Synspunkt: Hej du ­ - nu skal vi i seng

Peter kommer stavrende med sin vogn på gangen, han ser træt ud. Else i den hvide bluse kommer ham i møde med ordene: ''Hej Peter! nu skal vi ind og have os et hvil!'' Han kigger lidt undrende op, som om han befinder sig i en helt anden verden.

Nåh ja! det var jo ham, hun talte til. Smilende replicerer han: ''Jeg glæder mig til at ligge sammen med dig''.

Nu er der jo i og for sig ikke noget galt med tiltaleformen ''hej Peter'' og ''vi'', hvis vi befinder os i en børnehave, når Peter er tre år, og hvis pædagogen har tænkt sig at nuppe et hvil sammen med drengen.

Smidig formulering

Der er bare lige den hage ved det, at vi befinder os på et plejehjem. Peter hedder også hr. Jespersen, er 90 år og traver rundt med sin rollator. Han var i sine velmagtsdage ­ inden demensen angreb ham ­ direktør for et større firma, hvor han respektfuldt blev tiltalt med De og ved efternavn ­ og de ansatte hilste med ''goddag'' og ikke med ''hej''!

Jeg kan godt forstå, at hr. Jespersen ofte er en anelse kontrær at have med at gøre for personalet. Selv om mange af hans tidligere funktioner er gået tabt, er han stadigvæk klar over, at hans stilling i samfundet har været højere end arbejdsmand Jensens stilling. Lad ham dog bevare den rest af værdighed i livet at blive tiltalt og behandlet med respekt.

Det klinger forkert i mine ører at høre personalet sige: ''Nå Peter, lad os så se at komme i seng!'' En mere smidig formulering kunne være: ''Hr. Jespersen, vil De i seng nu?''

Tankeløshed

Jeg kan ikke forstå, at et ældre menneske, straks det træder inden for plejehjemmets tykke mure, nødvendigvis skal degraderes til børnehavestadiet med påtvunget ''dus'', fornavn og børnehavesprog.

Er det fordi, personalet på den måde kan få skovlen under dem, der har haft bedre kår i livet end dem selv, og nu griber chancen til at bestemme kammertonen? Og tænker: Her er alle lige ­ du skal ikke tro, at du er noget. Plejehjemsbeboere er jo i dag svage og lette ofre, hvis der ingen pårørende er til at tale deres sag. Eller drejer det sig om ren og skær tankeløshed?

Jeg bliver selv ­ som 48-årig ­ irriteret over at blive hilst med ''hej'' og ved fornavn af mennesker, som slet ikke kender mig, for eksempel hos frisøren, der indladende hilser med ordene ''Hej Bodil, sæt dig bare hen i stolen!'' Og jeg betragter ikke mig selv som snobbet. Hvordan må et menneske, der er 40 år ældre ikke føle det!

Mon det kun er i Jylland, vi skal være åhh så lige?

Bodil Hansen er sygeplejerske i Vejle Kommune, Senior Service Område.