Profil af en nyuddannet sygeplejerske

Sundhedsstyrelsen ønsker at få gjort det mere klart, hvilke kompetencer en nyuddannet sygeplejerske skal have.

Det er formålet med et projekt, styrelsen har sat i værk, og et af målene er at få beskrevet en almen anerkendt kompetenceprofil for sygeplejersken. Med initiativet er det Sundhedsstyrelsens ønske at få en model, der kan sikre den nødvendige sammenhæng mellem indholdet af uddannelsen og de krav, udøvelsen af faget stiller. Det vil sige en beskrivelse, der kan medvirke til at bygge bro mellem uddannelsessteders, aftageres og Sundhedsstyrelsens forståelse af, hvad der er en nyuddannet sygeplejerskes kompetence.

Kompetenceprofilen kan også være en del af uddannelsesmålet for sygeplejeskoler og oplysning for ansættelsessteder vedrørende den nyuddannede sygeplejerskes kompetencer. Viser modellen sig egnet, vil den også kunne bruges på andre autorisationsgivende uddannelser.

I 1990 blev styringen af sygeplejerskeuddannelsen ændret fra detailstyring til rammestyring (1).

Denne ændring betyder, at sygeplejerskeuddannelsen i dag reguleres via to principper:

• Den grundlæggende rammebekendtgørelse, der overordnet og generelt fastlægger sygeplejerskeuddannelsens formål, struktur og indholdstilrettelæggelse.
• Den mere konkrete indholdsregulering med afsæt i sygeplejeskolernes uddannelsesordninger. Disse ordninger udarbejder sygeplejeskolerne lokalt, og de godkendes af Undervisningsministeriet efter faglig udtalelse i Sundhedsstyrelsen.

Uklarhed om kompetencer

Generelt er der stor tilfredshed med ændringen af styringsforholdene. Ikke mindst sygeplejeskolerne er glade for de muligheder, uddannelsesreformen af 1990 giver dem. Uddannelsesreformen har dog medvirket til, at den fælles forståelse, der var mellem aftagere, uddannelsessteder og Sundhedsstyrelsen af en nyuddannet sygeplejerskes kompetence, er blevet uklar. Det viste evalueringen af sygeplejerskeuddannelsen i 1996 (2).

Der er således tvivl om, hvad der udgør sygeplejerskens myndighedskompetence, og det er uklart, hvilke kompetencepotentialer der skal til for at udøve virksomhed som sygeplejerske.

Altså er der behov for, at Sundhedsstyrelsen udøver sin myndighed tydeligere for at få genetableret den fælles forståelse.

Autorisation kan betragtes som en kontrakt mellem samfundet og fagpersonen, en kontrakt der indebærer pligter og rettigheder og et ansvar for, hvad der til enhver tid må anses som god og forsvarlig virksomhedsudøvelse, som borgerne kan have tillid til.

Alle de nuværende sundhedsfaglige uddannelser har således deres berettigelse, fordi de tjener et formål relateret til det offentlige sundhedsvæsen. I forbindelse med autorisation af en sygeplejerske er det blandt andet Sundhedsstyrelsens ansvar at sikre, at sygeplejerskeuddannelsen giver mulighed

Side 37

Billede

Side 38

for at erhverve fornødne og relevante kompetencer, der relaterer sig til udøvelsen af faget. Sundhedsstyrelsen lægger med dette projekt op til, at det fremtidige autorisationsgrundlag skal gives indhold og retning i forhold til et ansvarskriterium. Et ansvarskriterium, der repræsenterer sygeplejens samfundsmæssige forpligtelse.

Kigger på slutresultatet

I stedet for at vende tilbage til at krav til uddannelsesindholdet bliver præciseret i detaljer i et cirkulære fra Sundhedsstyrelsen, har Sundhedsstyrelsen valgt, at autorisationsgrundlaget skal bygge på uddannelsens slutresultat. Altså på de erhvervede kompetencer hos den nyuddannede sygeplejerske.

At fokusere på uddannelsens slutkompetencer er en tendens i uddannelsesverdenen. En tendens som nu også tages op af flere myndigheder. Det rådgivende udvalg for sygeplejerskeuddannelsen under Europakommissionen (3) henstiller således, at man anvender kompetencebeskrivelser som sammenligningsgrundlag for uddannelserne landene imellem.

Den svenske socialstyrelse har i 1997 (4) udarbejdet en kompetencebeskrivelse som autorisationsgrundlag for sygeplejersker og jordemødre.

