Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Sygeplejersken 1999 nr. 50, s. 41

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

BIOMAGTENS INDSNÆVREDE NORMALITETSBEGREB

Jacob Dahl Rendtorff

Bioetik og ret
Kroppen mellem person og ting

København: Gyldendal 1999
284 sider, 248 kr.

SY-1999-50-41-1Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?,'' spørger filosoffen Jacob Dahl Rendtorff. Han sammenkæder bioretslige overvejelser om retfærdighed i forhold til menneskets krop og den øvrige levende verden med grundlæggende bioetiske overvejelser om at beskytte livet og finde menneskets rette plads i forhold til krop og natur.

Læseren møder biorettens grundlag og kroppens retshistorie, analyser af forplantningsteknologi, genteknologi, embryoets status, organtransplantation og eutanasi i fem europæiske lande, analyser af den internationale harmonisering af bioetik og bioret i EU- og Europarådet og en beskrivelse af biorettens menneskesyn. I et konkluderende kapitel opsummerer Rendtorff sine hovedteser om forholdet mellem bioetik og bioret.

Immanuel Kant står centralt i bogen, i særdeleshed hans fremhævelse af, at mennesket skal være mål og ikke middel. Hensynet til menneskets værdighed kommer derved til at stå centralt, og Rendtorff formulerer biorettens menneskesyn som en: ... ''principorienteret retstænkning, der respekterer individets autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed i konfrontation med de biomedicinske teknologier.''

Baggrunden for dette menneskesyn etablerer forfatteren bl.a. ved at inddrage den franske filosof Michel Foucaults begreb biomagt, idet han siger, at den negative forudsætning for samfundets interesse i at lovgive om bioetik er angsten for biomagt. Biomagt handler om at disciplinere og regulere borgernes liv og død. Vi møder biomagten i diskussioner af medicinske eksperimenter med mennesker i forbindelse med organtransplantation, manipulation af arveanlæg med mere. Diskussionerne er kendetegnet af en spænding mellem statens og fællesskabets interesser og respekten for individets krop.

Jacob Dahl Rendtorff påpeger, at selv om det bioretslige område i forbindelse med medicinske eksperimenter er kendetegnet ved udvikling af informeret samtykke, er det ikke nok. Vi har også et fælles ansvar for ikke at udnytte forsøgspersoner. Det er fx spørgsmålet, om døende kræftpatienter vælger frit, når de vælger at være med i medicinske eksperimenter. Angst for lidelse og død, utryghed i hospitalssystemet, håbet om at blive rask kan gøre det vanskeligt at afvise deltagelse i projekter.

Biomagt viser sig også i forbindelse med organtransplantation bl.a. i statens pragmatiske interesse i at få flere organer til transplantationer. Forfatteren benytter den franske etnolog Marcel Mauss tese om gaven som norm for den sociale udveksling mellem menneskene i samfundet i diskussionen af organdonation. Han reflekterer over, om organdonation ikke bryder med nogle af socialitetens grundlæggende forbud som incestforbud, forbuddet mod at slå andre mennesker ihjel og kannibalismeforbuddet. Organdonation er meget tæt på kannibalisme: ... ''fordi 'kød' fra et menneske giver liv til et andet.'' De indtages godt nok ikke gennem munden, men de indsættes på den rette plads.

Forfatteren er inde på, at retsudviklingen på det genteknologiske område er præget af et 'Frankensteins dilemma'. Samfundet kan se genteknologiens muligheder, men også dets trusler.

Den fascinerende og centrale problemkreds, som forholdet mellem bioetik og bioret repræsenterer, fremstilles nuanceret, argumenterende og pædagogisk. Det er blot ærgerligt, at forfatteren ikke har fundet det vigtigt at bringe en brugbar litteraturliste med angivelse af de forlag, hvor bøgerne er udgivet. Men det er småting. Bogen giver nemlig et godt og solidt grundlag for personlig stillingtagen.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor ved den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse, Syddansk Universitet, Odense Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for idræt og biomekanik..

DEN AKUT OG KRONISK NYRESYGE PATIENT

Inge Eidemak, Susanne Bro

Dialyse

København: FADL 1999
190 sider, 220 kr.

Dialyse er den første lærebog på dansk om behandlingen af dialysekrævende nyreinsufficiens. Den er primært skrevet for personale under uddannelse i det nefrologiske speciale. En del af kapitlerne henvender sig også til andre personalegrupper, der har patienter med nefrologiske problemstillinger.

En grundig gennemgang af kronisk dialysebehandling, peritonealdialyse og hæmodialyse er specielt rettet mod personale i nefrologiske afdelinger. Akut dialysebehandling, både intermitterende hæmodialyse og hæmofiltration, som foregår på intensive afdelinger, behandles i selvstændige afsnit. Den konservative behandling, som oftest startes, før patienten kommer i dialyse, gennemgås bl.a. i kapitlerne om anæmi ved nedsat nyrefunktion, som behandles med erytropoitin (EPO). Desuden beskrives diætbehandling og behandling af hypertension og forstyrrelser i calcium-fosfat-balancen.

Bogen er skrevet af en bred kreds af danske nefrologer, og der er bidrag fra socialrådgiver og sygeplejerske. Hvert kapitel har en faglig referent. Redaktørerne, der er speciallæger i nefrologi, har redigeret, så bogen fremstår som en sammenhængende beskrivelse af, hvordan den akut eller kronisk nyresyge patients situation varetages. Bogen er overskuelig, har gode tabeller og figurer og kan bruges både som lærebog og opslagsbog.

Af Lotte Jensen, sygeplejerske, Rigshospitalet.