Fru Duusgaards andet hjem

Travlhed. Mandag formiddag på medicinsk afdeling M2 på Århus Kommunehospital. 22 patienter til 18 senge. To sygeplejersker er syge. Langs de blå vægge holder rollatorer, patienttelefoner og rengøringsvogne parkeret på må og få. Sygeplejersker og sygehjælpere farer frem og tilbage på gangen. Ind på en stue og ud igen.

Stuegangen er netop overstået, og i opholdsrummet sidder fru Duusgaard og spiser. Det eneste selskab er et tændt fjernsyn og en halvvissen buket i en stålvase. Under fjernsynet ligger en stak puslespil og samler støv.

Fru Duusgaard har en såkaldt stående indlæggelse. Det vil sige, at hun når som helst kan blive indlagt på afdeling M2. Hun behøver ikke at kontakte lægen eller hjemmehjælpen, men kan komme når hun har brug for hjælp. Efterhånden har fru Duusgaard været indlagt så mange gange på M2, at personalet opfatter hende som en del af hverdagen:

''Det er ikke pyller, når fru Duusgaard bliver indlagt,'' siger afdelingssygeplejerske Jan Husted og fisker journalen frem. Den er tyk som en telefonbog. Fru Duusgaard, som er 77 år, har været indlagt 22 gange siden 1991. Hun har kræft, sukkersyge og pacemaker.

''Men ud over den medicinske diagnose, er der også en causa socialis-diagnose med i billedet. Det vil sige, at når det ikke går derhjemme, så kan hun komme her,'' siger Jan Husted. Det kan være svært at afgøre, hvor den medicinske diagnose hører op, og hvor causa socialis- diagnosen tager over.

Tryghed

Fru Duusgaard kan dog selv pege på, hvornår hun ikke kan mere derhjemme: ''Jeg kan godt blive bange, når jeg skal tage mine piller om morgenen. Jeg skal tage 19 piller, når jeg står op. Dem kommer jeg i havregrøden. Men jeg ser dårligt, og nogle gange kommer jeg i tvivl, og så bliver jeg utryg.''

Fru Duusgaard står op, før hjemmehjælperen kommer, og tager altså medicinen alene. Fru Duusgaard har sagt nej til såvel plejehjem som en beskyttet bolig ud fra filosofien: ''Man kan 10 gange mere, end man selv tror, og 100 gange mere, end mor tror.''

Hun har også sagt nej til at komme ud og se, hvordan der er på et plejehjem. Hun har en times hjemmehjælp om dagen og en times hjælp til indkøb om ugen. Maden bliver leveret et par gange om ugen.

''Jeg er mere tryg her,'' siger fru Duusgaard, der flere gange er faldet om i hjemmet, men hver gang har nået at tilkalde hjælp via et specielt kaldeapparat. Hendes mand er død, og de tre børn bor ikke i nærheden.

Sygeplejerske Ulla Bachmann kan nikke genkendende til, at det i høj grad handler om, at man på et sygehus kan tilbyde de gamle en tryghed, som de ikke kan opnå i hjemmet. ''Vi hører jo tit de ældre patienter sige, at de ''har det så godt her.'' Men strengt taget hører mange af dem hjemme på et plejehjem,'' siger Ulla Bachmann.

I fru Duusgaards tilfælde har man prøvet mange løsninger, men da hun ikke vil høre tale om hverken plejehjem eller en beskyttet bolig, må man foreløbig ty til en stående indlæggelse.

Fru Duusgaard giver ikke anledning til de store problemer. Hendes sygdomshistorie er velkendt, og hun gør meget for at klare sig selv. Hun er en af de velfungerende, som ikke kræver personalets tid hele tiden. Det gør til gengæld andre med mere klare causa socialis-diagnoser.

''Der kan for eksempel være tale om alkoholikere, som ikke har villet tage imod hjælp af den ene eller den anden slags. De bliver fundet på gaden, eller familie og venner siger stop og får dem indlagt,'' siger Ulla Bachmann.

Promille over fem

I flere tilfælde har man fået alkoholikere ind med promiller, som almindelige mennesker ville være døde af. Ulla Bachmann har oplevet én med en promille på over fem. Når de bliver ædru, melder abstinenserne sig, og de får fenemal mod kramper.

For en alkoholiker er det et chok at blive ædru, og det chok bliver ikke mindre, når vedkommende vågner op på en medicinsk afdeling: ''De er fulde af bondeanger og

Side 13

Billede

Side 14

har et stort behov for at tale med nogen. Det kan være svært at afse tid til det,'' siger Ulla Bachmann.

Mandsopdækning

Cirka 10 gange om året er man nødt til at sætte døgnvagt på causa socialis-patienter. Døgnvagten, som ikke indgår i den normale normering, bliver tilkaldt, når man har en særlig besværlig patient. Det kan blandt andet være gamle mennesker, som er konfuse eller demente.

