Sammenhæng mellem tanke og handling
Svein Haugsgjerd, Per Jensen, Bengt Karlsson
Perspektiver på psykisk lidelse En innføring for helse- og sosialfagene
Oslo: ad Notam Gyldendal 1998
390 sider, 375 kroner
Psykiatrien har igennem de sidste mange år været i en rivende udvikling. Arbejdsmåderne, forståelsesmåderne og diagnosesystemet er ændret. Psykiatrien er et område, der er påvirkeligt for samfundsmæssige forandringer, for eksempel kravet om enestuer til den indlagte, psykiatriske patient. Den største udfordring for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og plejere er evnen til at skabe relation til andre. Som fagperson er det vigtigt at fremstå synligt, tillidvækkende og tilgængelig over for de patienter, der er forvirrede og bange. Det er vigtigt i mødet med den anden at kunne formidle værdighed med respekt og accept. Fagpersonen udfordres til at være til stede og nærværende i relationen. Det fordrer speciel årvågenhed og opmærksomhed rettet mod både patienten og en selv.
Centralt i dette møde er fagpersonens syn på mennesket, dernæst sammenhængen mellem dette menneskesyn og syn på lidelse og sygdom eller fagsyn. Det tredje aspekt er sammenhængen mellem menneskesyn, fagsyn og kundskab. Helheden i og sammenhængen mellem de forskellige syn viser sig i den kliniske sygepleje. Der må og skal være sammenhæng mellem, hvad jeg tænker, og hvad jeg gør.
Svein Hausgjerd er psykiater. Per Jensen og Bengt Karlsson er psykiatriske sygeplejersker. De tre forfattere præsenterer de fire vigtigste grundsyn, som de mener er vigtigst i dagens psykiatri, så læseren kan danne sig et billede af, hvad disse grundsyn står for, og hvilken forskel de gør på den kliniske praksis. De fire perspektiver er: Den medicinske psykiatri, som har fået fornyet interesse siden 1970'erne, blandt andet på grund af ny viden gennem hjerneforskningen. Den psykodynamiske psykiatri med afsæt i psykoanalysen. Den humanistiske psykiatri, der egentlig startede som en protest mod den psykodynamiske tankegang. Det sidste perspektiv, den relationelle psykiatri, som har været stærkt tilknyttet familieterapi som arbejdsform. Den relationelle psykiatri har ligeledes afsæt i det psykodynamiske miljø, men fandt i 1950'erne sin egen teoretiske platform, kybernetik og systemteori.
'Perspektiver på psykisk lidelse' betragter jeg som en ganske udmærket grundbog til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever, og den kan også give udbytte til personale, som har behov for at opdatere deres viden.
Bogens opbygning er ganske interessant, idet gennemgangen af de fire perspektiver tager udgangspunkt i at forstå, at beskrive og at handle.
Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på afdeling M, Sct. Hans Hospital, Østerhus, Roskilde.
Kun for børn
Produktion: Rune Mielonen, Brian Petersen, Stella Sandfeld, Maj-Britt Ranfelt
Så er det din tur, Mikkel
VIDEO
Undervisningsfilm om eksem
København: Institut for Film- og medievidenskab,
Københavns Universitet 1998
Varighed: 13 minutter
Pommes frites, pølser, ketchup, kyllingelår og sodavand. Der er fest i børneambulatoriet for hudsygdomme på Bispebjerg Hospital, hvor ungerne skal have dagen til at gå mellem undersøgelse og behandling. Men selv om der ikke er fest hver dag, ser der rigtig rart ud i ambulatoriet. Selv behandlingen gør godt. Lindrende creme på kløende ben og varmt bad i et kæmpebadekar med legetøj i.
'Så er det din tur, Mikkel' er en undervisningsfilm om eksem for børn i 1. til 3. klasse. Filmen foregår i børnehøjde, og Mikkel fortæller om, hvordan det er at have eksem, og hvad der foregår på sygehuset. Det hele opleves gennem Mikkel, og de voksne har kun biroller eller er reduceret til statister. Filmen vil derfor kunne gå rent ind hos målgruppen, som ikke bare er børn med eksem og andre hudlidelser, men også skolekammerater, der somme tider driller, som Mikkel fortæller. Man får altså ikke serveret den sædvanlige hvidklædte lærdom om epidemiologi, etiologi, symptomer, forløb, udredning, behandling, prognose og profylakse. Det er Mikkel, som udlægger sygdomslæren, som det er målgruppens behov. Han fortæller om, hvordan rigtig mange børn har eksem, at man ikke altid ved hvorfor, men at det kan være noget, man arver fra sin far eller mor, eller noget man ikke kan tåle at spise. Han fortæller, at det klør, især hvis han sveder, at lægen ikke kan få sygdommen til at forsvinde, men at hun kan behandle ham. Vi ser, hvordan Mikkel bliver podet fra sit udslet og får smurt creme på og lagt forbinding, og Mikkel fortæller, at de fleste børn vokser fra deres hudlidelse, og at nogle kan undgå at blive syge, hvis de holder sig fra heste, hunde, katte eller bestemte farvestoffer.
