Hjemmeplejen bobler

Side 34

Billede Side 35

De fleste hjemmesygeplejersker kender problemet: Der er ikke tilstrækkelig tid til at gennemføre de forebyggende og mere varierede arbejdsopgaver, fordi hverdagen domineres af rutinearbejde. Omsorgsbesøg til alle over 75 år og andre mere komplekse arbejdsopgaver kommer i anden række og risikerer helt at glide ud i en hektisk hverdag, hvor en stor del af tiden går med at dosere den rette medicin til klienterne.

Hjemmesygeplejersker bruger ifølge en undersøgelse (skema 1) cirka 40 procent af arbejdstiden eller 14 timer om ugen på medicindosering, der er forholdsvis ukompliceret, men meget styrende, fordi det skal ske på bestemte tidspunkter.

Men der er en mulighed for at få mere luft og tid til andet end rutineopgaverne. Det drejer sig om den såkaldte boblemedicin, hvor medicindoseringen overlades til lægerne i samarbejde med apotekerne. Erfaringer fra flere af de kommuner eller områder, der har boblemedicin, er overvejende positive, fordi det er en forholdsvis enkel måde at udnytte arbejdstiden bedre.

I Odense, der er på vej til at søsætte landets største boblemedicinprojekt, har hjemmesygeplejerskerne dog vendt sig kraftigt mod ordningen, hvilket har ført til en udsættelse af projektet. Men det skyldes, at Odense Kommune vil bruge boblemedicinen til at skære ned og ikke til at forbedre behandlingen af klienterne.

Hvad er bobler?

Princippet i boblemedicin går ud på, at den enkelte patients tabletmedicin af apotekerne fordeles i dosisbrikker, også kaldet bobler. De består af en pakke med 28 bobler, hvor klientens lægeordinerede medicin hældes i. Boblerne er lavet af gennemsigtig plastik, og hver enkelt boble kan rives af separat. For at klienten kan få medicin ud af boblen, skal der trykkes på etiketten, som findes på den flade side af boblen. Medicinen er fordelt på op til fire daglige doser, morgen, middag, aften og nat, og materialet er til engangsbrug.

Sygeplejerskens funktion er at vurdere, hvilke klienter der egner sig til at modtage medicin doseret i bobler. Der er flere forskellige patientgrupper, der kan komme på tale.

• Klienter som er selvhjulpne, men som er utrygge ved at administrere medicinen selv. Denne gruppe må betegnes som de raske klienter, der ikke ud over medicindosering har behov for anden hjemmesygepleje.
• Klienter som har en fysisk sygdom, der fratager dem muligheden for selv at dosere tabletterne. Dette drejer sig om svagsynede, gigtsyge og klienter med Parkinsons syge.
• Klienter som er demente eller meget plejekrævende.

Den demente klient har hyppigt besøg af hjemmeplejen. Hjemmehjælperen giver her den doserede medicin. Hos meget plejekrævende klienter kan boblemedicin også anvendes, da der er massiv hjemmehjælp i hjemmet.

Når klienterne er udvalgt af sygeplejersken, finder man en startdato for, hvornår boblemedicinen skal træde i kraft.

Herefter kontaktes klientens læge, der skal godkende anvendelsen af boblemedicinen, og sygeplejersken kan da dosere klientens medicin til aftalt tid.

Sygeplejersken skal vejlede klienten i brugen af bobleindpakningen samt undervise hjemmehjælpsgruppen i samme.

Sygeplejersken skal sørge for, at restmedicin plus den udfyldte medicinseddel afleveres på apoteket, så apoteket kan anvende dette til klienten. Gammel medicin afleveres samtidig.

I klientens journal skal det påføres, at vedkommende får boblemedicin, og det skal skrives på kørelisterne hos hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere, tilsynsførende og sygeplejerske, dag- såvel som aftenhold.

Afvigelser

Sygeplejersken har stadig ansvar for, at akutmedicin samt andre præparater, for eksempel øjendråber, suppositorier, antibiotiske kure og injektioner, fortsat gives som ordineret.

Sygeplejersken skal tilse klienten efter behov i dagene efter start på boblemedicin. Man må også have in mente, at nogle klienter fremover vil have behov for omsorgsbesøg. Hvis dette ikke er tilfældet, og klienten

Side 36

afsluttes fuldstændig, skal begrundelsen stå i kardex.

Når klienter udskrives fra hospital er det vigtigt, at der indtelefoneres recept til apoteket. Man skal også sikre sig, at hospitalet giver klienten medicin med hjem, indtil apoteket kan udbringe boblemedicin. Klienten skal aktuelt betale 30 kroner per gang for at få medicinen doseret i bobler. Hjemmesygeplejerskens opgave i forbindelse med udskrivelser bliver at vurdere og evaluere, hvorvidt klienten kan fortsætte med dosismedicin fra apoteket.

Apoteket

Apotekets personale vil besøge klienterne før start af boblemedicin, og klienten vil få endnu en instruktion i brugen af boblemedicin, skriftlig såvel som mundtlig.

Fremover tager apoteket selv kontakt til egen læge vedrørende receptfornyelse, og apoteket er også ansvarlig for, at medicinseddel i klientens hjem er ajourført.

