Kun få pludselige løfteskader anerkendes

Det blev i teorien muligt at anerkende en ny type af arbejdsskader som en pludselig løfteskade fra 1996.

Praksis viser bare, at på tre og et halvt år er kun 59 rygskader blevet anerkendt, mens 2.805 er blevet afvist. Det svarer til 2 pct.

En pludselig løfteskade opstår i forbindelse med et enkelt tungt løft udført i en akavet stilling på jobbet. Problemet er bare, at betingelserne for at kunne anerkende en pludselig løfteskade er mange og meget skrappe. Det udelukker en stor restgruppe. Afvisning kan forekomme, selvom der er en tydelig sene, nerve- eller ledskade efter et uheldigt løft.

Det var ellers meningen med gennemførelsen af loven om de pludselige løfteskader med virkning fra 1. juni 1996, at den skulle have samlet de skadelidte op, der før 96 ikke kunne få anerkendt deres arbejdsskade, hverken som en arbejdsulykke eller som en erhvervssygdom.

Lidt for smart

Helle Brock er i dag 40 år. Hun har arbejdet som sygehjælper, siden hun gik ud af folkeskolen i 1975. Hun fik en rygskade i februar 99, da hun på det plejehjem, hvor hun arbejdede, forsøgte at forhindre en dement patient i at falde.

Helle Brock fik derefter afvist sin sag som en pludselig løfteskade, fordi hun ikke opfyldte en betingelse om, at hun skulle have en méngrad på 5 pct. I forvejen havde hun en méngrad på 5 pct efter en arbejdsskade fra 1992, som hun fik anerkendt. Men for at opnå anerkendelse for den ny skade skal

Side 11

hendes méngrad sættes til i alt 10 pct., og det blev den ikke.

''De, der bestemmer, om min rygskade skal anerkendes, har været utroligt gode til at gøre det svært for mig,'' mener Helle Brock, der også har fået en fornemmelse af, at det hele er stillet så smart an, at det er næsten umuligt at blive anerkendt.

Ingen tabte sager

Ingrid Parsby er kontorchef i Arbejdsskadestyrelsen, som er den myndighed, der arbejder med at anerkende arbejdsskader. Hun mener ikke, at Arbejdsskadestyrelsen gør det svært at anerkende en pludselig løfteskade, og henviser til lovens indhold.

''Vi skal vurdere hver enkelt sag meget grundigt, og lovens betingelser for at anerkende en rygskade som en arbejdsskade er ret så stramme, og det giver os ikke mange muligheder,'' siger Ingrid Parsby.

Hvis den skadelidte er utilfreds med Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan man anke sagen til Den Sociale Ankestyrelse. Hvis sagen også bliver afvist der, kan den skadelidte anlægge sag ved en domstol. Men Ingrid Parsby tilføjer, at Arbejdsskadestyrelsen endnu ikke har tabt en eneste sag på området.

Groteske afvisninger

De mange betingelser, som loven stiller, for at Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende en pludselig løfteskade, skal være opfyldt samtidigt. Det er i sig selv et problem.

Dertil kommer, at bare en af de mange betingelser udelukker mange. Det er kravet om, at man skal have haft et forudgående løftearbejde i flere år. Netop det krav finder flere fagforbund urimeligt. Det udelukker automatisk elever og mange andre, der kun har arbejdet på området i nogle få år, fra at få erstatning.

Dorte Olsen er konsulent i Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), der har sygehjælpere som medlemmer. Hun har oplevet problemerne med den manglende anerkendelse af en pludselig løfteskade som en følge af kravet til forudgående løftearbejde.

''Det er en uforståelig betingelse, som må være lavet for at begrænse antallet af mennesker, der kan få anerkendt deres arbejdsskade,'' mener Dorte Olsen, der har en klar holdning til konsekvenserne:

''Det er grotesk, når lægerne klart kan pege på en sene, nerve- eller ledskade som følge af en arbejdsskade, og det så alligevel bliver afvist,'' mener Dorte Olsen.

Lægeviden tilsidesættes

Også blandt arbejdsmedicinere peges der på problemerne med lovens udformning.

Jens Peter Johansen er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehus. Han mener, at loven er lavet af hensyn til, at myndighederne kan styre spørgsmålet om forsikring og erstatning. På den måde bliver det ikke kun lægevidenskabelig viden, der afgør, hvad betingelserne for at opnå anerkendelse skal være. Det gælder også de pludselige løfteskader.

''Jeg har selv patienter, som jeg har mistanke om har udviklet rygsmerter pga. deres arbejde, men hvor jeg bliver nødt til at sige, at det ikke kan dokumenteres,'' siger han. Det betyder, at selvom patienternes lidelse skyldes deres arbejdsskade, så kan de ikke få erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab.

Socialministeren har nedsat et Arbejdsskadeudvalg, der i øjeblikket arbejder med problemerne med at få anerkendt arbejdsulykker. Det kan måske i fremtiden få betydning også for spørgsmålet om anerkendelse af de pludselige løfteskader. Loven om de pludselige løfteskader blev oprindelig lavet for dem, der ikke kunne få deres skade anerkendt som en ulykke eller en erhvervssygdom. Udvalget skal aflevere en betænkning i løbet af sommeren 2000.