Sundhedsstyrelsen har i projektet valgt at tage afsæt i begrebet kompetence og ikke som tidligere i begrebet kvalifikation. Begreberne kompetence og kvalifikation anvendes ofte i varierende og overlappende betydninger. Begrebet kvalifikation anvendes hyppigt, når udgangspunktet er, hvilke kvalifikationskrav erhvervsfunktioner og arbejdsprocesser stiller til udøvere og uddannelse. Begrebet kompetence benyttes derimod, når udgangspunktet er, hvad en person kan, forstået som kvalifikationspotentiale – som resultat af uddannelse og praktisk erfaring.

Kompetenceprofilen

En kompetenceprofil, der skal udgøre grundlaget for autorisation, skal være mere og andet end en række af isolerede kompetencer. En kompetenceprofil af en nyuddannet sygeplejerske bør rumme den sum af etiske og sundhedsfaglige kompetencer, der afspejler sygeplejens egenart og generalistsygeplejerskens virksomhed.

En kompetenceprofil af en generalistsygeplejerske rummer en dobbelthed. På den ene side skal kompetenceprofilen beskrive sygeplejerskens sygeplejefaglige kompetencer. Hvilket vil sige den faglige indsigt og kyndighed, der udtrykker sygeplejerskens kompetencepotentiale i forhold til sygeplejen.

På den anden side skal profilen give et billede af sygeplejerskens sygeplejerskekompetence.Det skal forstås som den funktions- og erhvervsrollekompetence, som er nødvendig for at udøve virksomhed og have ansvar som sygeplejerske.

De kompetencer, der skal udgøre det dokumenterede grundlag for autorisation, skal beskrive såvel sygeplejerskens kundskaber og færdigheder i sygepleje samt sundhedsmyndighedernes kompetencekrav til generalistsygeplejersken.

Kompetenceprofilen er således flerdimensionel og må forstås som et udtryk for en dynamisk relation mellem fagkompetencerne og erhvervsrollekompetencen. Sammenhængen mellem de respektive kompetenceformer i kompetenceprofilen fremgår af figur 1.

Fagdidaktik

Kompetencebegrebet er i projektet at forstå som personbundet. Det betyder en erhvervet kunnen, viden og færdighed, som en person behersker, også selv om den ikke nødvendigvis aktuelt benyttes – et potentiale, som en person besidder uafhængigt af situationen, og som heller ikke nødvendigvis har samme betydning og anvendelse i forskellige situationer (5).

Kompetencebegrebet anvendes både som et kundskabs- og handlingspotentiale i sygepleje og som kvalifikationsforudsætninger for virksomhedsudøvelse.

Begrebet kompetence er imidlertid et komplekst og mangetydigt begreb, der anvendes

Side 39

forskelligt i arbejdslivet, i uddannelses- og i juridisk sammenhæng.

I forståelsen af, hvordan kompetence og kompetenceformer skal opfattes i forhold til sygeplejerskeuddannelsen, tager projektet afsæt i en fagdidaktisk teoriforståelse (6).

Fagdidaktikken repræsenterer her en indgang til at tematisere professionskompetencer, idet fagdidaktikken beskæftiger sig med de faglige argumenter og begrundelser for et fags nødvendighed som uddannelsesfag.

Fagdidaktikkens anliggende er at sige noget om et fags egenart og funktion og sætter således fokus på, at enhver uddannelse og undervisning har et mål og indhold. Præmis og grundlag for den fagdidaktiske virksomhed udgøres af fagets samfundsmæssige formål. Dette formål danner derfor baggrund for de fagdidaktiske overvejelser.

Fagdidaktik bliver i pædagogisk litteratur (7) ofte tolket som enkeltfagsdidaktik med fokus på et enkelt fag som dansk, kemi med videre. Men i en professionsuddannelse er det mere frugtbart at anlægge en bredere forståelse, idet begrebet fag relaterer sig til en generel teori om hele uddannelsens indhold.

Hovedkernen er koblingen mellem: Kundskaber, praksis og virksomhedsudøvelse. Karakteristisk for en professionskompetence er således, at man ud over konkret faglig viden også lærer, hvorfor, hvornår og hvordan man vil og må anvende de opnåede kompetencer i et virksomhedsområde.

Professionskompetence er udtryk for evnen til at vurdere en situation, træffe kvalificerede valg og handle derefter i overensstemmelse med de samfundsmæssige forventninger til virksomhedsudøvelsen.

Fagkompetencer

Sygeplejerskens fagkompetencer omfatter de fagteoretiske kompetencer og praksiskompetencer, som danner garanti og potentiale for sygeplejerskens virksomhedsudøvelse.

