaret spørgsmålet.

Ingen af deltagerne i undersøgelsen kunne regne alle opgaverne korrekt. Antal rigtige besvarelser varierede mellem syv og 61 (Figur 1). Det gennemsnitlige antal rigtige besvarelser var 29,8 opgaver, svarende til ca. 46 pct. rigtige svar.

Ved samme test opnåede svenske sygeplejestuderende ved starten på deres uddannelse henholdsvis 32,3 rigtige besvarelser og 35,9 rigtige besvarelser svarende til ca. 49 pct. og 55 pct.

(De studerende, som i gennemsnit opnåede 49 pct., var optaget på en 2-årig uddannelse, som kaldes 80-pointuddannelsen, mens de, der opnåede 55 pct., var optaget på en 3-årig uddannelse, som kaldes 120-pointuddannelsen (1).

Procentregning svær

De 65 opgaver kan inddeles i 14 kategorier

• Addition og subtraktion
• Multiplikation med tal i decimalform
• Division med tal i decimalform
• Skrive tal i decimalform
• Brøkregning
• Skrive brøk som tal i decimalform med forskellige enheder
• Tallinie
• Skifte enheder
• Afrunde tal
• Procentregning
• Ligninger
• Geometri
• Forholdstal
• Andet.

Kategorien 'Skrive tal i decimalform' var den mest korrekt besvarede. En af opgaverne lyder: ''Skriv i decimalform: Fire og en halv''.

107 studerende kunne besvare denne opgave korrekt. To studerende svarede forkert, og fem undlod at svare.

Kategorien 'Skrive brøk som tal i decimalform med forskellige enheder' hørte til blandt de tilsyneladende sværeste opgaver. En af opgaverne lyder: ''Skriv 3/7 kg i decimalform. Sidste decimal skal angive gram''.

12 studerende besvarede opgaven korrekt. 66 svarede forkert og 36 studerende undlod at svare.

Kategorien 'Multiplikation med tal i decimalform' gav anledning til vidt forskellige svar. En af opgaverne lyder: 1000 x 0,06

Der sås følgende forkerte svar: 0,006 / 0,06 / 0,60/ 6 / 6,0 / 6,000 / 006,000/ 6,660/ ca. 60 / 600.

86 studerende besvarede opgaven korrekt. Otte undlod at svare, men 20 besvarede opgaven forkert.

Endelig skal nævnes kategorien 'Procentregning', som bl.a. indeholdt følgende spørgsmål: ''I en klasse med 24 elever fik 7 elever karakteren 8 i matematik. Hvor mange pct. af klassen fik karakteren 8? Afrund til hele pct.''

Kun syv studerende kunne regne opgaven korrekt. 63 forsøgte, men regnede forkert, og 44 undlod at svare.

Side 23

Svarene varierede mellem 2 pct. og 75 pct. Af svar kom følgende: 2%, 3%, 4%, 7%, 16,8%, 17%, 20%, 22%, 26%, 27%, 28%, 28,1%, 30%, 31%, 33%, 34%, 35%, 37%, 40%, 41%, 71%, og 75%.

Alder ingen betydning

Flere faktorer kan have indflydelse på antallet af rigtige besvarelser. Tidsfaktoren kan have bevirket, at det ikke er alle de studerende, der har haft tid til at regne alle opgaver. Nogle studerende, især studerende med matematisk studentereksamen, har tillige gjort opmærksom på, at det var svært for dem at undvære en lommeregner.

Grunden til, at de ikke måtte bruge lommeregner, var, at vi ønskede at sammenligne testen med den svenske, og derfor skulle vilkårene være ens.

Det er tydeligt, at de studerendes skolemæssige uddannelse har størst indflydelse på det samlede antal rigtige besvarelser. Matematiske studenter klarede testen bedre end studerende med anden skolemæssig baggrund (Figur 1).

FIGUR 1
Figuren viser, hvor mange rigtige besvarelser testdeltagerne opnåede sammenholdt med, hvorfra de havde deres sidste matematikbedømmelse.

Besvarelserne viser, at en fjerdedel af de studerende i undersøgelsen er blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen med en matematikbedømmelse fra højst 10. klasses niveau.

Godt en tredjedel blev optaget med en matematikbedømmelse fra hf-niveau eller tilsvarende, og lige så mange blev optaget med en matematikbedømmelse fra en gymnasial uddannelse. De studerende er ikke spurgt om, hvilken karakter der blev opnået ved bedømmelsen.

