Sygeplejersken - 2000 - 16

Autorisation er grundlæggende en form for kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. Ordningen skal ses som samfundets måde at regulere de autoriserede faggruppers ansvar, pligter og rettigheder på. Autorisation understøtter endvidere sundhedsprofessionernes særkende og fokus, som skabes gennem uddannelse og virksomhedsudøvelse.

Håndkirurgisk afdeling T1, Københavns Amtssygehus, Gentofte, har som en af de første sygehusafdelinger i Øresundsregionen optaget samarbejde med en tilsvarende afdeling i Sverige, nemlig håndkirurgisk afdeling i Malmø, som hører under Lunds Universitet.

En vigtig form for kvalitetssikring

Regulering af sygeplejerskeuddannelsen

De fleste psykiatriske patienter har behov for regelmæssighed og omgivelser, der ikke ændrer sig. I denne artikel tegner en sygeplejerske et billede af arbejdet med en dagpatient, som fik svært ved selv at finde vej til afdelingen efter en ombygning i det lokale indkøbscenter.

På den første aftenvagt i en syv-vagts periode er en hund løbet væk, to demente beboere er kommet op at slås, og en familie til en terminal patient får pludselig brug for særlig omsorg.

Måske fokuserer man i dag for ensidigt på kroppen som organisme og glemmer, at helbredelse handler om at genoprette en livssammenhæng. Visionerne om, at sygeplejersker i højere grad end i dag skal have fokus på biologien, kan derfor være med til at fastholde krisen i sundhedsvæsenet.

Selv om man er fyldt 90 år, har man principielt krav på samme sygepleje som en smækker 37-årig, men principperne efterleves ikke altid på medicinske afdelinger og på plejehjem.

Mange mennesker lever med en PEG-sonde. Det gælder både børn og voksne. Sygeplejen til patienter med en PEG-sonde kræver viden om god klinisk praksis. Det gælder både med hensyn til observation, hudpleje, ernæringsindgift og hygiejne. Den kliniske retningslinie skal sikre, at patienterne får en dokumenteret, ensartet og kvalificeret pleje.

Børn med kræft har stor risiko for underernæring. Derfor overvejes det ofte at anlægge en gastrostomi hos de børn, som forventes at have behov for sondeernæring i mere end to måneder. Erfaringerne viser, at gastrostomisonden har en række fordele, men brugen af den kræver et veluddannet personale.

Der er flere ligheder end forskelle mellem det danske og det svenske sundhedsvæsen. Men netop sygeplejen har en anden placering i Sverige end i Danmark. Den svenske sygeplejerske udgør det første led i behandlingskæden og udfører en række opgaver, som i Danmark ligger hos lægerne.

På Vårdcentralen i Ystad foretager distriktssygeplejerske Mia Berglund den første vurdering af patienternes problemer. Hun har egen konsultation for patienter, der ikke behøver en læge, og en vis afgrænset ordinationsret. Om eftermiddagen arbejder hun som sundhedsplejerske.