Boganmeldelse

EN HEL BOG OM FEBER

Märtha Sund-Levander

Feber

Andning-cirkulation

Stockholm: Studenterlitteratur 1999
150 sider, 218 kr.

Symptomet feber har vi alle et personligt og profesionelt forhold til. Temperaturmåling er nok en af de mest almindelige undersøgelser, der foretages af sygeplejersker som led i diagnosticering og tilrettelæggelse af pleje.

Vores opfattelse af den normale kropstemperatur som værende 37°C, og feber er legemstemperatur over 38°C, bygger på et studie af temperaturen i armhulen hos 25.000 patienter, foretaget af Wunderlich i 1800-tallet. På baggrund af et stort litteraturstudie med 154 kilder kan sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle her få svar på mange spørgsmål om måling af kropstemperatur.

Märtha Sund-Levander, hygiejnesygeplejerske og magister i sygepleje, synliggør sammenhængen mellem teori og praksis i plejen af den febrile patient. Forordet afsluttes med Florence Nightingale-citatet ''We shall at least do them no harm.''

Bogen omfatter den historiske opfattelse af feber, regulering af kropstemperaturen, feber fra et fysiologisk synspunkt, en diskussion af definitionen på feber, plejebehov og forslag til behandling og pleje af patienter med feber.

Bogen er egnet som opslagsværk, da den indeholder et godt stikordsregister og en nyttig ordliste. Nogle gode sammenligninger af forskellige studier af temperaturmåling og 11 patientcases gør den egnet som lærebog på sygeplejestudiet. Bogen vil også kunne ajourføre sygeplejerskerskers viden om temperaturmåling.

Af Ian Gottlieb, hygiejnesygeplejerske på Holstebro Centralsygehus.

BREDT PERSPEKTIV PÅ SUNDHED

Redigeret af Anne Scott Sørensen, Christine Dalgård

Sundhed mellem biologi og kultur

-­ en bog om nye sundhedsbegreber

København: Gyldendal uddannelse 1999
168 sider, 152 kr. 

Der er ikke noget entydigt svar på, hvad sundhed er. Det afhænger af det teoretiske og faglige ståsted, af videnskabssyn og af personlig eller måske privat overbevisning. Antologiens ærinde er da heller ikke at komme frem til en entydig, indiskutabel definition, men snarere at brede begrebet ud over flere referencer på tværs af faggrænser og sektorer. Bidragyderne kommer bl.a. fra Institut for idræt og biomedicin, Institut for litteratur, kultur og medier og fra Institut for almen medicin og psykiatri. Her skal blot præsenteres nogle få af de forskellige indgangsvinkler.

I historisk perspektiv er kropsopfattelsen ''en sund sjæl i et sundt legeme'' koblingen mellem latente lag af religiøsitet og sundhedsdyrkelse. Den ultimative sunde krop er idealet i modsætning til det forkrøblede og krogede. Menneskets jagt efter at blive herre over samtlige kropsfunktioner og dermed være sin egen skaber ved hjælp af fosterdiagnostik, genterapi, kloning etc. kan forstås som en ny religion. Det kan tolkes som en slags dobbelt kristendom, hvor der eksisterer en officiel, kirkelig kristendom og en slags religiøsitet, der ikke kommer til udtryk i den sammenhæng. En af de kendte kropsdyrkere, kaptajn Jespersen, kæmpede mod alt det formløse, uskønne og urene og priste alt, der kunne styre de mindre ædle drifter. Kaptajn Jespersen tog da også på kirketurné og prædikede hygiejnisk livsanskuelse. Lignende tendenser findes i New Age-bevægelserne, hvor begreber som ''sund energi,'' ''livsenergi'' o.a. kan opnås ved at anvende særlige teknikker inspireret af østlig opfattelse af spiritualitet og krop.

I kapitlet om det psykiske sundhedsbegreb åbnes diskussionen ad anden vej. Psykisk sundhed kan betragtes som evnen til at forandre og omstille sig og indstille sig fleksibelt på de vilkår, man udsættes for. Sygdom kan betragtes som en fastlåst position, uden alternative handlingsmuligheder. Sundhed er i psykisk forstand potentialer og frihedsgrader, man har til sin rådighed. Med den betragtning er det muligt at indgå i et dynamisk og konstruktivt samspil med personer med færre personlige frihedsgrader til rådighed.

