Lægemidler til raske mennesker

Tidligere udviklede man lægemidler for at lindre og helbrede sygdomme, mens man i dag i højere grad udvikler lægemidler, der dels kan forebygge sygdomme, og som dels kan forbedre vores livskvalitet. Så spørgsmålet er, om betegnelsen lægemidler overhovedet er dækkende længere,'' siger Claus Møldrup, cand.pharm. og ph.d.-stipendiat ved Institut for Samfundsfarmaci ved Danmarks Farmaceutiske Højskole.

Som en af de få forskere fra den farmaceutiske verden har han formået at skabe offentlig debat om sin forskning. Det gjorde han bl.a. med bogen ''Den medicinerede normalitet.''

Claus Møldrup deler lægemidlernes udvikling op i en 1. og 2. revolution.

''Den første revolution var, da man gik fra at bruge planteekstrakter og animalske stoffer til at bruge kemisk fremstillede medikamenter. Den udvikling foregik under og lige efter 2. verdenskrig.

I begyndelsen af 60'erne blev der imidlertid sat en bremse for begejstringen for kemiens mirakuløse virkninger. Årsagen var Thalidomid, som var navnet på nogle sovepiller, der viste sig at have katastrofale bivirkninger, når gravide tog dem. I perioden fra 1959-1964 blev flere tusinde børn født med misdannelser på grund af sovemedikamentet. Thalidomid var ellers blevet lanceret som den uskadelige sovepille, fordi man ikke kunne tage sit eget liv med en overdosis af dem.

Thalidomid åbnede for alvor vores øjne for, at medicin kan have bivirkninger. Derfor har det siden været en væsentlig del af forskningen, hvordan man kan minimere bivirkningerne ved lægemidler.

''Lægemidlernes 2. revolution skete, da vi bevægede os fra kemi til bioteknologi. Den udvikling har betydet, at man i dag kan målrette lægemidlerne meget bedre. Hvor man før i tiden badede hele kroppen i kemi, kan man i dag gå ind og ramme det enzym eller den DNA-sekvens, der giver problemer, og dermed giver medicinen minimale fysiske og psykiske bivirkninger.''

Dobbeltmoral

Det faktum har gjort lægemidlerne mere interessante for raske mennesker. For hvis man kan opnå en ønsket adfærd ved at tage et lægemiddel, og bivirkningerne er minimale, hvorfor så ikke gøre det?

''Brugen af betablokkere mod eksamensangst er et af mange eksempler på det, som jeg kalder medicinsk forstærket normalitet. Det er nemlig klinisk raske mennesker, der anvender lægemidler til at forbedre deres normale evner. Betablokkere er egentlig hjertemedicin. Det dulmer hjertebanken og anden fysisk uro. Selvfølgelig er alle, der går til eksamen, under pres, men det er de færreste, der ligefrem er syge af angst.''

Betablokkere bruges også af fx violinister. Nogle af dem tager piller, inden de skal deltage i en konkurrence eller til en optagelsesprøve. Dermed ryster de mindre på hånden og kan spille mere fejlfrit.

''Denne brug af betablokkere er der ikke nogen, der har sat spørgsmålstegn ved. Men det er der inden for sportens verden. Inden for skydning, billard og dart er betablokkere nemlig med på listen over forbudte stoffer. Disse sportsudøvere er altså dopingmisbrugere, hvis de benytter sig af stoffet.''

Claus Møldrup mener, at det viser noget om vores dobbeltmoral. På nogle områder accepterer vi medicinsk forstærket normalitet, mens vi på andre områder tager afstand fra det.

''En eksamen, en optagelsesprøve og en sportskonkurrence er jo analoge situationer. Der står meget på spil både for den enkelte og for samfundet i de enkelte situationer. Når fx en ung gymnasieelev skal til eksamen, er det godt, hvis han klarer sig godt. Så kan han få en god uddannelse og tjene penge til sig selv og samfundet. Men næsten det samme ræsonnement kunne man bruge både om sportsudøveren og violinisten.''

Moral er imidlertid ikke nogen statisk størrelse. Om nogle år vil betablokkere måske også være accepteret inden for sportens verden, ligesom der også om nogle år vil være nogle ting, som man vil se på som sygt, men som vi i dag opfatter som normalt.

''Vi får et dybere og dybere kendskab til det enkelte menneske og dets specifikke sammensætning. Derfor kan vi få øje på flere og flere unormaliteter, fordi vi simpelthen er forskellige som mennesker. Da man samtidig kan gå ind og ramme områder i mennesket meget specifikt med medicin, vil der være flere af disse unormaliteter, man kan ændre på. Derfor kan det fx være, at man om nogle år ser på mænds hårtab som noget sygeligt, der skal gøres noget ved, mens de fleste i dag ser på det som noget, man må acceptere og leve med.''

