Resuméer af international forskning

LIVSMØNSTRE OG KRONISK OBSTRUKTIV LUNGELIDELSE

Jonsdottir H. Life Patterns of People With Chronic Obstructive Pulmonary Disease: Isolation and Being Closed In. Nurs Sci Q Winther 1998; 11 (4): 160-6.

Studiet er baseret på den amerikanske professor i sygepleje Margaret A. Newmans teori om sundhed set som en udvidende bevidsthed. Forskeren er islænding og har foretaget dybdeinterview af ti islændinge med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Newman beskriver sundhed som udtryk for en persons totale livsproces og har altså et udviklingsperspektiv på begrebet sundhed. Hun ser mønstre som en form for information, der skildrer personens fundamentale holdning til sundhed. Newman opstiller fem trin for udvikling af sundhed:

1. Samfundsbinding (Binding)
2. Subjektivitet (Centering)
3. Vendepunktet (Turning point)
4. Bevidsthedsudvikling (Development beyond oneself)
5. Den samfundsbevidste person (Relationship with the world).

Målet med studiet var at beskrive livsmønstre hos personer med KOL. De forskningsmæssige spørgsmål var følgende: Hvordan er livsmønstre hos personer med KOL? Er der overensstemmelse mellem livsmønstre i forhold til sygdommen KOL og til studiets ti deltagere?

Newmans hermeneutisk dialektiske metode blev anvendt. Deltagerne skulle udtrykke deres levede erfaringer. Steinar Kvales metode blev brugt ved dataindsamlingen. Deltagerne i undersøgelsen, seks mænd og fire kvinder, havde en gennemsnitsalder på 61 år. Interviewene blev udskrevet på islandsk og analyseret på engelsk.

Ved analysen fremstod seks temaer:

• Resignation af situationen, som den er
• Uhensigtsmæssig løsning på traumatiske oplevelser
• Vanskeligheder ved at udtrykke sig selv og være i relation til andre
• Konflikt mellem indre behov og ydre forventninger
• Vejrtrækningsproblemer resulterede i tale med få ord
• Aktivitetsbegrænsning.

Konklusionen var, at der var lighed mellem deltagernes livsmønstre og mønstre hos personer med KOL. Ingen af de ti deltagere nåede trin tre, vendepunktet (turning point) for udvikling af sundhed. De havde udviklet deres livsmønstre over lang tid og så ingen muligheder for at ændre dem. 

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur., exam.pæd.

ETIK I NEDSKÆRINGSRUNDER 

Wilson DM. Administrative Decision Making in Response To Sudden Health Care Agency Funding Reductions: Is there a role for ethics? Nursing Ethics 1998; 5 (4): 319-29.

Formålet med dette forskningsprojekt var at undersøge etikkens rolle i administrative beslutningsprocesser inden for sundhedsvæsenet. Undersøgelsen er foretaget i Alberta, Canada, i en periode, hvor gentagne nedskæringer udmøntede sig i reduktion af personale og sengepladser.

Studiet indledes med litteraturstudier, hvor teorier om beslutningsprocesser og beslutningstagning gennemgås. Nogle af teorierne har udelukkende fokus på etisk beslutningstagning.

Projektet blev gennemført af et tværfagligt forsknings-team, og data blev indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer. Undersøgelsen omfattede 100 vilkårligt udvalgte, overordnede ledere fra hospitaler med speciale i akut pleje eller langtidspleje samt fra offentlig sundhedspleje.

På spørgsmål om, hvordan to på hinanden følgende nedskæringsrunder blev løst, svarede:

68 procent, at dette fortrinsvis skete ved afskedigelse af sygeplejersker (registered nurses) og andet fagligt personale. Konsekvenser var et personale med lav moral, at godt personale blev ledigt, og høj arbejdsløshed havde negativ indvirkning på samfundet. Lederne svarede også, at de havde regnet med nedskæringer og derfor ikke havde ansat personale i ledige stillinger.

• 48 procent svarede, at nedskæringerne indebar lukning af senge.
• 29 procent svarede, at serviceniveauet blev begrænset.

På spørgsmål om etikkens rolle i den sidste beslutningstagning svarede:

• 38 procent, at etiske begreber var involvere
• 50 procent, at etik ville få betydning i fremtidige beslutninger.

Svarene i undersøgelsens åbne spørgsmål viste, at etikkens rolle i fremtidige beslutninger kunne kategoriseres i fire områder:

Fordeling af ressourcer, idet etiske overvejelser kunne hjælpe ved beslutninger om, hvordan knappe ressourcer kunne fordeles

• Planlægning
• Kvalitet i plejen, idet etiske overvejelser kunne være med til at rette opmærksomheden på kvalitet i plejen
• Andet.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur., exam.pæd.

NURSING ETHICS

OM TIDSSKRIFTET

Nursing Ethics er et internationalt tidsskrift, hvis formål blandt andet er at formidle empiriske studier omhandlende etiske og juridiske spørgsmål, begrebsmæssige analyser af tænkemåder inden for sundhedspleje, sammenlignende og tværkulturelle studier. Aktuelle og nye emner undersøges og diskuteres. Emnerne dækker et bredt spektrum inden for professionel sundheds- og sygepleje.

Nursing Ethics bringer både bestilte og ikke-bestilte artikler, case studies, kodeks og deklarationer, anmeldelser, kommentarer og annoncer for eksempelvis møder og konferencer.

Chefredaktør er Verena Tschudin, European Centre for Professional Ethics, Faculty of Science and Health, University of East London. Redaktionen er internationalt sammensat med repræsentation fra USA, Holland, Tyskland, England, Japan, Belgien, Finland, Norge, Australien, Sverige og Danmark, hvor Ulla Fasting er repræsentant.

Tidsskriftet udkommer seks gange om året og udgives af Arnold, 338 Euston Road, London NWI 3 BH, UK.

Enkelte numre har en tematiseret del med emner som etik ved slutning af livet, børn og spædbørns rettigheder. 

Af Helle Stryhn, vicerektor, exam.pæd.