De bliver mandsopdækket døgnet rundt for ikke at skabe for mange problemer. ''De kan være rundt på gulvet af væskemangel og ude af stand til at forstå, hvor de er. De råber på afdøde ægtefæller og skaber uro på afdelingen. Det kan være en voldsom oplevelse at havne på et sygehus, når man er blevet gammel,'' siger Ulla Bachmann.

De fleste causa socialis-patienter er dog nemmere at have med at gøre og behøver ikke en vagt døgnet rundt. Mange gange er der tale om gamle mennesker, som bliver indlagt til observation og undersøgelse. Det er sjældent, at causa socialis-figurerer som den eneste diagnose. Typisk vil der også være tale om en medicinsk diagnose.

En hyppig lidelse er urinvejsinfektion. Mange gamle mennesker får infektioner på grund af dårlig hygiejne. Hvis de glemmer at skifte ble eller ikke magter den personlige hygiejne godt nok, så sker det, at de får en urinvejsinfektion.

Sygeplejerskerne på M2 har et godt samarbejde med hjemmeplejen, og under indlæggelsen holder man møder med hjemmepleje, pårørende og patient. Målet er at finde ud af, om patienten skal på plejehjem eller fortsat kan blive i eget hjem med ekstra støtte.

''De gamle er ikke meget for at komme på plejehjem. Det står for dem som den allersidste station inden døden, og mange gør, hvad de kan, for at blive længst muligt i eget hjem,'' siger Ulla Bachmann.

Hun mener ikke, at afdelingen har ret meget at tilbyde de gamle mennesker. Ud over servering af mad og drikke kan man tilbyde en fjernsynsstue. Ulla Bachmann understreger, at de gamle mennesker får den fornødne pleje og ikke bliver overset. Men hun vurderer samtidig, at de tager tid fra andre patienter, som har et mere reelt behov.

''I øvrigt synes jeg, at et af problemerne i forbindelse med causa socialis-patienter er, at de ikke har en særlig høj status. Hverken hos læger eller sygeplejersker – nok fordi de ''bare'' skal plejes. Causa socialis-patienter kræver uforholdsmæssigt meget tid, som egentlig burde bruges på de andre patienter. Vi er nødt til at prioritere tiden, og det er klart, at en stuegang hos en causa socialis-patient nogle gange skal overstås hurtigt for at nå de andre patienter,'' siger Ulla Bachmann.

Nødvendig ventil

Afdelingssygeplerjske Jan Husted kalder den stående indlæggelse af fru Duusgård for en nødvendig ventil, som der skal være plads til i systemet. For et par år siden havde man flere gamle mennesker, der lå og ventede på at komme på plejehjem.

Det var ikke ualmindeligt, at de gamle lå på afdelingen i flere

Side 15

måneder, inden der var en ledig plads på et plejehjem. Erfaringen er, at gamle mennesker ofte bliver dårligere af at ligge på sygehuset. I dag har man en såkaldt ældreaftale med kommunen, som betyder, at der skal være en løsning senest tre uger efter, at patienten er færdigbehandlet. Som et af de nye tiltag har man oprettet særlige aflastningspladser på plejehjemmene.

De skal tage sig af ældre mennesker, som ikke kan klare sig i eget hjem, men som samtidig ikke er syge nok til komme på sygehus. En slags bufferfunktion, der skal tage presset fra de medicinske afdelinger. I forbindelse med aflastningspladserne er der oprettet forskellige former for genoptræning og andre aktiviteter.

''De pladser er dog hele tiden fuldt belagt. Det vil sige, at hvor de gamle før lå på sygehusene og ventede på en plejehjemsplads, så ligger de nu og venter på plejehjemmenes aflastningspladser. Altså endnu en station på vejen,'' siger Jan Husted. Det er hans erfaring, at der nu er ventetid på at komme ind på en aflastningsplads på et plejehjem, og derfor havner patienterne nu igen på de medicinske afdelinger.

På Århus Kommunehospital har man hvert år 50-100 patienter indlagt med causa socialis-diagnose på de tre medicinske M-afdelinger.  For fru Duusgaard bliver plejehjemmet ikke mere attraktivt af, at der nu er kommet aflastningspladser. Hun vil ikke på plejehjem. Men hun er dog heller ikke videre tryg ved at skulle hjem, selv om hun efterhånden savner sin lejlighed på 1. sal:

''Jeg har det godt her. Jeg prøver at finde lyspunkter og holde fast i alt det, jeg før har kunnet. Man skal også huske på, at mange slet ikke kan komme ud af sengen og gå rundt. Det kan jeg. Trods alt,'' siger fru Duusgaard og slipper håndbremsen på rollatoren og fortsætter ned ad gangen på M2. 

Nøgleord: Causa socialis, plejehjem, ældre.