Sygeplejersken
112 hjemmesygeplejersken rykker ud
Tre nordvestjyske kommuner har valgt at lade hjemmesygeplejersken rykke ud, når 112-alarmen lyder. Sygeplejerskerne kommer ofte før ambulancen.
Sygeplejersken 1999 nr. 9, s. 6-9
Af:
Annelise Mølvig, journalist
Skinnebenssåret må vente. Alarmen har lydt, og primærsygeplejersken skynder sig ud i bilen og kører hen til ulykkesstedet. Ofte er hun fremme 10-20 minutter før ambulancen. Hendes opgave er at yde førstehjælp og skabe ro, indtil ambulancen når frem. Når den er kørt, er der tid til at trøste de pårørende.
Heroppe i det nordvestlige Jylland er afstandene store. Folk med hjertestop når at dø, inden ambulancen når frem, og befolkningen føler sig magtesløs. Derfor har det været et krav fra borgerne, at den præ-hospitale indsats skulle øges. Det har betydet, at anæstesi-sygeplejerskerne fra Ringkøbing Sygehus rykker ud sammen med ambulancen, mens sygehusene i Holstebro og Herning sender både en læge og en anæstesi-sygeplejerske. De små udrykningssteder må klare sig uden.
I Ulfborg-Vemb Kommune, Thyborøn-Harboøre og Thyholm Kommune bliver primærsygeplejersken kaldt ved 112-alarmen. Med sig har hun en taske med ilt, sug, tungeholder og et varmetæppe samt en ispose.
Responstiden for en ambulance fra Struer til et ulykkessted i Thyholm Kommune er 16-17 minutter.
''Vi kan ikke sige, at vi har reddet et vist antal menneskeliv, men folk føler sig trygge ved ordningen,'' siger ledende sygeplejerske i Thyholm Kommune, Grethe Riksted.
Primærsygeplejerske Elin Damgaard fra Thyholm Kommune føler ikke, hun står med et for stort ansvar, når hun bliver kaldt ud:
''Det tænker vi ikke på. Vi har vores faglige viden, to hænder, ilt, sug og omsorg. Det at skabe ro er 80 procent af hjælpen i en akutsituation,'' mener Elin Damgaard.
Dansk Sygeplejeråd bryder sig ikke om, at hjemmesygeplejerskerne bliver kaldt ud ved 112-opkald.
''Umiddelbart er de ikke rustet til akutte ting, de har hverken den nødvendige ajourførte viden eller de nødvendige remedier. Det er at stikke folk blår i øjnene at sende hjemmesygeplejerske ud og så samtidig kalde det en præ-hospital behandling,'' siger Grete Christensen, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Hun understreger, at hun ikke er imod at bruge hjemmesygeplejerskerne ved alarmopkald, men at det på forhånd kræver en grundig aftale om, hvad formålet er med at sende sygeplejersken ud. Derudover skal man sørge for den nødvendige uddannelse, oplæring og ajourføring af viden for de hjemmesygeplejersker, det drejer sig om.
Ringkøbing Amtskreds har lavet sin egen aftale.
''Udviklingen går på kryds og tværs af de aftaler, vi har, siger Bodil Carstensen, amtskredsformand i Ringkøbing, og indrømmer, at der er et dilemma mellem overenskomsten og det, de gør i de tre små kommuner.
I Ringkøbing Amts sundhedsforvaltning er kontorchef Lars Oppenhagen uenig med Dansk Sygeplejeråd. Han mener ikke, det er at stikke borgerne blår i øjnene.
''Vi signalerer ikke til borgerne, at de kan klare det hele selv, men hjemmesygeplejersken kan give førstehjælp og professionel bistand samt den omsorg og pleje, som skaber ro. De har et godt
Side 7
Billede
Side 8
lokalkendskab og kan hurtigt danne sig et overblik over situationen,'' siger Lars Oppenhagen og understreger, at selv om hjemmesygeplejerskerne kommer på kursus for at få opfrisket deres førstehjælp, så er de ikke anæstesi-sygeplejersker.
''Hjemmesygeplejersker er en bred skare med mange forskellige forudsætninger og erfaringer, vi efterspørger deres professionalisme,'' siger Lars Oppenhagen.
Amtet ønsker at udvide ordningen og har netop sendt brev til de øvrige kommuner i amtet for at spørge, om de vil være med i ordningen. Flere kommuner har foreløbig meldt positivt tilbage.
Ikke mirakler
Det er ti år siden, at Ulfborg-Vemb Kommune begyndte at sende hjemmesygeplejerskerne ud ved alarmopkaldene. Thyborøn-Harboøre og Thyholm kommuner er først kommet med inden for de sidste par år:
Amtskredsformand Bodil Carstensen fra Ringkøbing Amt har kæmpet med både politikere og embedsmænd for at få dem til at forstå, at de ikke kan sidestille en hjemmesygeplejerskes indsats med en præhospital indsats. En væsentlig forskel er, at hjemmesygeplejersken selv vurderer, om hun kan slippe det, hun er i gang med, og om det kan betale sig at forsøge at nå frem til ulykkesstedet. Der er jo sendt en ambulance.
