Synspunkt: Hvem skal lede sygeplejen?

Skal sygeplejersker lede sygeplejen? Dette spørgsmål rejses jævnligt iforbindelse med uddannelsesreformer, overenskomstforhandlinger og spørgsmål om videreuddannelse af den faglige organisation og af politikere.

Spørgsmålet besvares ikke entydigt, når det stilles til fx politikere. Hvis spørgsmålet derimod rejses blandt sygeplejersker, er der ingen tvivl. Der lyder et selvfølgeligt ja med et underforstået: Sygeplejersker har jo mest forstand på sygepleje.

Spørgsmålet var den 2. november i år udgangspunktet for et åbenthusarrangement på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København.

Forventningsfuld møder jeg op og glæder mig som altid til at være sammen med fagfæller og drøfte holdninger og synspunkter med dem for at kunne gå fra mødet med styrket faglig identitet.

Stor blev dog min skuffelse. Ikke over oplægsholder cand.cur. Janne Lyngaa, men over fremmødet. Til stede var otte sygeplejersker. Heraf var tre p.t. ikke beskæftiget med ledelse af sygepleje, jeg selv inklusive.

Dårlige undskyldninger

Jeg spørger mig selv og jer, der ikke var til stede, hvad årsagen til det ringe fremmøde er?

Manglende interesse? Det ville være mærkeligt, eftersom ledelse er et område, der berører mange sygeplejersker. Men manglende interesse kan også begrundes i en selvtilstrækkelighed og selvfølgelighed, der udvikles, når man i egen afdeling drøfter, hvem der skal lede sygeplejen. Drøftelser og holdninger til spørgsmålet finder altså måske sted lokalt, men jeg mener, det er meget vigtigt, vi mødes i forskellige fora på tværs af sektorer og blandt andre fagfæller for at drøfte vores argumenter, så vi kan fremstå som en enig faggruppe.

Eller er årsagen manglende tid eller tidspunktet? Arrangementet fandt sted fra kl. 16-17.45, altså efter arbejdstid. En forklaring kunne selvfølgelig ligge i familiære forhold så som afhentning af børn osv. Men denne forklaring er dog næppe gældende, eftersom gennemsnitsalderen for fx en afdelingssygeplejerske er 45 år. De må dermed formodes, for størstedelens vedkommende, ikke at være afhængige af institutionernes lukketider. Endelig kunne årsagen være, at man ikke har set annoncen for kurset i Sygeplejersken? At læse tidsskriftet og på den måde holde sig orienteret om, hvilke aktuelle emner der rører sig, mener jeg, er et minimumskrav. Jf. de sygeplejeetiske retningslinier er sygeplejersker forpligtet til at følge med i fagets udvikling.

Følg med i debatten

Da jeg for nylig spurgte 60 sygeplejersker, om de læste Sygeplejersken, svarede kun ca. 20 ja. De læste snævert udvalgt stof med nær relevans til eget speciale/fagområde, men der er vel mere end otte sygeplejersker i København og omegn, der har ledelse som speciale i deres hverdag? Tilstedeværelsen af ledere af sygeplejen var på denne dag til at få øje på, men jeg mener, at alle sygeplejersker bør følge med i debatten om, hvem der skal lede sygeplejen i det næste århundrede. Hvis tidsskriftet ganske enkelt ikke er læst, og annoncen derfor ikke er set, anser jeg det som et beklageligt udtryk for sygeplejerskers manglende mulighed for fremover at påvirke udviklingen inden for eget fag. Årsagen er måske i virkeligheden atter manglende interesse?

Jeg har her nævnt nogle årsager, der kan give mig en forklaring på, hvorfor der kun mødte otte sygeplejersker på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Men er forklaringen acceptabel, og er forståelse i denne sammenhæng et tilstrækkeligt grundlag for at bevare retten til at lede sygeplejen? Hvordan skal vi kunne forvente at blive taget alvorligt af dem, der har andre interesser end de faglige, fx politikere og økonomer, når vi hævder, at vi skal lede sygeplejen, hvis vi ikke i fællesskab har drøftet ­ og kan argumentere med faglige begrundelser herfor?

Hvad enten udviklingen taler for eller imod, at sygeplejersker skal lede sygeplejen, mener jeg, at vi er forpligtet til at følge med i debatten, forpligtet til at være en del af den og dermed præge den i en retning, som vi i fællesskab er blevet enige om.

Skal sygeplejersker lede sygeplejen? Ja, det mener jeg, at de skal, men det fordrer, at sygeplejerskerne kan argumentere fagligt herfor, og det bliver vanskeligt, når deltagelse i en sådan debat er så ringe ­ svaret bliver måske derfor på sigt ''Nej!''

Næste forelæsning i temarækken er tirsdag d. 15. februar kl. 16.00-17.45.

Titlen er ''Kaos og visioner, konflikter og harmoni ­ en udfordring til den sygeplejefaglige leder.'' Vel mødt.

Dorte Samson er sygeplejelærer på Sygepleje- & Radiografskolen i Herlev.