En lille medpatient med psoriasis får tjærebad, og Mikkel fortæller, hvordan Natasjas skolekammerater spørger, om hun har mad i håret. Nej, der er selvfølgelig grænser for morskaben, når et barn har en hudlidelse og også bliver drillet, og det er så, hvad videoen søger at rette op på gennem oplysning. Rammen om Mikkels historie er en skoletime, hvor læreren beder Mikkel fortælle, hvorfor han ikke har været i skole dagen før. Da Mikkel har fortalt færdig om sin eksem og de mange hospitalsbesøg, rejser sig en skov af fingre i klassen, og børnene begynder ligefrem at kappes om at vise deres kløende pletter frem. En såre menneskelig trang til at ville være med i den gruppe, der er i centrum. Kært hos børn, og rædsomt irriterende hos voksne.
Videoen er et flot eksempel på, hvordan målgruppens verdensbillede, sprog og behov er blevet opfanget, taget alvorligt og har været styrende for hele produktionen. Klinisk oversygeplejerske Ruth Nyholm og sygeplejerske Ulla Colsted har været faglige konsulenter.
Af Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder.
PÅRØRENDES OPLEVEDE BELASTNING
Marco Blom, Mia Duijnstee
Omsorgskompasset
En samtaleguide til indkredsning af demensramte familiers støttebehov + interviewskema til kortlægning af omsorgsgivende pårørendes oplevede belastning
Frederikshavn: Dafolo 1998
Oversat fra hollandsk af Helle Snell
96 sider, 128 kroner
Skema: 8 sider, 100 kroner for 10 stk.
Pårørendes oplevede belastning ved at være omsorgsgiver til en dement kan afdækkes gennem interview. Viden om denne belastning kan bruges til at styrke omsorgsevnen hos de pårørende. Det er spændende nytænkning, fordi der sjældent tages højde for pårørendes oplevede belastning, som består af mere end at vurdere plus- og minussider fra en professionel vinkel. I samarbejdet med omsorgsgivere er det også vigtigere at se på forskelle i de enkelte situationer end at se på fællestræk. For at få et klart billede af belastningen må man se på samspillet mellem omsorgsgiver, den demente og omgivelserne.
Flere faktorer påvirker balancen mellem omsorgsbyrden og omsorgsevnen. De pårørende oplever, at omsorgsevnen belastes af den dementes hukommelsesbesvær, uforudsigelig og farlig adfærd, tiltagende afhængighed, trussel mod omsorgsgiverens helbred og indskrænkning af sociale liv samt økonomiske problemer. Omsorgsevnen afhænger af den pårørendes evne til håndtering, accept og motivation i den aktuelle situation, evner, som påvirkes af samspillet med omgivelserne.
Et interview med pårørende indledes med en grundig information om formålet med interviewet, hvilke områder spørgsmålene berører og en aftale om, hvor længe interviewet må vare.
Spørgsmålene i interviewskemaet er opstillede i hovedgrupper, og i teksten uddybes overvejelserne bag de enkelte grupper af spørgsmål. Der er også eksempler på, hvilke følelser der kan ligge bag svarene.
De første spørgsmål handler om den demente og hans eller hendes behov for omsorg, da det kan være svært for den pårørende at lægge ud med at fortælle om sin egen situation, fordi pårørende ofte oplever, at deres egne behov og problemer kommer i anden række. Efterhånden inddrages spørgsmål om den oplevede belastning på det aktuelle tidspunkt og senere spørgsmål, der handler om fremtiden.
Omtalen af forskellige færdigheder og teknikker, der er en forudsætning for at kunne gennemføre interviewet, kan ikke stå alene. Samtalens kunst er et omfattende område, der kun kan behandles overfladisk på så få sider. Opfølgende samtaler om ændringer i situationen, der kan forrykke balancen mellem omsorgsbyrde og omsorgsevne, er vigtige.
Selve guiden interviewskemaet er omfattende og struktureret. Det skal dog først og fremmest bruges til at angive retning for samtalen og mulighed for at holde kursen. Det må ikke forlede intervieweren til at afbryde samtalen for at følge skemaet. Opmærksomheden skal være rettet mod den indsats, den pårørende har størst udbytte af.
Litteraturanbefalingerne omfatter engelsksproget litteratur og dansk fag- og skønlitteratur. Den engelsksprogede litteratur er for cirka halvdelens vedkommende af ældre dato, hvorimod den danske litteratur er fra de seneste år.
'Omsorgskompasset' kan være et udmærket arbejdsredskab i samarbejdet med omsorgsgivende pårørende og kan rette studerendes og elevers opmærksomhed mod de pårørendes oplevelser af belastningen.
Af Vibeke von der Lieth, sygeplejelærer på Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns Amt.