Sygeplejersken
Nedslidning af ryggen anerkendt som arbejdsskade
For første gang har en sygeplejerske fået anerkendt sin nedslidning af ryggen som en erhvervsbetinget sygdom.
Sygeplejersken 2000 nr. 17, s. 6-7
Af:
Anders Fjeldberg, journalist
På fem år har myndighederne afvist samtlige 72 sager, der har været anmeldt af sygeplejersker som en nedslidning af ryggen. Det drejer sig om de erhvervsbetingede ryglidelser, og tallene kommer fra Dansk Sygeplejeråds interne statistik i perioden fra 1995 og frem til marts i år.
Sådan var det indtil den 28. marts, da sygeplejerske Rita Hintze fik anerkendt sin nedslidning af ryggen som en erhvervsbetinget ryglidelse. Det er en erhvervssygdom, der opstår som en følge af særlige påvirkninger i forbindelse med jobbet.
40 års arbejdsliv slut
Rita Hintze kunne i løbet af oktober måned 97 ikke sove pga. smerter i ryggen. Hun fik smertestillende medicin, men det hjalp ikke.
Hun vandrede rundt i sin stue i huset på Lolland om natten og forsøgte at falde til ro, men smerterne var for stærke.
Den 8. december 97 blev hun sygemeldt af sin læge, der samtidig fortalte hende, at det var slut med at arbejde. Lægen indhentede nogle speciallægeerklæringer for at være sikker, før han den 15. maj 98 anmeldte sagen som en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsmedicinsk støtte
Rita Hintze havde siden sidst i 70'erne haft adskillige hold i ryggen, fået blokader og var også blevet behandlet hos en kiropraktor. Hun har arbejdet som sygeplejerske siden
Side 7
hun blev færdiguddannet i 1961. Smerterne var ikke nye for hende, men fra oktober 97 gik det helt galt.
Arbejdsskadestyrelsen skrev til hende den 15. juni 1998 og bad hende om at svare på nogle spørgsmål. Desuden skulle hun til en række speciallægeundersøgelser i Roskilde og Maribo og til en undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik på Nykøbing Falsters Centralsygehus.
Afslutningen på undersøgelsesforløbet blev, at arbejdsmedicinsk klinik den 17.6.98 konkluderede:
''Skadelidtes funktion har således i højere grad været en sygehjælpers end en traditionel sygeplejerskefunktion, og det arbejde, som hun har udført, må betragtes som værende tungt løftearbejde.'' Dertil kommer, at det også er en følge af: ''mangeårig belastning med personløft i en atypisk sygeplejerskefunktion, indeholdende langt mere plejetyngde end vanligt.''
Rita Hintze var glad for sit arbejde, og hun har aldrig ønsket at bytte det for noget som helst andet. Hun har altid haft travlt, men i dag mener hun, at det måske havde været bedre, hvis hun i stedet havde taget det lidt med ro for at skåne sig selv.
''Når man er så glad for arbejdet, så tænker man ikke meget over problemerne. Så skal man bare i gang igen,'' fortæller Rita Hintze som en forklaring på, at hun ikke selv sagde stop i tide.
Afgørelse fra E-udvalget
11 måneder efter arbejdsmedicinsk kliniks konklusion kom Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Den bliver i sager, der har med erhvervssygdomme at gøre, afgjort i Erhvervssygdomsudvalget, også kaldet E-udvalget.
Udvalget lagde på et møde den 28. marts i år vægt på to ting. Dels at Rita Hintze havde haft mindst 10 års plejearbejde med mange daglige personløft og håndteringer. Dels at der var tidsmæssigt sammenfald mellem det belastende plejearbejde og udviklingen af ryglidelsen allerede fra slutningen af 1970'erne.
Det afgjorde sagen til Rita Hintzes fordel. Hun havde ikke under selve behandlingen af sagen tænkt på, at hun kunne blive den første sygeplejerske inden for området, der fik sin sag anerkendt. Nu er sagen afgjort, og hun håber, at andre kan få glæde af hendes anerkendelse.
