Omsorg er bedre end kontrol

Mange hjemløse kan ikke bruge kontrol og sanktioner til noget. Vi når længere med omsorg. De skal ikke straffes med karantæne og udsmidninger.

Tværtimod skal man forsøge at gøre alt i samarbejde med den enkelte og på hans eller hendes præmisser,'' mener sygeplejerskerne Stine Riegels og Line Ervolder, der begge har forladt det etablerede system for at arbejde i projektet Sygepleje På Hjul, som siden marts i år har været en del af det socialpsykiatriske Projekt Udenfor.

De to sygeplejersker kører daglig rundt i København med deres bus og forsøger at finde ud af, hvor de hjemløse holder til. Foreløbig holder bussen fem forskellige steder i byen, fx Hovedbanegården, Ørstedsparken og Christiania på faste dage og klokkeslæt.

''Vi har en lille folder, vi deler ud blandt andet på herbergene, hvor der står hvor og hvornår, vi kommer. Men ellers er det mund til mund-metoden, og jo længere tid vi kommer det samme sted, jo flere dukker der op,'' fortæller Stine Riegels.

De skiftes til at cykle eller gå rundt i de forskellige kvarterer, snakke med folk på bænkene, tjekke om der er brugte sprøjter i

Side 11

Billede

Sied 12

skraldespandene, snakke med nærpolitiet, parkbetjente osv. ­ for at finde nye steder, hvor mennesker har brug for hjælp.

''Vi tager os jo også af det, vi kalder hjemløse med bolig. Det vil sige mennesker, som har et hjem, men som af forskellige grunde ikke kan finde ud af at bo der. Det kan være paranoide personer. Det kan være ensomhed, der driver dem på gaden igen og igen, eller at deres lejlighed er besat af pushere,'' nævner Stine Riegels.

To aftener om ugen går de ud enkeltvis og opsøger værestederne på Vesterbro for at snakke med folk og eventuelt hjælpe dem.

De er enige om, at fagligt er deres arbejde det samme som inden for det etablerede system. Men der er langt mere fokus på omsorg i projektet Sygepleje På Hjul. Udgangspunktet er at hjælpe de hjemløse, hvor de nu engang befinder sig.

''Hvis vi for eksempel sidder med en person og snakker om afvænning og antabus, og det eneste, han tænker på, er, om hans mor er død, kan det jo være fuldstændig ligegyldigt, hvad vi siger. Vi må tage telefonen og finde ud af, om hans mor er død, inden vi kan komme videre,'' forklarer Stine Riegels.

Systemet skræmmer

Trine Riegels og Line Ervolder sørger kun for de mest akutte behov på stedet. De arbejder på, at de hjemløse i videst muligt omfang kommer ind i det etablerede system. Det kan være et besøg på skadestuen, en indlæggelse, en undersøgelse hos en specialist eller en tid på socialkontoret. De tager gerne med folk derind. Henter dem på en bænk eller derhjemme, sidder i venteværelset med dem og går med ind for at hjælpe med at forklare situationen.

''De fleste af vores brugere har så dårlige

Side 13

erfaringer med systemet, at de ofte giver op på forhånd. Skal de vente for længe, går de igen. Får de et afslag, opgiver de det hele på stedet,'' siger Line Ervolder.

''Når vi er der, så kan vi dels fastholde dem i ventetiden og dels hjælpe dem med at foreslå noget alternativt, hvis deres første ønske ikke kan løses. Det kan også være fint nok at sidde med en bruger og vente seks timer på skadestuen. Hvis vi ikke er der, går han uden at få løst problemet. Så udvikler sygdomsproblemet sig, og det vil ofte ende med en indlæggelse. Det kan vi være med til at undgå,'' nævner Line Ervolder.

De mest almindelige sygdomme hos gadens folk er sår fra fejlfix, tandproblemer, hudlidelser og lungesygdomme.

''Men vi har jo ikke prøvet en vinter endnu, så billedet kan jo ændre sig i løbet af de næste måneder,'' bemærker Stine Riegels.

Sygeafdeling mangler

En stor del af de hjemløse kommer ikke fra København. Det betyder, at de heller ikke har nogen læge. Men det er lykkedes sygeplejerskerne at få et godt samarbejde med forskellige lægekonsultationer.

''Det er et utroligt svært for de hjemløse at blive udskrevet fra hospitalerne til gaden. Det er svært at holde sår rene, når du ikke har nogen steder at vaske dig, og at administrere sin medicin er heller ikke altid nemt. Når vi kan se, at det går galt, hjælper vi med at finde et herberg, og hvis det er umuligt, må vi prøve at presse hospitalerne til at indlægge folk igen,'' oplyser Stine Riegels.

''De scorer også hinandens plasticposer, hvis de kan komme til det i håb om at finde medicin, og ruller hinanden. Ofte forsvinder en penicillinkur på den måde,'' tilføjer hun.

