Synspunkt: Udnyt de kvalificerede læreres evner

I august 1998 kom der fra H:S Direktionen en rapport over sygeplejelærernes uddannelse og deres fremtidige behov for videreuddannelse. Hovedtitlen på rapporten er: 'H:S Sygeplejerskeuddannelsen. Lærerkvalifikationer og stillingsstruktur'. Undersøgelsen er foretaget på de københavnske sygeplejeskoler: Rigshospitalet, Bispebjerg, Hvidovre og Diakonissestiftelsen. Der blev udsendt 97 spørgeskemaer, hvoraf 94 kom retur.

Det fremgår af rapporten, at der er 88 sygeplejelærere og ledere, som har første dels uddannelse eller diplomuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole, at der er ti, som har anden dels uddannelsen, og seks har en anden uddannelse. Der er i alt 13 personer, som har en akademisk uddannelse eller en bachelorgrad, heraf er fem cand. cur. 41 sygeplejelærere er i gang med en eller anden videreuddannelse, heraf læser 21 en form for pædagogik.

Det er overraskende, at der findes så få sygeplejerskelærere med en akademisk uddannelse, da studiet til sygeplejerske blev indført allerede i 1991. Prognosen for uddannelsen til cand. cur. er, at der fra 1998-2000 vil blive uddannet syv, at der forventes fra 1998-2005 uddannet ni cand. pæd. pæd. og cand. phil. pæd., og der er syv, som afslutter en anden form for akademisk uddannelse i tiden 1999-2003.

Sygeplejelærere får i dag tilbud om en form for frihed, så der er et reelt tilbud om studiemuligheder. Der står i rapporten, at der skal gives fri til en fjerdedel af studiet samt orlov med løn i et semester til specialeskrivning. Dog kan det forventes, at ledelsen prioriterer visse uddannelser med økonomisk støtte, hvis man finder behov for dem i en fremtidig struktur. Desuden ønsker man at ansætte kandidater fra relevante fagområder til at varetage visse undervisningsområder. Man tilskynder/tilråder, at der fremover kun ansættes sygeplejelærere med en kandidatuddannelse.

Plads til kandidater

Der skal tages stilling til, hvad man skal anvende uddannelserne til, og der er ønsker om, at alle lærere skal have en specialviden inden for eget undervisningsområde. Lærere skal som minimum opkvalificere sig tre-fire uger årligt. Det betyder også, at de gamle holdninger om, at sygeplejelærere kan undervise inden for alle områder, ikke gælder mere. Der findes glimrende autodidakte, som måske må skifte undervisningsområde for at give plads til kandidater med en specialviden på området, hvis de ikke selv får denne specialviden på kandidatniveau.

Der skal mere til

Det er også, hvad der lægges op til med det nye forslag til stillingsstruktur, med ansættelser af adjunkter og lektorer, og der skal indføres forskningsret og -pligt. Der lægges i det hele taget op til, at der på lærerniveau skal være et aktivt uddannelses- og forskningsmiljø, som kan fremme sygeplejens udvikling til et højt niveau.

Nu er visioner gode at have, men der er en del forudsætninger, som skal være opfyldt. Dels skal sygeplejelærerne have kræfter, lyst og evner til at tage en akademisk uddannelse for at ''få lov til at beholde deres job.'' Dernæst skal der skaffes penge til at bevilge orlov og tjenestefri, og der skal skaffes afløsere for sygeplejelærere på orlov.

Der står i rapporten, at der under H:S fremover kun skal ansættes undervisere med en akademisk uddannelse, men der skal mere til, for at det kan fungere. Der må være en sammenhæng mellem ansættelsesgrundlag og funktionsgrundlag. Det nytter ikke at sætte en humanist til at undervise inden for et naturvidenskabeligt område. Netop ved at være humanist har man faktisk diskvalificeret sig til det, fordi der er brugt megen frihed til at opnå en akademisk uddannelse, og netop dette har bevirket, at det ikke har været muligt at vedligeholde alle områder inden for sygeplejen, selv om visse dele er læst på et højt niveau.

Der må således tages stilling til, hvad det er, man specielt kan anvende kandidater til, og så ikke bare sætte dem til det forhåndenværende, og så sige, at hvis de ikke magter dette, så er de ubrugelige. De ville jo ikke ansætte en humanbiolog til at undervise inden for et humanistisk fag. Selv om man også har videreuddannelse inden for sygeplejen, så er det ikke ensbetydende med, at man kan undervise inden for alle områder. Det skulle gerne være således, at sygeplejersker med en kandidatuddannelse bliver behandlet med den samme faglige respekt som andre grupper med en sådan uddannelse, og når der er en sådan mangel på kvalificerede undervisere, så må det forventes, at deres evner og specialer udnyttes. Især når der er så få af slagsen, og at det ser ud til, at der fremover stadig vil være mangel herpå.

Det stiller krav til ledelsen af sygeplejeskolerne. Det kræver omlægninger af den enkelte sygeplejelærers tilvante og hævdvundne arbejds- og undervisningsområder. Skal undervisere have en kandidatuddannelse, må de tilbydes relevante undervisningsområder.

Else Reffstrup er cand.phil. og sygeplejelærer ved Bispebjerg Sygeplejeskole i København.