På forsiden af Ekstra Bladet

Møder kl. 7.50.

Skal indhente belægningstal fra afsnittene fra observationssengene og intensiv. Skal være klar kl. 8.00 til lægernes morgenkonference. Henter visitationshylet på et af døgnafsnittene. Skal herefter i det ene dagafsnit, som jeg har lovet.

Er ikke glad for dagen i dag. Den bliver travl.

Ekstra Bladet ringede i går, de bringer i dag en stort opsat artikel om en relativt ung kvinde, der døde på vores afdeling. Ville gerne have min kommentar. Jeg sagde, jeg ikke kunne udtale mig om konkrete patientforløb, men plumper alligevel i, da jeg bliver stillet et par spørgsmål.

Hvordan har de valgt at bringe det?

Taler med afdelingssygeplejersken på det pågældende afsnit. De føler sig afklaret i forhold til deres indsats over for patienten. Godt. Det giver noget ro i sindet. Det er ikke udkommet kl. 8.10.

Energi på det forkerte

I daghospitalet tales der om, hvordan man kan skabe sig overblik over, hvad der kan rekvireres via det knap to måneder gamle edb-rekvireringsprogram til centrallaboratoriet. Det er et af mange, der er indført i dette år. Det har sat sit præg på hverdagen.

Side 45

Der har været problemer med programmerne, og det har krævet en kæmpeindsats af alle at gennemføre omstillingen. Mange funktioner, der før blev varetaget centralt, er nu blevet decentraliseret. Der er ikke fulgt penge med, så det har kostet overarbejde og tid fra patienterne.

Det sidste er det værste. Og det er vel næppe det sidste forsøg på at bruge plejepersonalets tid på andre opgaver end patienterne. En tendens, der er accelereret gennem årene.

Daghospitalet har også et problem med bygningen. Den lever stadigvæk ikke op til den standard, som entreprenørfirmaet havde lovet. Jeg får de sidste mangler og må kontakte driftschefen en af dagene for at høre, hvor sagen er. Det har skabt for meget uro. Der er blevet lovet en række udbedringer, som ikke bliver gennemført. Det skaber frustration. Og personalets energi bruges igen på andet end de patienter, der er vores primære opgave.

Det sidste, vi taler om, er hygiejne i forbindelse med injektioner. Håndteringen af hætteglas m.m. Det lader til, at alt er i orden, men vi laver alligevel den ændring, at de ukonserverede hætteglas med NaCl og sterilt vand kasseres efter anbrud. De skal bruges som engangsudstyr, selvom de har en holdbarhed på 24 timer.

Mediekursus

Bippes kl. 8.40. Chefsygeplejersken. Skal møde på hendes kontor nu sammen med en overlæge. Det er om Ekstra Bladets artikel. Amtsborgmesteren ønsker en hurtig redegørelse.

Sygehusledelsen fik allerede i går et praj om, at artiklen ville blive bragt.

Ser første gang artiklen deroppe. Shit! Hele forsiden. Tårnhøje bogstaver, afdelingen nævnt ved navn. Min fortalelse er også på forsiden, men dog korrekt videreciteret inde i bladet. Det hjælper lidt på humøret. Nu må jeg på det medietræningskursus.

Jeg har været i kontakt med medierne før, både de skriftlige og de elektroniske, og jeg kan ikke vænne mig til dem. Jeg kan ikke vænne mig til at være på vagt, at prøve at forudsige, hvordan en udtalelse evt. kan blive brugt mod mig. Det er imod min måde at omgås andre mennesker på at tænke sådan. Men jeg må lære det.

Forløbet gennemgås i sygehusledelsen, og det aftales, hvem der tager sig af hvilke opgaver.

Tilbage på kontoret. Den anden administrerende oversygeplejerske har passet visitationen af patienter. Det går nogenlunde fredeligt med indtaget, til gengæld er der ikke mange pladser at gøre godt med. Det ser ud til, at vi igen har patienter mere eller mindre permanent i vores dagligstuer. Jeg kan ikke forstå, hvorfor intern medicinske patienter altid skal opleve dette. Hvorfor den lokalfunktion, disse afdelinger varetager, i den grad har lavprioritet, når det drejer sig om økonomiske bevillinger.

