Synspunkt: Jeg melder mig ud

Undertegnede, medlem nummer 70.712, ønsker hermed at melde mig ud af Dansk Sygeplejeråd, da jeg ikke længere mener, at denne fagforening varetager mine interesser.

Den nye lønreform gør jer i øvrigt overflødige. Solidaritet kollegerne imellem, der før var af afgørende betydning for at forbedre lønninger og arbejdsvilkår, er ikke længere en nødvendighed.

Arbejdsvilkårene er blevet dårligere og dårligere for den enkelte, og det gør det ikke bedre, at alle, ledere som almindelige sygeplejersker, slås om den samme krone til kan/skal/vil-tillæg, penge der i øvrigt ikke er til stede og aldrig vil blive afsat til de sygeplejersker, der virkelig passer patienterne.

Jo længere væk, man er fra faget teoretisk og praktisk, jo flere tillæg. Et smukt eksempel fra Herlev Hospital, der hang på en opslagstavle. Det lød cirka sådan: Nu er kan-tillægene forhandlet færdig. Der blev kun penge til 12 oversygeplejersker. Hvis der var noget, man var utilfreds med, kunne man jo altid henvende sig til tillidsmanden. Det ville ikke hjælpe noget, men måske til de næste overenskomstforhandlinger!

At I nu har skrevet overenskomst med et vikarbureau, hvor en sygeplejerske med mange års erfaring kan gå 20 kroner ned i løn per time (jeg har set det sort på hvidt), og med et andet vikarbureau, hvor I er gået med til en overenskomst, der ligger langt fra det, I er parate til at konflikte om nu, hæver enhver tvivl om, hvem I forhandler for, men stiller samtidig spørgsmål om, hvad I vil opnå! Efter jeres artikel i Sygeplejersken nummer 2/98 at dømme kunne man mistænke jer for, at formålet med overenskomsterne er at lukke de private vikarbureauer og få oprettet amtslige med mere administration, som I jo er så glade for.

I nævner selv Århus Amt. Men hvis Århus Amt nu gik hjem og regnede efter igen med de rigtige priser for vikarer fra de billigste bureauer, ville de formentlig opdage, at i stedet for et lille ubetydeligt overskud ville det give et større eller mindre underskud afhængig af bureau og rabatter. Men det er ikke kun Århus Amt, der har problemer med regningen. Hvis vores administrative lederuddannelse blandt andet inden for sygeplejen indeholdt nogle flere regnetimer, så der kunne argumenteres for at bruge ressourcerne rigtigt, kunne man måske forestille sig, at det danske sundhedssystem kunne højnes så meget, at vi i det mindste kunne komme op på et niveau på højde med Litauen.

For det er jo ikke de private vikarbureauer, der er problemet. De udspringer jo kun som følge af et behov. Ligesom forsikringer. Der er jo ingen med respekt for sig selv, der ikke er yderligere sygeforsikret i alle ender og kanter for det tilfælde, at de skulle gå hen og blive syge og gerne vil behandles i tide og optimalt.

I nævner i artiklen, at man som vikar ikke har ansvar for den faglige udvikling. Jeg har lige været på en medicinsk afdeling i Københavns Amt i to år. Dér var til overflod sygeplejersker, der hellere end gerne ville være med til faglig udvikling, men hvor det som så mange andre steder var umuligt at komme igennem. For problemet er, at ingen, det gælder også jer, er interesseret i at høre på eller varetage de medarbejderes interesse, der virkelig gør en indsats for dem, vi før i tiden blev uddannede til at passe.

 Der kommer flere og flere ledere, og dem bliver der større og større afstand til. Den ene patientstue efter den anden bliver inddraget til kontor, så afdelings-, kliniske-, oversygeplejersker med mere kan sidde på hvert sit kontor og undgå enhver kontakt med patienterne og til dels personalet med undtagelse af de ubehagelige øjeblikke, hvor de skal ud på gangen for at gå til møde. På gangen ligger dagens høst fra skadestuen og desperate nyuddannede sygeplejersker, der forsøger at gøre deres bedste. De får formentlig ikke mange tilbud om oplæring og kurser. De få kurser, der er kød på, er til lederne, og de sidste to-tre er de samme år efter år.

Selvom det er på en medicinsk afdeling, der virkelig er brug for erfarent personale, så er det ikke sådan et sted, specialetillæg uddeles. De nye overenskomster gør det endnu mere umuligt at holde på personalet i en årrække, således at virkelig sygepleje udvikles i praksis.

Hellere bedre arbejdsvilkår

Jeg har i et vikarbureau fået flere kursustilbud, større lydhørhed, mere fleksibilitet og større mulighed for at efteruddanne mig, end jeg har fået i mange år på hospitalet. Jeg vil personligt hellere have mindre lønstigninger og bedre arbejdsvilkår til at udføre ordentlig sygepleje end flere penge, kortere levetid og manglende overskud til ordentlig omsorg for min familie.

Jeg tror på, at en fagforening kan være en god ting, men kun så længe den har jordforbindelse med dem, den repræsenterer. En fagforening kan have stor indflydelse på vores uddannelse, så man er godt rustet til at klare jobbet praktisk, og på vores arbejdsvilkår, så man kan gå hjem med lidt arbejdsglæde.

Så når Grete Christensen i fjernsynet siger, at det her drejer sig om løn, så vender min mave sig ubehageligt. For det første handler denne snarlige konflikt næppe kun om løn. Det har I jo bevist. For det andet har I glemt at tage medlemmerne i ed. Jeg konflikter for eftertiden kun om arbejdskvalitet. Jeg skal hverken være professor i urinincontinens eller andre små nicher. Det vil jeg lade lægerne om. Jeg vil være god til mit daglige arbejde i varetagelsen af patienternes interesser. Jeg melder mig ind i en fagforening igen, såfremt der opstår en, der repræsenterer sygeplejerskerne. Som eksempel på en god fagforening kan nævnes Grafisk Forbund. De udsender en kursushåndbog med gratis kursustilbud til medlemmerne uden overnatning på et af Danmarks dyreste kursuscentre. De friholder samtidig arbejdsgiverne økonomisk i forbindelse med kurset. De holder sig også ajour med, at arbejdsforholdene er i orden. Hvis arbejdstilsynet så, hvordan vores arbejdsforhold er mange steder, er jeg sikker på, at afdelingen ville blive lukket med det samme.

Jeg kan også nævne lærernes fagforening, der gør et fantastisk benarbejde for sine medlemmer. Man hører på, hvad de siger. Hvad kan I tilbyde som fagforening? Hvad er I gode til? I skriver side op og side ned om vores problemer i fagbladet, men hvad gør I ved det konkret? Jeg ved det ikke!

Anette Stensbirk er sygeplejerske i vikarbureauet ActiveCare og tidligere tillidsmand.