Ringkøbing Amt og Hjemmesygeplejen
Side 9
i Thyholm Kommune har i flere annoncer og brochurer forsøgt at gøre befolkningen klart, at en hjemmesygeplejerske ikke kan gøre andet end at yde førstehjælp og være der.
''Man foregøgler ikke befolkningen, at der kommer en sygeplejerske, der kan lave mirakler, alligevel kommer det i politiker-munde nemt til at hedde den præ-hospitale behandling,'' siger Bodil Carstensen, amtskredsformand.
''Det er vel også en form for præhospital indsats, det er da en indsats, der bliver gjort, inden folk kommer på hospitalet,'' forklarer formanden for sundhedsudvalget i Ringkøbing Amt, Henry Vilsgaard (S) og fortsætter:
''Uanset hvor godt det går, så er der lang køretid for ambulan-cerne ude i yderkommunerne, derfor trækker vi på det sundhedspersonale, der er. Det er både hjemmesygeplejerskerne, de praktiserende læger og lægevagten. Og sygeplejerskerne er dygtige, de er uddannede til at se helheden og skabe tryghed, indtil hjælpen når frem, og så kan de blive bagefter. Når ambulancen er kørt med en far, der måske har fået en blodprop, og der står en mor og to børn tilbage, så giver det tryghed, at sygeplejersken kan blive og snakke. Det er både tryghed og en bedre service,'' understreger Henry Vilsgaard.
Han håber, at flere af amtets kommuner vil tage imod amtets tilbud om at inddrage hjemmesygeplejerskerne ved alarmopkald.
''Selvom vi kan sende en læge sammen med ambulancen fra Holstebro, så er der for eksempel 50 kilometer op til den fjerneste del af Thyholm. Det er langt.''
Henry Vilsgaard understreger, at amtet betaler de udgifter, kommunerne har ved at gå med i ordningen, samt for de kurser, hjemmesygeplejerskerne har behov for.
Erfaringer fra Norge
Amtsvagtcentralleder i Struer, Arne Martin Finseth, er nordmand og uddannet sygeplejerske. Han kender til hjemmesygepleje-udrykning fra Norge og mener, det er en god model for de kommuner, der ligger langt væk.
''Jeg mener, sygeplejerskerne gør en god indsats, inden vi når frem, og i nogle tilfælde kan det måske være med til at redde liv. Dog savner jeg en grundig oplæring i akut-beredskab,'' siger Arne Martin Finseth.
Også områdeleder for Falck i Ringkøbing Amt, Peter Stendorf, tror på, at hjemmesygeplejerskerne kan redde liv.
''Formålet med ordningen var at redde liv, men vi får mange meldinger om, at den største gevinst er, at hjemmesygeplejersken kan tage hånd om pårørende og tilskuere og få struktur på hverdagen, når ambulance, politi og brandvæsen er kørt igen.''
Peter Stendorf mener, at jo stærkere den præ-hospitale indsats er, jo bedre, og han håber, at flere af yderkommunerne får en tilsvarende ordning.
''Vi har stor glæde af ordningen, den fungerer ualmindelig godt.''
Politikerne i Storstrøms Amt drømte også om at sende hjemmesygeplejerskerne ud ved 112-alarm, men det blev efter nøje overvejelser ikke gennemført.
Blandt andet argumenterede Birthe Rasmussen, der er amtskredsformand i Storstrøms Amt, imod at bruge hjemmesygeplejerskerne ved udrykninger. I stedet har man nu en Falckredder, der kører rundt i en lille bil og nogle gange kan være hurtigere fremme end ambulancen.
''Hjemmesygeplejersker har ikke kapacitet til at rykke ud ved 112-alarmen. Det skal være veluddannede anæstesi-sygeplejersker eller narkoselæger,'' mener Birthe Rasmussen.
''Hvordan kan en sygeplejerske forlade et gammelt sygt menneske, som hun er i gang med? Hvordan skal man prioritere, og hvad stiller man op med det menneske? Og hvis nu hjemmesygeplejersken er væk to-tre timer, hvem tager sig så af hendes besøg,'' spørger Birthe Rasmussen.
''Folk forventer, at en sygeplejerske er professionel, men en hjemmesygeplejerske har ikke remedierne til ulykker og hjertestop,'' siger Birthe Rasmussen. Hun mener, det er rigtigt at opprioritere den præ-hospitale indsats, det skal bare gøres professionelt.
''Jeg synes, folks forventninger er meget afbalancerede, men de er taknemmelige for, at vi kommer,'' siger Elin Damgaard, primærsygeplejerske i Thyholm Kommune.
I fjor var der 90 udrykninger til Thyholm Kommune, heraf var primærsygeplejerskerne kaldt med ud på de 49.