De fagteoretiske kompetencer rummer det, sygeplejersken skal vide noget om, den konkrete faglige viden. Disse kompetencer danner grundlag for en teoretisk funderet sygepleje og sygeplejerskevirksomhed, og kompetencerne formidles gennem uddannelsens teoretiske kundskabsindhold.

Praksiskompetencer er kompetencer, der udtrykker det, sygeplejersken skal kere sig om – have omsorg for. Det er sags- og værdirelaterede handlekompetencer. Praksiskompetencerne rummer en integration af

Side 40

teoretisk kundskab og praksiserfaring og udvikles gennem erfaringer, teoretisering og refleksion.

Erhvervsrollekompetencen

Erhvervsrollekompetencen er udtryk for det, sygeplejersken skal kunne tage sig af. Det er en opgave- og funktionsorienteret kompetence, der knytter sig til at vide, hvordan vi får tingene til at ske, en funktionel færdighedskompetence som formidles gennem udøvelsen af sygeplejerskehvervet. Kompetencen udtrykker sygeplejerskens bemyndigelse til virksomhed som sygeplejerske.

Baggrunden for autorisation er, som tidligere nævnt, at sikre en god praksis, men praksis vil kontinuerligt ændre sig, dels som følge af fagudviklingen, dels som konsekvens af udvikling og ændringer i virksomhedsudøvelsen. Derfor er det vigtigt at fastslå, at selv om der er tale om en given beskrevet kompetenceprofil, så er den hverken absolut eller eviggyldig. Kompetenceprofilen skal gerne være et udtryk for, at der er en kontinuerlig og dynamisk sammenhæng mellem kompetencekrav til virksomhedsudøvelsen og de fagrelaterede kompetencer – en kompetenceprofil må derfor fortolkes og ændres i lyset af denne udvikling.

Høring til foråret

Kompetenceprofilprojektet forløber i flere faser. I første fase afklares autorisations- og kompetencebegrebet teoretisk og principielt.

I anden fase, som lige er begyndt, beskrives kompetenceprofilen for en nyuddannet sygeplejerske. Her har Sundhedsstyrelsen i sit arbejde med udformningen af et forslag, der kan lægges frem, inddraget sagkyndige sygeplejersker som sparringspartnere fra aftagere på de somatiske sygehuse, fra den kommunale sygepleje og fra psykiatrien, fra uddannelsesinstitutionerne og den faglige organisation (cirka 10 personer).

Tredje fase bliver en høring hos alle involverede parter med henblik på etablering af en fælles forståelse af grundlaget for autorisation. I denne fase, som Sundhedsstyrelsen forventer kan gå i gang i foråret 1999, sendes kompetenceprofilen til høring hos berørte ministerier, aftagere, uddannelsessteder samt interesseorganisationer og grupper.

Litteratur

1. Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen nummer 143. København: Undervisnings- og Forskningsministeriet; 1990.
2. Evalueringscenteret. Evaluering af sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringsrapport. København: Evalueringscenteret; 1996.
3. Det rådgivende udvalg for sygeplejerskeuddannelsen, Europakommissionen. Rapport og henstillinger om de kompetencer der kræves for at udøve virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje i den Europæiske Union. Bruxelles: Generaldirektorat XV; 1998.
4. Socialstyrelsen. Kompetensbeskrivningar för sjuksköterskor och barnmorskor. Stockholm: Socialstyrelsen; 1997.
5. Olsen H.S. Kvalifikationer og kompetence I: Almenkvalificerings projekt. Roskilde: Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter; 1993.
6. Høy B. Fagdidaktisk dannelsesindhold i sygeplejerskeuddannelsen. En kvalitativ analyse af disciplinen sygepleje i lyset af folkesundhedsvidenskaben. MPH-afhandling. Göteborg: Nordiska hälsovårdshögskolan; 1998.
7. Schnack K. red. Fagdidaktik og almendidaktik. Didaktiske studier. Bidrag til didaktikkens teori og historie, bind 5. København: Danmarks Lærerhøjskole; 1993.

Karenlene Ravn er forstander i Sundhedsstyrelsen, og Bente Høy er sygeplejekonsulent, MPH, samme sted.

Nøgleord: Kompetenceprofil, Sundhedsstyrelsen, uddannelse.

Billedtekst
Kompetenceprofilen for sygeplejersken kan bruges som del af uddannelsesmålet for sygeplejeskoler og oplyse sygehusene om, hvad deres nyuddannede sygeplejersker kan.Sundhedsstyrelsen har valgt, at autorisationsgrundlaget skal bygge på uddannelsens slutresultat. Altså på de erhvervede kompetencer hos den nyuddannede sygeplejerske.