Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Norske familier skal vejledes

Også i Norge har mange brug for støtte til at blive bedre forældre. I 1996 startede et landsdækkende projekt, forældrevejledning, som et samarbejde mellem tre ministerier. I projektet indgår dels en række tilbud, som er direkte rettet til forældrene, dels en række initiativer, som skal gøre pædagoger, skolelærere og sundhedsplejersker bedre til at vejlede i hverdagen.

Sygeplejersken 1999 nr. 8, s. 24-25

Af:

Margit Krabbe, leder af fagudviklingsafdelingen på Psykiatrisk Klinikk, Tønsberg, Norge

Forældrevejledning er et landsdækkende projekt i Norge, som er sat i gang af børne- og familieministeriet, social- og sundhedsministeriet og kirke- uddannelses- og forskningsministeriet. Projektet begyndte i 1996 og er ikke afsluttet endnu.

Baggrunden var, at regeringen i højere grad ønskede at satse på familiepolitikken og en erkendelse af, at der også i Norge er mange familier og børn med psykosociale problemer.

I målsætningen hedder det:

''Ansvaret for børn og unge er først og fremmest forældrenes. Det offentliges ansvar er at lægge forholdene til rette, så forældre får mulighed for at udøve forældrerollen på en så god måde som muligt. Programmet for forældrevejledning skal bidrage til at skabe gode mødesteder, hvor forældre kan udveksle erfaringer og tage spørgsmål om opdragelse af børnene op. Tilbud om forældrevejledning og fædregrupper har et forebyggende sigte og skal bidrage til at støtte og styrke forældrerollen i børnefamilierne. Forældrevejledning skal støtte og styrke forældrene i deres rolle som opdragere og omsorgspersoner for egne børn. Det kan bidrage til at forebygge psykosociale vanskeligheder hos børn og unge i fastlåste samspilsmønstre. Fædregrupper skal stimulere til øget fædredeltagelse og fædres betydning i omsorgen for børn, styrke det fælles forældreansvar og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.''

Bedre vejledere

I forbindelse med forældrevejledningsprojektet blev der lavet en undersøgelse af forældre til mindreårige børn. Hensigten var at få information om, hvad forældre er optaget af, når det gælder børneopdragelse, hvem de ønsker at snakke med om opdragelsesspørgsmål, og hvordan de kan få vejledning, når de har brug for det.

Med den viden som udgangspunkt blev det klart, at forældre har et stort behov for vejledning, og at personale ansat i vuggestuer, børnehave, skoler og sundhedsplejersker havde brug videreudvikling af metoder, når det gjaldt at tale med forældrene på en måde, som blev en mere ligeværdig og konstruktiv proces for forældre.

I projektet blev der tilknyttet en ressourcegruppe med folk med kompetence inden for feltet. Der er blevet udarbejdet en del materiale. Dels bøger til fagpersonale, dels pjecer og videoer til forældre. Materialet er nu oversat til forskellige sprog for også at inddrage familier med anden kulturel baggrund.

Det sidste nye er, at der nu er udarbejdet materiale, der drejer sig om samliv.

Pjecer ikke nok

Et af de kritikpunkter, der har været i forbindelse med projektet, er, at man i alt for høj grad har satset på at udarbejde materiale og ikke erkendt, at hvis man skal kunne vejlede forældre, må vejledningsprocessen i højere grad prioriteres. Kompetence kan man ikke bare læse sig til. Der må kurser og længerevarende processer i vejledning til. En anden indvending fra konservativt hold har været, at staten ikke skal blande sig i private opgaver som at opdrage børn. I erkendelse af, at mange børnefamilier har problemer, og at familier i forvejen bruger personale til vejledning, er det et positivt træk, at regeringen forsøger at gøre noget ved det faktum, at vi ikke altid er dygtige nok til at give støtte, opmuntring og vejledning til forældre.

I alle amter er der udpeget to vejledere, som har været på flere kurser. På disse kurser har materialet og udveksling af ideer været på dagsordenen. I alle kommuner er der nedsat et tværfagligt team, som skal føre forældrevejledningsprogrammet ud i livet i de enkelte kommuner. Disse team har kunnet

Side 25

trække på amtsvejlederne, og der har været holdt konferencer i amterne.

Et væld af projekter er startet i kommunerne, og de i forvejen eksisterende mødesteder med forældre, for eksempel hos sundhedsplejersken og på skolen, er blevet forsøgt udviklet til et mere konstruktivt møde med forældrene.

I dette regi er blandt andet et projekt om vejledning til sundhedsplejersker blevet økonomisk støttet. Se den følgende artikel 'Gruppevejledning til sygeplejersker'.•

Det materiale, der er udarbejdet som lærebøger til fagfolk, kan købes hos boghandlere. Resten af materialet kan bestilles hos Pædagogisk Forum, Postboks 9266 Grønland, N-0134 Oslo, tlf. 00 47 22 19 77 50. Yderligere information om projektet kan fås i børne- og familieministeriet hos Anne Arnesen (forældrevejledningsprogrammet), telefon 00 47 22 24 25 82, Trond Fristad (fædretiltag), telefon 00 47 22 24 26 05 og Johanna Suhrland (samlivskurser), telefon 00 47 22 24 25 31.

Nøgleord: Norge, sundhedspleje, vejledning.