Bedre anæstesi med edb-registrering

Et dagkirurgisk afsnit kan karakteriseres ved, at et stort antal patienter indlægges og udskrives i løbet af en dag, og at patientkontakterne er korte. Dette indebærer, at modtagelsen, plejen, behandlingen, observationen og udskrivningstidspunktet i høj grad skal bero på et samarbejde med patienterne.

Dagkirurgisk afsnit på Randers Centralsygehus modtog de første patienter i august måned 1998. Som nøgleord har vi bl.a. patienten som samarbejdspartner og effektiv smertebehandling samt at tilstræbe så få gener som muligt for patienten. Vi ser det derfor som meget vigtigt at registrere forskellige parametre, som viser, hvor godt vi når disse mål.

En registrering af disse parametre skulle gerne føre til en bedre behandling, bedre anæstesier, færre gener for patienterne og en bedre pleje af patienterne.

Vi anvender to edb-registreringsprogrammer, som gør det muligt at samle og sammenligne data på en nem og oplysende måde. Det har givet os mulighed for at ændre procedurer ret hurtigt og til fordel for patienterne.

Dagkirurgisk afsnit er en selvstændig enhed, som er adskilt fra den centrale operationsafdeling. Den er indrettet med reception, samtalerum, patientmodtagelse, omklædningsrum, lille patientkøkken, fire operationsstuer (heraf er kun de to taget i brug i skrivende stund), opvågningsstue, hvilestue, præparationsrum, skyllerum, kontorer og personalerum, alt dette inden for få kvadratmeter.

Afdelingsledelsen for dagkirurgisk afsnit er organkirurgisk afdelingsledelse.

Side 37

Personalet i dagkirurgisk afsnit består af: En afdelingssygeplejerske, en anæstesiologisk overlæge, tre anæstesisygeplejersker, syv sygeplejersker, en sekretær og to serviceassistenter.

Få personalekontakter

Personalet oplæres i alle funktionerne i dagkirurgisk afsnit, herfra er dog undtaget den anæstesiologiske funktion, som varetages af uddannede anæstesisygeplejersker og den anæstesiologiske overlæge.

I dagkirurgisk afsnit tilstræbes faggrænserne nedbrudt, således at serviceassistenterne deltager i en del plejefunktioner, og sygeplejerskerne deltager i enkelte af serviceassistenternes funktioner. Denne opblødning af faggrænser har vist sig at være et meget positivt tiltag. Der er ikke debat om dit og mit arbejde, men tværtimod vores samarbejde. Det har øget arbejdsglæden hos personalet, og patienterne er kommet med mange tilbagemeldinger om et virkelig godt, venligt og professionelt personale.

Den kirurgiske funktion i dagkirurgisk afsnit varetages af speciallæger inden for de respektive specialer. Det tilstræbes, at det er den kirurg, der har tilset patienten i ambulatoriet, som også opererer patienten. Herudfra bookes patienten på operationsprogrammet, selvfølgelig i samråd med patienten.

Tre specialer

Patienterne bliver henvist til dagkirurgisk afsnit fra organkirurgisk ambulatorium, ortopædkirurgisk ambulatorium og gynækologisk ambulatorium med henblik på sammedagskirurgiske indgreb. Det gennemsnitlige patientflow er 8-12 patienter daglig.

I opvågningsstuen er der plads til fire monitorerede patienter og to umonitorerede patienter, i hvilestuen er der plads til 12 patienter i hvilestole.

Alle patienter, der skal opereres i dagkirurgisk afsnit, kommer til forambulant samtale på afsnittet. Ved den forambulante samtale aftales operationsdato i samråd med patienten.

Sygeplejersken har en samtale med patienten, hvor der gives mundtlig og skriftlig information om dagkirurgisk afsnit og om det planlagte indgreb.

Anæstesilægen har en samtale med patienten, hvor det aftales, hvordan patienten skal bedøves.

På operationsdagen modtages patienten af en sygeplejerske ca. en time før operationstidspunktet. Patienten forberedes til operationen, smertebehandlingen påbegyndes, den består af tre tabletter, codein, paracetamol og nonsteroid antiinflammatorisk stof.

To sæt edb-registrering

Det ene af vores registreringsprogrammer er et anæstesiregistreringsprogram. Det omfatter registrering af anæstesiforløbet og opvågningsforløbet.

Side 38

Data, som registreres, er blandt andet anæstesilæge, kirurg, operationsdiagnose, hvilken anæstesiform der har været anvendt, tidsforbrug (anæstesitid, knivtid, sygeplejetid), om der har været komplikationer under anæstesien. Der er også plads til at notere bemærkninger.

Data, som registreres under opvågningsforløbet er bl.a. tidsforbruget, smerter, kvalme og hudkløe. Her er der også plads til at notere bemærkninger.

Patientens oplevelser af smerter bliver beskrevet med visuel analog score, VAS, vi benytter en skala fra 0-10.

Patientens oplevelser af kvalme og hudkløe beskrives også på en skala fra 0-10.

Registrering af den opfølgende telefonsamtale, som vi har med patienten førstkommende hverdag efter operationen, bliver også foretaget på edb.

De parametre, som vi her har valgt at sætte fokus på, er bl.a. patientens oplevelser af smerter, kvalme, hovedpine, sårproblemer, og om patienten har været tilfreds med opholdet på dagkirurgisk afsnit.

Det er absolut en fordel at samle data på edb. Det sparer meget papir, og det er hurtigt at hente data frem og foretage sammenligninger. I dagkirurgisk afsnit har vi kun to ark A4-papir til dokumentation. På ét ark har vi anæstesiskema og observationsskema. Arket består af en side et og side to.

På et andet ark har vi sygeplejejournal, som også har en side et og side to.