Line Ervolder og Stine Riegels er enige om, at det er en katastrofe, at sygeafdelingen på Sundholm lukker.

''I stedet skulle de hellere oprette 30 flere sengepladser. En sygeafdeling fungerer jo som en mellemting mellem et hospital og et herberg. Det nytter ikke bare at sende dem på gaden, når de ikke er raske nok. Nogen gange får vi indlagt de hjemløse på et hospital,

Side 14

men det er jo dyrere samfundsøkonomisk, når de lige så godt kunne være på en sygeafdeling som fx på Sundholm,'' mener Line Ervolder.

De to sygeplejersker fortæller om en kvinde, der var indlagt for at få foretaget en abort.

Hun fik tilbud om overnatning på hospitalet, men afslog, fordi hun skulle ind og trække for at skaffe penge til stoffer. Sygeplejerskerne er enige om, at hvis der havde været en sygeafdeling for hjemløse, ville den pågældende kvinde højst sandsynligt have brugt den. Blandt andet fordi de hjemløse ofte føler sig dårligt tilpas blandt almindelige patienter på et hospital.

''Bare det, at man ikke må ryge på hospitalerne, er jo nok til at vores brugere ikke kan være der,'' påpeger Line Ervolder.

I løbet af de første tre måneder mødte Stine Riegels og Line Ervolder 22 hjemløse, der havde brug for en sygeafdeling.

Det barske gadeliv

Line har ændret sit billede af arbejdet på gaden meget. Hun siger:

''Jeg troede, at det ville handle om at køre bussen, pleje sår, snakke lidt med folk og så køre dem på hospitalet, når det var nødvendigt. Virkeligheden er meget anderledes. Nogen gange handler det om at finde et herberg hurtigt eller at besøge en, der ligger på hospitalet. Man hører mange helt utrolige historier fra folks barske liv. Og møder mange, der er depressive simpelthen på grund af det hårde liv på gaden. Jeg er overrasket over, hvor stressende det er at leve på gaden. At miste en vante eller at få sin sovepose stjålet er jo en katastrofe.''

''Man får virkelig en forståelse for livet på gaden. Bare det at skulle skaffe penge og stoffer hver dag er en intensiv kamp. Eller når der er nogen efter en, fordi man skylder dem penge. Så skal man gå og gemme sig ved hvert gadehjørne og hele tiden være på vagt,'' siger Stine Riegels.

I løbet af de første tre måneder af projektet havde sygeplejerskerne kontakt med 225 personer, og tallet stiger stærkt i takt med, at sygeplejerskerne bliver mere kendte i gadebilledet.

Samler viden

''Vi prøver at indsamle så mange facts, som vi overhovedet kan. Vi vil gerne forsøge at få et overblik, selv om det kan være svært ikke at tænke på enkeltpersoner og deres skæbner,'' oplyser Stine Riegels.

Sygeplejerskerne går systematisk til værks og arbejder på at opbygge et datasystem. De skriver en række ting ned, hver gang de møder en person: alder, kaldenavn, mødested, etc. De kigger på tændernes tilstand, ernæring, kulør, sår, fodtøj, fixemærker og hygiejne ­ vurderer de respektive hjemløses samlede helbredssituation. Endelig registrerer de også eventuelt misbrug.

Desuden noterer de, hvilken kontakt de har haft med den pågældende. ''Kontakt'' betyder en kop kaffe. ''Omsorg'' betyder mange kopper kaffe og en masse snak. ''Konkret behandling'' kan være sårpleje, fodpleje, graviditetstest m.v., og ''Henvisning til egentlig behandling'' kan være til klinik, læge, fodterapeut mv.

Sygeplejersker med ud

Der er mange sygeplejersker fra det etablerede sundhedssystem, der tager med ud for at opleve gademiljøet. Sygepleje På Hjul udgiver faste nyhedsbreve, der sendes ud til folk i behandlersystemet. Næsten dagligt har Line Ervolder og Stine Riegels folk med. De er enige om, at det er en god ide, fordi det gør det nemmere for de hjemløse at blive modtaget ordentligt og at blive forstået inden for systemet.

''Det er altid lettere at forstå folk, når man har set, hvordan deres hverdag og virkelighed er. Og mange af de sygeplejersker, vi har haft med ude, bliver chokerede, når de ser, hvor hårdt det er at leve på gaden,'' siger Line Ervolder. 

Læs mere om Sygepleje På Hjul og Projekt Udenfor på hjemmesiden www.udenfor.dk

Billedtekster
Sygeplejerskerne Line Ervolder og Stine Riegels fra projekt Sygepleje På Hjul. I de første tre måneder af projekt Sygepleje På Hjul har 225 af gadens folk fået hjælp af sygeplejerskerne. Sygepleje På Hjul er en del af det socialpsykiatriske Projekt Udenfor. Ørstedsparken i København er en af de faste holdepladser. Projekt Sygepleje På Hjul hjælper de hjemløse, hvor de er ­ på gaden. Her ved Hovedbanegården.