Anerkendelsen af, at Rita Hintzes ryglidelse er erhvervsbetinget, kan bane vejen for andre sygeplejersker med nedslidte rygge. Det mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.
''Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af Rita Hintzes sag vil fremover gøre det muligt også for andre sygeplejersker at få anerkendt deres nedslidning af ryggen,'' siger Grete Christensen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Hun mener, at det største problem har været at få det gjort klart over for myndighederne, i hvilket omfang sygeplejersker udfører rygbelastende arbejde.
Krav om dokumentation
Kun tungt løftearbejde, hvor det har været forholdsvis let at udregne den samlede løftemængde, er blevet anerkendt som årsag til en nedslidning af ryggen. Sygeplejerskerne er indtil videre kommet til kort, når det har drejet sig om at dokumentere løftemængden.
''Sygeplejersker har ikke kun stillesiddende arbejde, men de løfter heller ikke som en skovarbejder. Målet for Dansk Sygeplejeråd er at få anerkendt, at sygeplejersker med et varieret arbejde både har tunge løft, skub, træk og vrid, og at de kan få en nedslidning af ryggen som en følge af det hele,'' siger Grete Christensen.
''Vi vil gerne kunne dokumentere, at det ikke er nødvendigt at løfte mange ton hver dag i flere år for at få ryggen slidt ned, men at det også kan ske ved at bruge ryggen på mange forskellige måder, som sygeplejersker gør, i løbet af en arbejdsdag,'' siger Grete Christensen.
Principiel opfattelse
''Når det drejer sig om Rita Hintzes sag, er det svært at sige, nøjagtigt hvad det er, der har ført til anerkendelse, for der er flere mulige forklaringer'' siger Grete Christensen.
Det er Erhvervssygdomsudvalget, også kaldet E-udvalget, der fastsætter praksis for anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme og indstiller til godkendelse i Arbejdsskadestyrelsen.
Grete Christensen har set sager forelagt for E-udvalget, hvor det har været oplagt, at de skulle anerkendes. Men de er alle blevet afvist, fordi E-udvalget havde den principielle opfattelse, at sygeplejersker ikke har et arbejde, der har gjort dem berettiget til at blive anerkendt. Det mener Grete Christensen nu har ændret sig.
''Vi har med Rita Hintzes sag fået anerkendt, at sygeplejersker også har tungt løftearbejde. For Dansk Sygeplejeråd har det været vigtigt at få slået fast, at sygeplejersker med egentligt plejearbejde med tunge løft kan få det anerkendt på lige fod med andet plejepersonale,'' siger Grete Christensen.
Udenfor E-listen
En medvirkende årsag kan også være, at der de senere år er lavet mange undersøgelser om, hvad det er, der giver nedslidning af ryggen. Grete Christensen mener, at der er kommet mere dokumentation for, at også træk og skub, og dermed ikke kun rene løft, kan give en erhvervssygdom. ''Det er blevet sværere for E-udvalget at komme uden om, at træk, skub og vrid er en lige så farlig faktor som de rene løft,'' fortæller Grete Christensen.
Erhvervssygdomslisten er en fortegnelse over, hvilke sygdomme E-udvalget kan anerkende som en erhvervsbetinget lidelse, samt hvilke betingelser den skadelidte skal opfylde.
Dansk Sygeplejeråd har ikke ønsket at få sygeplejerskers erhvervsbetingede ryglidelser med på E-listen. Det skal vente, indtil tilstrækkeligt mange sager er blevet behandlet i E-udvalget, mener Grete Christensen.
''Målet er at komme med på listen, men først når betingelserne for anerkendelse er blevet lempet,'' siger hun. Ellers kan det gå som for syerskerne, der var glade for at være kommet på, men betingelserne var så skrappe, at de ikke fik anerkendt nogen sager.