Sygeplejejournalen omfatter den forambulante samtale, modtagelsen af patienten på operationsdagen, dokumentationen på operationsstuen, data om udskrivelsen af patienten og den opfølgende telefonsamtale førstkommende hverdag.

Opdager problemerne

Eksempelvis kan nævnes, at vi ved hjælp af vores registrering fandt ud af, at patienter, som var knæartroskoperede på bestemte dage, havde flere smerter end patienter, som havde fået foretaget det samme indgreb på andre dage. Det viste sig, at hos de patienter, som havde flere smerter, var knæartroskopien foretaget under blodtomhed.

Disse patienter var knæartroskoperede af den samme ortopædkirurg. Da vi oplyste ortopædkirurgen om ulempen for patienterne, lagde denne ortopædkirurg sin fremgangsmåde om, så der blev knæartroskoperet uden blodtomhed.

Herefter faldt smertescoren.

Registreringen af kvalmetendensen hos patienterne efter generel anæstesi har vist, at behandling med et antiemetisk neuroleptikum under anæstesi nedsætter kvalmetendensen.

I tre måneder fik alle patienter i generel anæstesi 0,625 mg antiemetisk neuroleptikum i/v til forebyggelse af kvalme.

Af et patienttal på 276 havde 20 patienter kvalme, hvilket giver en pct. på 7.

De næste tre måneder blev der ikke givet antiemetisk neuroleptikum til patienter i generel anæstesi.

Patienttallet var her på 241, og heraf havde 46 patienter kvalme, dette giver en pct. på 19.

Denne opgørelse har selvfølgelig udløst, at vi har genoptaget injektion af antiemetisk neuroleptikum til alle patienter i generel anæstesi.

Anæstesiformer og gener

Anæstesiformer, som vi anvender i dagkirurgisk afsnit, er generelle anæstesier med propofol ­ alfentanil ­ antiemetisk neuroleptikum ­ kvælstofforilte og larynxmaske eller sevofluran ­ alfentanil ­ antiemetisk neuroleptikum ­ kvælstofforilte og larynxmaske.

Intravenøs analgesi anvendes til indgreb på overekstremiteterne.

Der anvendes også spinalanalgesi.

Anæstesimidlet til spinalanalgesi er en blanding af bupivacain tung og sufentanil, blandingsforholdet er: 2 ml sufentanil af 5 mygram pr. ml plus 2 ml 1/2 pct. bupivacain, af denne blanding gives 3 ml.

Med denne blanding er der ingen patienter, som har klaget over ridebuksesmerter, men mange patienter klager over hudkløe.

Opgørelse af hudkløe efter spinalanalgesi siden 1. marts i år har vist, at ud af 115 patienter havde 57 patienter hudkløe,

Side 39

heraf var 36 patienter så generet, at de havde behov for behandling.

Behandlingen af hudkløen er i øjeblikket antihistamin intravenøst, det har en god effekt.

Smertebehandlingen i dagkirurgisk afsnit er en kombination af smertestillende tabletter per os, anvendelse af lokal infiltration og ledningsblok med bupivacain en halv pct., og hvis nødvendigt intravenøs injektion af smertestillende midler.

Smertebehandlingen følger principperne om at kombinere perifert virkende og centralt virkende stoffer.

Patienterne medgives smertestillende tabletter til et døgns forbrug ved udskrivelsen.

Opgørelse af smerteprocent er indtil videre lavet ud fra et patienttal på 663 patienter. Det har vist sig, at der er 10 pct., der har smerter over fem på VAS scoren på operationsdagen, og 33 pct., der har smerter over fem på VAS-scoren dagen efter operationsdagen.

Konklusionen på denne opgørelse er, at vores smertebehandling skal tages op til vurdering.

Opgørelsen af hudkløe efter spinalanalgesi viser, at anæstesimidlet skal tages op til vurdering.

Samarbejde med patienten

Edb-registreringen har givet os et godt arbejdsredskab til hurtigt og nemt at kunne foretage opgørelser af valgte parametre. Det giver mulighed for at opdage uacceptable gener for patienterne, og det giver en større bevidsthed om at ændre fremgangsmåder til gavn for patienterne.

Organisationsformen i dagkirurgisk afsnit er valgt med henblik på fleksibilitet og effektivitet i arbejdet.

Vi mener, det giver kvalitet i arbejdet, at der er fleksibilitet. Det giver mulighed for at udnytte ressourcerne bedst muligt, og det giver mulighed for stadig udvikling.

Da vi vægter samarbejdet med patienten højt, mener vi, at registrering og den korte kommunikationsvej mellem patient, sygeplejerske og læge giver os mulighed for at opnå vores mål.

Litteratur

1. Penn S., Davenport H.T., Carrington S., Edmondson M. Dagkirurgisk sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1998.

Jytte Fynbo er anæstesisygeplejerske på Dagkirurgisk afsnit, Randers Centralsygehus.

Anæstesiregistreringsprogrammet er udarbejdet i samarbejde mellem ingeniørfirmaet Carl Bro as. informatik og administrerende anæstesioverlæge Peter A. Christensen, Grenå Centralsygehus, samt anæstesioverlæge Per Herlevsen, Dagkirurgisk afsnit, Randers Centralsygehus. Det er udarbejdet i 1998, og der er copyright på programmet.

Edb-programmet til registrering af den opfølgende telefonsamtale med patienterne er udarbejdet af anæstesioverlæge Per Herlevsen, Dagkirurgisk afsnit, Randers Centralsygehus.

Det sparer meget papir at samle data på edb, og det er hurtigt at hente data frem og foretage sammenligninger. Samtidig giver det mulighed for at opdage uacceptable gener for patienterne. Sygeplejerske Solveig Abildgaard registrerer data om patientens anæstesi- og opvågningsforløb på computeren.