En halv kop kaffe, så er det næste møde. En samarbejdspartner, der har været på besøg i et af vores sengeafsnit og har nogle oplevelser med personalet, som vi gerne vil høre om. Et øjebliksbillede.

Beretningen sætter igen gang i tankerne om de sygeplejefaglige lederes vilkår, men så sandelig også om personalets indstilling til deres arbejde og indstilling til deres egen indflydelse på egen arbejdssituation.

Så det er ikke nok at være leder for arbejdet, være leder af fagligheden. Vi skal også færdiggøre den opdragelse, socialisering, selvstændiggørelse, mange unge aldrig fik.

Det er næsten for spændende at være oversygeplejerske. Jeg er 40 år og kan en sådan dag føle mig gammel af sind. Det er sgu for meget.

Mad

Normalt besøger jeg ikke husets kantine. Har mad med hjemmefra. Spiser, mens jeg læser posten. Trænger til andre omgivelser i dag.

Får dagens eneste forespørgsel om, hvordan jeg har det med artiklen i Ekstra Bladet. Uvant, skal tænke lidt. Det er som orkanens øje lige nu her i kantinen. Der foregår en masse ude omkring, men her er roligt. Men uvejret er ikke langt væk.

Tilbage på kontoret 13.30. Meddelelse om en akut klagesag med en pårørende, vil tale med afdelingsledelsen. Kommer igen 13.40.

Hvad er nu det?

Det er et spørgsmål om kommunikation. Eller rettere: problemer med dette. En ung mand, hans mor er indlagt på afdelingen, han er vant til at tage sig af hende. Daggamle skægstubbe, nydeligt klædt. Han bruger megen tid på at fortælle om den somatiske situation, kigger meget ud ad vinduet før han kommer til problemet. Han kan ikke få et røntgensvar, og der er modstridende meldinger til ham mellem overlægerne.

Er det udøvelse af magt? Har han været en ''besværlig'' pårørende, fordi han tydeligvis elsker sin mor og af al magt prøver at få styr på, hvad der foregår omkring og med hende? Fordi han oplever lægelige handlinger, der er i modstrid med den viden, han tidligere har fået af læger på det samme hospital.

Han får lovning på, at røntgensvaret fremskaffes til aftenstuegang, og at der vil være en bagvagt, der vil besvare hans spørgsmål.

Chefsygeplejersken bipper mig igen. Forvaltningen har nogle uddybende spørgsmål til artiklen.

Op på afsnittene, tale med sygeplejerskerne.

God oplevelse. Betydeligt bedre end det, der er nedskrevet i kardex. Der har været en sygeplejerske til stede kontinuerligt i mange timer hos patienten, selv om dette ikke er nedskrevet.

Hvorfor skriver sygeplejerskerne ikke, hvad de gør?

Hos jer dør man

Dagen er ved at være til ende. Visitationshylet skal op på sengeafsnittet.

De har fået en telefonisk henvendelse fra en borger i kommunen. ''Hvordan kan jeg undgå at blive indlagt hos jer, der dør man jo.''

Taler med afdelingssygeplejersken om, at hvis der kommer flere af samme slags, skal de henvises til mig. Det skal ikke være sygeplejerskernes problem, at Ekstra Bladet sætter en skræmmekampagne i gang.

Tilbage på kontoret. Dagens arbejde skal gøres færdigt.

Søger på Nettet. Hvor mange medier har taget historien op. Finder ikke andre. Godt.

Sender en mail til udviklingsafdelingen: Ønsker et medietræningskursus.

Sender en mail til chefsygeplejersken med svarene på de ønskede spørgsmål.

16.50. Pakker rygsækken og håber, det ikke er alt for koldt at køre på motorcyklen hjem.