Ser man på sammenhængen mellem køn og resultat, viser det sig, at mændene klarer sig bedre end kvinderne. I denne undersøgelse indgik 10 mænd, som i gennemsnit besvarede 37 opgaver korrekt, mens de 103 kvinder i gennemsnit besvarede 29 opgaver korrekt. En deltager har ikke oplyst sit køn. (Figur 2).

FIGUR 2

Figuren viser, hvor mange rigtige besvarelser de mandlige testdeltagere opnåede i forhold til de kvindelige testdeltagere.

Der ses ingen sammenhæng mellem alder og antal rigtige besvarelser. Det dårligste resultat blev opnået af en studerende på 25 år, som opnåede syv rigtige besvarelser, og det bedste resultat blev opnået af en studerende på 45 år, som opnåede 61 point. Når man sammenholder alder med antal rigtige besvarelser, ses en tilfældig fordeling.

Meritstuderende opnåede i gennemsnit et dårligere resultat end de sygeplejestuderende. De 23 meritstuderende fik i gennemsnit 26 rigtige besvarelser, og de sygeplejestuderende på tre trekvart år opnåede i gennemsnit 31 rigtige besvarelser (Figur 3).

Blandt testdeltagerne var 16 udlændinge. Studerende fra Færøerne, som selv har skrevet Færøerne som deres nationalitet, er talt med som udlændinge.

	​
​FIGUR 3 Figuren viser, hvor mange rigtige besvarelser meritstuderende opnåede i forhold til studerende på et almindeligt uddannelsesforløb.	​	​ FIGUR 4 Figuren viser, hvor mange rigtige besvarelser de udenlandske studerende opnåede i forhold til de danske studerende.

 

Desuden deltog

Side 24

udenlandske studerende fra Norge, Sverige og Iran. De udenlandske studerende svarede i gennemsnit 27 opgaver korrekt, hvorimod de 96 danske studerende havde et gennemsnitstal på 31. To studerende havde ikke opgivet nationalitet og opnåede i gennemsnit 28 korrekte svar (Figur 4).

For at vurdere relevansen af testens faglige indhold i relation til sygeplejerskers arbejde er en gruppe sygeplejersker på efteruddannelseskursus blevet bedt om at udfylde et spørgeskema herom. 26 sygeplejersker med mellem tre og 30 års erfaring har besvaret spørgeskemaet. De har fundet kategorierne relevante for den viden inden for regning og matematik, som de skønner nødvendig i deres daglige sygeplejerskearbejde. Kun kategorien geometri blev skønnet mindre relevant.

Mangel på dømmekraft

Man kan diskutere, om sygeplejersker har brug for specielle matematikkundskaber for at håndtere og administrere lægemidler, og dermed også om det er relevant at udarbejde en test med så mange kategorier.

Sygeplejersker må besidde generelle grundlæggende kundskaber i matematik for at kunne udvikle de særlige regnekundskaber, som kræves på netop det sted, hvor de kommer til at arbejde. Denne test kan ses som en test i generelle regne- og matematikkundskaber.

En vigtig faktor, som kommer frem gennem denne test, og som må anses for at være særdeles betydningsfuld, er, om den studerende er i stand til at bedømme rimeligheden i et svar. Hvis man mener, at syv personer ud af 24 svarer til ca. 2 pct., siger det noget om, at man har meget svært ved at bedømme rimeligheden i sit svar. Det samme gør sig gældende, når den studerende i en opgave kommer frem til, at 1000 x 0,06 kan blive til 0,006. Hvis det gjaldt et lægemiddel, må man formode, at den studerende ville have svært ved at bedømme rimeligheden i den ophældte medicin.

Det foruroligende ved de mange forskellige svaralternativer er, at andre undersøgelser netop viser, at sygeplejersker begår lignende fejltagelser ved medicinregning. Det drejer sig typisk om fejl i udregninger, som gør, at patienten enten får 10 gange for høj eller for lav dosis. Det må derfor anses for at kunne give store konsekvenser for patienter, hvis sygeplejersker har problemer med multiplikation i decimalform.

Ringe skolekundskaber

Det er første gang, en undersøgelse af danske sygeplejestuderendes matematikkundskaber er blevet afprøvet og publiceret i Danmark.

Undersøgelsen viser, at de sygeplejestuderende generelt har ringe matematikkundskaber med sig, når de påbegynder sygeplejerskestudiet. Det kan skyldes, at der ikke fra uddannelsesstedets side stilles krav om særlige kundskaber i matematik.