Kapitlet ''Sundhed ­ en positivistisk hybrid'' er tilegnet en overordnet teoretisk diskussion om forholdet mellem kultur- og naturvidenskaber. I tværvidenskabelig forstand fremkommer kulturforskernes forståelse ved at se på kulturer og livsstil, mens naturforskerne ser på målelige forekomster af forskellige stoffer i kroppen. Det interessante er, hvilken forståelse disse tilgange kan give til hinanden. Transvidenskab er en proces, der bidrager med en kompleks og ny mening og erkendelse af et kendt begreb. Denne udvikling vil formodentlig føre frem til et andet og nyt sundhedsbegreb.

Her er kun præsenteret et lille udsnit af en samlet og helstøbt bog. Den er vigtig i sundhedsuddannelserne, fordi der sættes et bredere perspektiv, hvor sundhed kan forstås i anden orden. Mange begejstrede superlativer kan hæftes på bogen f.eks. sproget, sammensætningen af indgangsvinkler, dybden og rummeligheden.

Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske på Amtssygehuset Fjorden, Roskilde.

BØRNS MAD(U)VANER

Vibeke Manniche og Karina R. Raun

Børnemad ­ en kogebog for forældre

Holte: Forlaget Liva 1999
108 sider, 148 kr. 

Den trettenårige spændte sine rulleskøjter på og kørte op og købte ind. Han ville stå for en kartoffel-porresuppe fra ''Børnemad.'' Suppen blev udmærket, om end et uheld med peberkværnen satte moderens tålmodighed på prøve. Kværnen røg ned i suppen, da den skulle have det afgørende drys inden serveringen.

Hvis man ofte står og hænger over kølemontren i afmagt over salmonella, kogalskab og almindelig fantasiløshed, er ''Børnemad'' ren genoplivning, og i det professionelle liv kan bogen indgå i rådgivning af forældre på et meget jordnært plan. Den er skrevet af en børnelæge og en sociolog ud fra fire principper: Opskrifterne skal være børnevenlige, lette, billige og sunde, og det er de. Der er færre krydderier i maden, end min husholdning normalt benytter, men det er netop en styrke, at de 80 opskrifter lægger op til friere eksperimenter, hvis trangen er til det.

Bogen dækker otte områder inden for madlavning: suppe, fisk og skaldyr, fjerkræ, vegetarisk, kød, grønt, brød og heldigvis også sødt. En del af opskrifterne er ledsaget af en boks med råd om fikse måder at snige flere grønsager ind i retten på eller alternativer til nogle af ingredienserne. Gryderet med kalkun, kartoffellasagne og marcipanæblekage giver en pejling på, hvor vi er henne i det kulinariske univers.

En enkelt dråbe malurt. Korrekturlæseren må have haft ferie, siden følgende er sluppet igennem: ''Som led i en misforstået godhed, slækker vi på kravene til børnenes kost og ender med at lade os trække rundt i manegen af børnene og usund kost i fåreklæder.'' Der hentydes formodentlig til tvivlsomme produkter, der markedsføres som hypersunde, f.eks. mælkesnitter, men det er ikke til at vide med sikkerhed.

Kræsenhed er forældrenes værk

De første 16 sider indeholder gode og meget kontante råd til forældre til kræsne børn, tykke børn og børn på læskedrikke. Forfatterne, der selv har børn, taler her om forældres andel i tykke og kræsne børn og kommer med en række praktiske råd, hvis målet er vægttab og stilfærdige måltider uden diskussioner. ''­ Glem alt om at barnet dør af sult. Der findes ingen eksempler på, at børn har sultet sig ihjel af lutter stædighed,'' lyder et råd.

En af overskrifterne er tilberedelse og nydelse, for det er der, det hele begynder. At lave mad skal anskues som en god måde at bruge tiden på, ikke som et nødvendigt onde.

Sammenhold omkring aftensmaden er måske et utopisk ønske i en computer- og tv-tid, men det sociale bliver hurtigt en vane, hvis der skabes gode rammer for det. I ''Børnemad'' slås et slag for at inddrage børnene i madlavningen. Helt enig. Giv børnene et spækkebræt, et forklæde og en lille urtekniv, når de fylder tre år, og grundlaget for aktive køkkenskrivere er lagt. ''Børnemad'' kan de få, når de har lært at læse.

Af Jette Bagh, sygeplejefaglig medarbejder på Sygeplejerskens redaktion.