Etiske og sociale bivirkninger

Claus Møldrup er ikke fjendtligt indstillet over for brug af lægemidler. Heller ikke når de bruges som medicinsk forstærket normalitet. Han ser den type lægemidler som en mulighed. Han nævner p-pillen som et succesfuldt eksempel. Pillen har givet kvinder mulighed for at styre deres egen biologi i en sådan grad, at den må siges at have været en medvirkende årsag til kvindefrigørelsen, og i dag er p-piller så udbredt, at der næppe er nogen kvinder, der tænker på dem som medicin.

Men samtidig med, at Claus Møldrup ser muligheder, mener han også, at der er en række etiske aspekter, vi mangler at diskutere. Det samme gælder en ny type bivirkninger ved brug af lægemidler. De vil nemlig i fremtiden i højere grad blive sociale og samfundsmæssige i stedet for de velkendte individuelle psykiske og fysiske bivirkninger.

''Et godt eksempel på et bevidstløst forsøg på at skabe medicinsk forstærket normalitet, er den udbredte brug af influenzavaccine. Det kan godt forarge mig, for antallet af vacciner er simpelthen eksploderet inden for de seneste år. Offentlige og private virksomheder tilbyder den til alle deres ansatte, Lægernes Mobile Vaccinationscenter møder op, og så står de ansatte i lange køer og venter på at få et stik. For få år siden gav man kun vaccinationer til fx ældre og til personer med svækket immunforsvar, fordi influenzaen kunne give dem nogle farlige følgesygdomme.

Mange af de mennesker, der bliver vaccineret i dag, er derimod almindelige sunde og raske mennesker, der blot risikerer et par dage i sengen, hvis de får sygdommen. Samtidig er det ikke dokumenteret, at de ville få sygdommen, hvis de ikke fik vaccinen!''

Det eneste argument for at give vaccinen er, at den enkelte virksomhed og samfundet skal optimere sin produktion, mener Claus Møldrup og tilføjer, at han synes, at det grundlag er for tyndt. Desuden ser han nogle uheldige etiske problemstillinger i forbindelse med de store kollektive vaccinationer.

''Der ligger et gruppepres i det. Hvis man siger nej, vil de andre måske se på en som en tøsedreng, eller ledelsen vil se på en som illoyal medarbejder, der hellere vil ligge hjemme i sengen frem for at være på arbejde.''

Hvis vi ikke får en offentlig debat om, hvordan vi vil bruge lægemidlerne til at forstærke vores normalitet ­ og undgå fx at få influenza ­ mener Claus Møldrup, at vi bevæger os ud på en glidebane. Desuden vil udviklingen inden for lægemidler gå så stærkt, at vi slet ikke når at tage stilling til den, inden vi står med de nye medikamenter i hånden.

''Hvad bliver det næste efter den kollektive influenzavaccine? Bliver det, at sælgere skal have antidepressive præparater, så de er mere glade og imødekommende over for kunderne? Og hvad med de nye former for lægemidler, hvad er vores holdning til dem? Man kan fx få Panodil Hot. Det er et middel mod hovedpine, som er blandet med solbærte. Og den type præparater vil vi se flere og flere af, fordi man fremover lettere kan inkorporere lægemidler i fødevarer ­ fx i et æble.

Hvad er vores holdning til det? Det er nogle helt nye problematikker, som vi bliver nødt til at forholde os til, hvis vi ikke bare vil lade os løbe over ende af udviklingen.''

Offentlig debat på internettet

Når denne diskussion ikke er blevet taget, skyldes det ifølge Claus Møldrup, at politikerne har set på medicinsk forstærket normalitet på samme måde, som de har set på plastkirurgien. Vil du have større bryster, må du selv betale, og vil du undgå angst til eksamen, er det for egen regning.

''Men dermed undlader politikerne også at tage stilling til en ny type bivirkninger, der ikke før har været fokus på, når det gælder lægemidler, nemlig de sociale og samfundsmæssige bivirkninger. For når der fremover kommer flere produkter, der kan forbedre vores hukommelse, vores koncentrationsevne og vores intelligens, vil de dårligst stillede i samfundet jo ikke have råd til at købe disse præparater, og dermed ryger de mere bagud af dansen i forhold til den mere velstillede del af befolkningen. Det er for letkøbt, hvis politikerne bare overlader det til det frie marked at styre udviklingen inden for dette område.''

Den offentlige debat, som Claus Møldrup efterlyser, er han allerede ved selv at sætte i gang. Han har nemlig skabt et forum på Internettet, hvor borgere og eksperter kan debattere forskellige emner om lægemidler.

Billedtekst
Den udbredte brug af influenzavaccine er et bevidstløst forsøg på at skabe medicinsk forstærket normalitet, mener cand.pharm. Claus Møldrup.