I de senere år er der tillige sket en ændring i de adgangsbetingelser, der stilles for at blive optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Tidligere var der en stor søgning til sygeplejerskeuddannelsen, og det var derfor muligt at stille høje krav til gennemsnitskarakteren ved studentereksamen og andre tilsvarende eksaminer.

I dag, hvor søgningen er betydelig mindre, er det ikke muligt at fastholde de høje krav, og det ses ofte, at man på sygeplejerskeuddannelsen optager studerende med et endog meget lille gennemsnit ved hf/studentereksamen. Ud over dette optages studerende med anden skolebaggrund end studenter/hf-eksamen, fordi det i dag er muligt at få merit for anden sundhedsuddannelse. Endelig optages udlændinge, som kommer med anden skolebaggrund. Der stilles i dag ikke egentlige krav til grundlæggende matematikkundskaber.

I sygeplejerskeuddannelsen undervises ikke i faget matematik, men et vist matematikkendskab er en forudsætning for indlæring af fagene fysiologi, klinisk kemi, ernæringslære, farmakologi, og sundhedsøkonomi.

En sygeplejerske skal i sin praksis bruge sine matematikkundskaber til at udregne lægemiddeldoser, aflæse apparatur, omregne koncentrationer og lejre patienter. I dette studium har en fjerdedel af de testede studerende højst 10. klasses folkeskoleniveau i faget regning/matematik.

Undersøgelsen viser, at mandlige studerende generelt har bedre matematikkundskaber end de kvindelige, og at studerende med matematisk studentereksamen generelt har bedre matematikkundskaber end studerende med anden skolegang. Derimod er der ingen forskel på, hvor godt studerende med folkeskoleeksamen klarer sig i forhold til studerende med hf-eksamen. Der ser heller ikke ud til at være nogen sammenhæng hverken mellem matematikkundskaber og køn, alder eller nationalitet.

Der er god grund til at overveje, om den undervisning, som sygeplejestuderende tilbydes i lægemiddelregning i sygeplejerskeuddannelsen, er tilstrækkelig til at sikre patientsikkerhed. En mulighed er at tilbyde studerende en diagnostisk test som denne, således at den studerende selv kan være opmærksom på stærke og svage sider.

I Sverige har man besluttet, at sygeplejestuderende skal eksamineres i lægemiddelregning, og at der ikke accepteres nogen fejl. Derimod har den studerende mulighed for at gentage testen, indtil et 100 pct. korrekt resultat opnås.

Endelig kan man diskutere, hvilke krav der bør stilles til

Side 25

sygeplejestuderende, før de starter på sygeplejerskeuddannelsen.

TEST DIG SELV

De følgende 10 spørgsmål er hentet fra testen af de sygeplejestuderendes elementære matematikkundskaber. De rigtige svar er gengivet på side 32.

Litteratur

1. Kapborg I. Utvärdering av sjuksköterskestuderandes kunskaper och färdigheter i matematik. Projektrapport. Stockholm: Universitets- och Högskoleämbetet. Forskning och utveckling för Högskolan; 1991:2
2. Jensen AM. Gentagen fejlmedicinering. Sygeplejersken 1998;(50): 40-2
3. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Årsberetning 1990-1997.
4. Kapborg I. An evaluation of Swedish nurse students' calculating ability in relation to their earlier educational background. Nurse Educ Today 1995;(15): 69-74.
5. Kapborg I. Kunskaper i läkemedelsräkning och författningskunskap inom vården. En studie om att utvärdera och säkra kvalitet. Rapport fra Lärehögskolan. Stockholm: Institut for pædagogik og specialpædagogik; 1994.
6. Adams A, Duffield C. The value of drills in developing and maintaining numeracy skills in an undergraduate nursing programme. Nurse Educ Today. 1991;(11): 213-19.
7. Pozehl B. Mathematical calculation ability and mathematical anxiety of baccalaureate nursing students. J Nurs Educ 1996;35(1):37-9.
8. Craig G, Sellers S. The Effects of dimensional analysis on the medication dosage calculation abilities of nursing students. Nurse Educ 1995;20(3):14-8.
9. Ljung BO. Klasslärarkandidaters räkneförmåga. Stockholm: Högskolan för lärarutbildning i Stockholm. Institutionen för Pedagogik; 1987.

Lisbeth Vinberg Rasmussen og Oluf Nielsen er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt.

Nøgleord: Lægemiddelregning, matematik, medicin, sygeplejestuderende.