Græsted/Gilleleje melder lus forbi

I efteråret 1997 havde Sundhedsplejen mange henvendelser fra forældre, skoler og institutioner i Græsted/Gilleleje på grund af et stort antal børn med lus. Der syntes at være flere angreb end vanligt, og skoler og institutioner mente ikke, at forældrene gjorde nok for at behandle børn med lus.

Forældrenes opfattelse var derimod, at børnene fik lus, så snart de nærmede sig skole og institution. Det forårsagede konflikter og rygter om familier, der ikke gennemførte behandling, ønsker om større rengøringsindsats i skoler og institutioner, der blev rejst tvivl om effekt af behandlingen og spørgsmål om ansvar for problemet.

Sundhedsplejen tog på den baggrund initiativ til at lave en undersøgelse af problemet. Flere sider af sagen skulle undersøges, og følgende spørgsmål blev formuleret:

• Hvor stor er luseforekomsten?
• Har lus fundet nye og andre smitteveje, end dem vi kender?
• Er de kendte behandlingsmidler effektive, eller er der udviklet resistens hos lusene?

Formålet med undersøgelsen var at få et klarere billede af luseangreb og behandling for bedre at kunne rådgive forældrene. Et andet formål var at præcisere, hvem der har ansvaret for indsatsen. Det vil sige:

• Skoler og institutioner har ansvar for at give besked til alle familier, hver gang der er lus i en klasse eller gruppe.
• Apoteker, Statens Skadedyrlaboratorium og sundhedsplejen har ansvar for at opdatere viden om smitteveje og bekæmpelse af lus og at bestræbe sig på at vejlede samstemmende.
• Forældre skal undersøge børn og behandle ved fund af lus. Forældre har også pligt til at orientere skole, institution og legekammerater.

Et tværfagligt samarbejde

Et tværfagligt samarbejde omkring undersøgelsen opstod, da sundhedsplejen henvendte sig til Statens Skadedyrlaboratorium. Her var biolog Kim Søholt Larsen meget interesseret i at deltage, og der er aldrig tidligere i Danmark foretaget undersøgelser af denne art.

Konsulentenheden i Græsted/Gilleleje Kommune var også interesseret. Cand.scient.pol. Signe Lautrup-Nielsen, med stor erfaring i befolkningsundersøgelser og udformning af spørgeskemaer, indgik i projektgruppen.

Det betød, at der nu var samlet en tværfaglig gruppe med ekspertise i forhold til lus, undersøgelsesteknik og lokalkendskab til områdets børnefamilier. Det viste sig at være et både frugtbart og yderst tilfredsstillende tværfagligt samarbejde, sikkert fordi hver havde sin klart definerede viden og kompetence. Erfaringen har vist, at det ofte mangler i tværfaglige eller flerfaglige grupper.

Undersøgelsen foregik ved at sende et spørgeskema ud til familier med børn i alderen tre til ti år i Græsted by og omegn. Familier med flere børn i denne alder modtog et

Side 33

skema til hvert barn. Der udsendtes i februar 1998 i alt 512 spørgeskemaer med 30 spørgsmål, hvor svar skulle afkrydses. Vi indsamlede 337 besvarede skemaer. Det vil sige, at vi fik en svarprocent på 66.

Grunden til den forholdsvis lave svarprocent forklarede vi ved, at nogle familier kan have været på vinterferie, og at de andre ikke ønskede eller ikke kunne besvare.

Vi kunne have ønsket os en højere svarprocent, da det naturligt nok vil give et mere sikkert resultat. De resultater, vi er kommet frem til, indeholder dog alligevel brugbare oplysninger, som vi gerne vil formidle videre.

30 procent havde lus

Spørgsmålene var grupperet omkring forekomst, hvor familierne har fået viden om lus, forholdsregler, når der er lus i omgivelserne, smitteveje, behandling og efterkontrol.

Af de 337 børn, der repræsenterede de besvarede skemaer, havde de 104, det vil sige 30 procent, haft lus én eller flere gange i perioden 1. marts 1997 til 26. februar 1998.

De fordelte sig på året som følger:

• marts ­ april ­ maj: 27 børn
• juni ­ juli ­ august: 30 børn
• september ­ oktober ­ november: 60 børn
• december ­ januar ­ februar: 15 børn.

Lusene forekom hyppigst blandt de otte-årige og med en svag overvægt af tilfælde hos piger. En antagelse kan være, at det er på grund af pigernes længere hår. Angreb af lus er som forventet størst i efterårsmånederne.

Der er ikke flere lus hos børn, der går i institution end blandt børn, der går hjem efter skoletid. Det kan imidlertid se ud til, at børn på institutioner gensmittes oftere. Desværre er vores tal for små til, at vi kan drage en sikker konklusion. Det nævnes, fordi det kan være en tendens, som måske ses i fremtidige undersøgelser.

Hvis et barn har lus, er der i 60 procent af tilfældene også lus hos andre i familien.

• Søskende: 34,9 procent
• mor: 23,5 procent
• far: 5,4 procent

77 procent af forældrene fortæller, at de blandt andet har fået deres viden om lus fra skole og institution. 43 procent har blandt andet fået deres viden fra apoteket. Skole og daginstitution har fortrinsvis fået information af sundhedsplejen.

De fleste bliver checket

82 procent af børnene bliver undersøgt for lus, hver gang skolen eller institutionen opfordrer til det, ni procent bliver kun checket hver anden gang, og resten bliver sjældnere eller aldrig.