Ud over sin akut-taske med ilt, sug, tungeholder, ispose og varmetæppe har Elin Damgaard altid en mobilfelefon i sin lomme samt en bipper, så hun kan kaldes, hvis mobiltelefonen er optaget. Hun blev uddannet som sygeplejerske for fire år siden. I starten tænkte hun ofte over, at hun kunne risikere at blive kaldt ud til en 112-alarm, men det gør hun ikke mere.
''Når jeg er kaldt, kan jeg da nogle gange godt mærke adrenalinet pumpe. Hvad er det, jeg kommer ud til? Vi får jo ikke altid god besked, inden vi ryger af sted,'' siger Elin Damgaard, som klart synes, det er en god ordning.
''Vi har været ude ved en patient med hjertestop, hvor vi har fået hjertet i gang, inden ambulancen nåede frem.''
De mest almindelige 112-alarmer drejer sig om hjertestop, astmapatienter, forgiftninger, trafikulykker, brækkede arme og ben. En enkelt togulykke har der også været.
''Nogle gange kan jeg godt synes, det er frustrerende så lidt, vi må gøre. En Falckredder har kortere uddannelse end mig, alligevel må han give nitroglycerin og lattergas, det må jeg ikke. Det værste er at stå med en, der har stærke hjertesmerter og føle, at der går lang tid, inden ambulancen kommer. Jeg har også stået med pårørende, der var bundhysteriske og rykkede i den bevidstløse patient, samtidig med at de råbte, men så virker det beroligende, at jeg kan tage puls og blodtryk og sige, at der er liv endnu. I de tilfælde er det også en god hjælp at kunne blive og snakke med de pårørende, efter at Falck er kørt.''
Både ledende sygeplejerske Grethe Riksted og Elin Damgaard er enige om, at sygeplejerskeuddannelsen er fundamentalt god, og med erfaring, undervisning og sund fornuft er man stærkt rustet.
Dertil kommer, at det er vagtlægen, der har ansvaret for primærsygeplejerskens indsats, idet han over telefonen skal stille diagnosen.
Primærsygeplejerskerne bliver undervist af anæstesi-sygeplejerskerne i Holstebro cirka en gang om året, hvor de træner hjertestop, ilt og sug. Desuden mødes primærsygeplejerskerne i Thyholm Kommune en gang om måneden og bearbejder de opgaver, de har været ude på. Derudover træner de jævnligt hjertemassage og genoplivning på en topmoderne dukke.
''Hjemmesygeplejerskerne i Ulfborg-Vemb holder møder med Falck og med præsten for at snakke ulykkerne igennem. Det kunne vi også tænke os at etablere heroppe, gerne hvor udgangspunktet er, hvordan samarbejdet kan udvikles omkring borgerne for eksempel efter ulykke, dødsfald, krise og sorg,'' siger ledende sygeplejerske Grethe Riksted.
Det er vigtigt for sygeplejerskerne i Thyholm Kommune at understrege, at det er primærsygeplejersken selv, der suverænt afgør, om hun kan forlade den borger, hun er hos.
I fire ud af 82 alarmopkald har sygeplejersken måttet sige fra, fordi hun i forvejen stod i en akut situation.
''I de fleste tilfælde er der fin forståelse fra borgerne, når en primærsygeplejerske bliver kaldt ud akut, og der opstår forsinkelser. Når hun må forlade en borger, er der mulighed for at lægge nogle opgaver over til en erfaren hjemmehjælper, men i de fleste tilfælde er hun hurtigt tilbage igen. Sygeplejerskerne er som regel højst væk en time ved akut-opkaldene, så derfor opstår der sjældent store forsinkelser,'' siger Grethe Riksted.
Asta og Kristian Sørensen i Flovlev, tre kilometer uden for Hvidbjerg midt i Thyholm Kommune, måtte kalde 112 tre gange i løbet af 1998. Kristian fik en blodprop i hjertet 2. juledag i 1997 og var indstillet til en bypass-operation.
Den 7. marts, 21. april og 10. juli måtte Asta trykke 112, fordi Kristian fik vand i lungerne og ikke kunne få vejret alle tre gange nåede primærsygeplejersken frem fem-ti minutter før ambulancen.
''Jeg var bange, men da sygeplejersken kom, tænkte jeg, at nu går det,'' husker Kristian. Asta siger flere gange, at det var slemt intet at kunne stille op:
''Bare det at sygeplejersken kommer med iltapparatet, så overtager hun ansvaret fra mig,'' siger Asta og fortsætter:
''Jeg står bare der og kan intet gøre, og min mand kan ikke få luft. Det har set slemt ud, og man er jo bange for, at han skal dø.''
Det har også været en stor trøst for Asta, at primærsygeplejersken er blevet og har snakket, efter at ambulancen er kørt med Kristian.
''Vi kan varmt anbefale ordningen,'' siger Asta.
Kristian fik lavet en bypass-operation og fik en ny hjerteklap i august måned og føler sig helt rask. Til april fejrer han stor 70-års fødselsdag med både venner og familie.
Nøgleord: 112-alarm, hjemmesygeplejersker.
Billedtekst
Elin Damgård, hjemmesygeplejerske, rykker ud i Thyholm Kommune, når borgerne taster 112.