I tilfælde af behov for akutmedicin vil egen læge indtelefonere denne på apoteket. Medicinen, eksempelvis en sulfakur imod blærebetændelse, skal da doseres af hjemmesygeplejersken i de oprindelige ugedoseringsæsker.

Hjemmesygeplejersken skal modsat kontakte apoteket, hvis klienten af en eller anden grund ophører med dosismedicin. Dette kunne være på grund af død, flytning eller lignende. Enkelte klienter egner sig ikke til ordningen. Enkelte klienter egner sig ikke til ordningen, fordi deres medicindosering ofte ændres. Det gælder for eksempel klienter i marevanbehandling, prednisolonbehandling, eller klienter der har et ustabilt sygdomsforløb.

Apoteket doserer boblerne manuelt, og der er altid dobbelt kontrol. Dette først af den der doserer, og dernæst af en farmaceut eller apoteksassistent. Det bevirker, at sikkerheden øges, og muligheden for fejlmedicinering bliver mindre, end når sygeplejersken udfører opgaven i hjemmene.

Fordele

Hvorfor er vi så interesserede i at afgive opgaven med medicindosering til apoteket? Fordi vi ser en mulighed for at frigøre nogle ressourcer til andre sygeplejeopgaver i hjemmeplejen.

Medicindosering fastlåser sygeplejersken, så andre opgaver nedprioriteres. Medicindoseringer er svære at rykke til andre dage, fordi klienterne så står uden medicin, og i en hektisk hverdag kommer man let til at fokusere på de instrumentelle sygeplejeopgaver. Der bruges også meget tid på efterdoseringer, når der mangler medicin i hjemmene.

Mange vil spørge, om vi ikke mister kontakten til klienterne, når vi ikke besøger dem mere. Ofte bruges et medicindoseringsbesøg til at se, om klienten har det godt, og mange klienter ser frem til en lille uformel snak. Sygeplejersken må vurdere den enkelte klients behov for et regulært omsorgsbesøg og ad den vej blive bedre til at definere og dokumentere de enkelte opgaver hos klienterne, så der ikke gemmer sig et omsorgsbesøg i et doseringsbesøg.

De fleste hjemmesygeplejersker vil gerne lave mere forebyggende arbejde og ladede rutineprægede arbejdsopgaver såsom ukomplicerede medicindoseringer overgå til andre faggrupper. Der er lovgivet om, at borgere over 80 år skal tilbydes omsorgsbesøg, og ligeledes skal borgere over 70 år, der har været hospitalsindlagt, tilbydes besøg inden 14 dage. På nuværende tidspunkt er der ikke den overskydende tid til at løse disse opgaver på optimal vis. I dagligdagen fylder de instrumentelle sygeplejeopgaver, og der går tid fra de komplekse og forebyggende besøg. Forebyggelse er også et stykke pædagogisk arbejde, der dels indeholder information til klienten, men også består i at afdække gentagne symptomer hos samme.

Side 37

Eksempel: Sygeplejersken observerer gentagne faldepisoder hos en klient, hvilket skyldes svimmelhed, som er opstået på grund af væskemangel. Det forebyggende moment vil her være en vejledning om væskeindtagelse samt etablering af faste drikkemønstre, så et nyt fald kan forebygges.

Mange indlæggelser kunne undgås, hvis de forebyggende opgaver blev prioriteret højere i hjemmesygeplejerskens hverdag.

Skepsis i Odense

Odense Kommune har hen over årsskiftet tiltrukket sig stor opmærksomhed for deres boblemedicinprojekt.

Ikke alene er det landets ubetinget største, men det er også et kedeligt eksempel på, hvordan boblemedicinideen kan misbruges. Odense Kommune har nemlig valgt at anvende dosisdispensering som en spareforanstaltning og ikke som en forbedring af hjemmesygeplejerskernes arbejde og tilbud til borgerne. Odense Kommunes målsætning står i skarp kontrast til de andre kommuner, vi talte med. I de andre kommuner fokuserede man ikke på nedskæringer, men derimod på de fordele og ulemper der er ved boblemedicin. Odense Kommune forventede at kunne indlede boblemedicinprojektet den 1. januar i år, men blandt andet ønsket om at skære 20 hjemmesygeplejersker væk har ført til så meget modstand, at startdatoen er udskudt.

Med Odense Kommune in mente kan det virke naivt at skrive en overvejende positiv artikel om boblemedicin. Nogle sygeplejersker mener også, at medicindosering er en vigtig del af helhedsplejen. Imidlertid mener vi, at det oprindelige mål med at frigøre sygeplejeressourcer til andre opgaver end de noget rutineprægede medicindoseringer stadig er alletiders idé.

Jette Honoré og Marianne Christensen er hjemmesygeplejersker i Brønshøj Kommune.

Nøgleord: Apotek, boblemedicin, hjemmepleje, medicinering.

Billedtekster
Den enkelte patients tabletmedicin fordeles af apotekerne i dosisbrikker, også kaldet bobler. Den består af en pakke med 28 bobler med den lægeordinerede medicin.Ofte bruges et medicindoseringsbesøg til at få en snak og se, om klienten har det godt. Med boblemedicinen kan sygeplejersken bruge mindre tid på medicinen og i stedet vurdere, om den enkelte klient har behov for et regulært omsorgsbesøg.