Næsten halvdelen af forældrene så efter lus én gang om ugen uafhængigt af, om de havde fået besked fra skole eller institution.

I næsten alle tilfælde, 96 procent, blev resten af familien undersøgt, hvis barnet havde lus.

80 procent af forældrene orienterer skole/institution, hvis et barn har lus, mens kun 44,2 procent orienterer legekammerater.

56 procent af familierne gør ekstra rent, og 90 procent kommer huer, bamser og lignende i fryseren ved luseangreb. Der ses dog lige så mange gensmittede i familier, der gør ekstra rent, som i andre familier. Indsatsen må derfor siges at have en større psykologisk og æstetisk virkning end at mindske luseangrebet. Der er i vores undersøgelse ikke tegn på, at lus smitter på andre måder, end de hidtil kendte, nemlig ved at lus vandrer fra hoved til hoved.

Lus foretrækker et miljø, som er mørkt, 30-35 grader varmt og med en høj luftfugtighed. Det er kun lus, der er svækkede og gamle, der falder af håret, de går hurtigt til af sult og dehydrering (1).

Shampoo og olie

Apotekets første valg er Prioderm shampoo, det havde alle 104 børn prøvet, og hos 90 af dem virkede det meget godt eller godt. Vi kan derfor ikke se nogen tegn på resistens over for Prioderm i vores undersøgelse. Tre

Side 34

forældre fortalte om bivirkninger, to fik tørre hænder, og ét barn fik rødme i hårbunden.

Nix spray blev brugt i 22 tilfælde, og cirka halvdelen var tilfredse med det.

Andre behandlingsmidler er brugt for sjældent til, at man kan drage et resultat ud af det.

I bemærkningerne til undersøgelsen har flere forældre angivet, at de forebygger eller bekæmper lus ved at bruge Tea-Tree oil enten rent eller som et par dråber i den daglige shampoo. På Statens Skadedyrlaboratorium kender man til, at æteriske olier som Tea-Tree oil kan have såvel en afskrækkende som en dræbende effekt på lus. Her er man hele tiden åben over for udvikling af nye metoder til bekæmpelse af lus, og man har erfaring for, at et middel ofte udvikler resistens.

Mange forældre klager over, at behandlingsmidlerne er alt for dyre, Prioderm er dyrest. Flere har overvejet at bruge hundeshampoo, men kun en enkelt havde gjort det.

76 procent af forældrene kæmmede barnets hår for at kontrollere, om lusene var væk. Kæmning er den bedste måde at øve kontrol på.

Der underrettes for lidt

Undersøgelsen og den efterfølgende rapport er bygget op med en tredelt konklusion, som følger de tre ansvarsområder, som er beskrevet i formålet. Det var vigtigt for sundhedsplejen at invitere til samarbejde om problemerne.

De tre spørgsmål, som vi ønskede at få besvaret med denne undersøgelse, må siges at være besvaret. Vi har fået svar på forekomsten af luseangreb, frekvens, og hvor ofte der gensmittes. Vi har fået aflivet en myte om, at smitteveje har ændret sig. Der er fortsat ikke noget, der tyder på, at lus smitter på anden måde end ved at vandre direkte fra hoved til hoved.

Det må fremover pointeres kraftigere, at det er vigtigt, at barnets legekammerater underrettes ved luseangreb. I undersøgelsen er det kun 44 procent, der underrettes, og det er for lidt.

Vi har vist, at Prioderm, som er apotekets førstevalg, ikke har udviklet resistens i det undersøgte område. Det ser ud til, at midlet fortsat virker tilfredsstillende.

Undersøgelsen har desuden afdækket, at det er nødvendigt med en ensartet og koordineret indsats fra de parter, der har ansvar for information, opsporing og behandling. Det har resulteret i nyt informationsmateriale til forældre og institutioner. I materialet er vigtigheden af, at alle underrettes, pointeret, desuden fortælles mere om lusenes liv og færden, netop for at forældrene selv kan drage konklusioner i behandlingen. Sundhedsplejen har taget initiativ til samarbejdsmøde med apoteket.

Lær at leve med lus

Hovedlus har levet på mennesker i over 10.000 år, og selv om vi ændrer og øger indsatsen, har vi ingen forhåbninger om at udrydde hovedlus fuldstændigt. Vi kan måske lære at leve i fred med en begrænset mængde og bekæmpe dem, når de bliver for generende. I 1960'erne var der kun ganske få lus i befolkningen, og vores aktuelle mål er at nedsætte antallet af tilfælde til 1960'ernes forekomst.

Der er ingen tvivl om, at de angrebne synes, det er aldeles generende og uæstetisk at have lus. Vi synes, at undersøgelsen har givet os et redskab til at sætte fokus på de steder i behandlingen, som kan fungere bedre, og vi håber, at denne øgede opmærksomhed, som rapportens udsendelse til familier og institutioner har givet, vil give alle ny energi til at kaste sig over, når lusene endnu engang invaderer.

Litteratur

1. Hallas, TE., Mourier H. Stik og kløe. Polyteknisk forlag; 1987.

Lisbeth Larsen er sundhedsplejerske i Græsted-Gilleleje.

Rapporten 'Lus ­ hvorfor og hvordan' kan fås ved at henvende sig til Sundhedsplejen, Græsted Stationsvej 5, 3230 Græsted.

Nøgleord: Lus, skadedyr, sundhedspleje.