Synspunkt: Større indsats for at blive raske

Det bliver mere og mere påkrævet, at der i sundhedsvæsnet prioriteres. Hvad skal pengene bruges til? Skattetrykket er stort i dette land. EU har netop foreslået, at Danmark letter på skatten, og ville vi ikke alle gerne stå sammen om det forslag? Men hvor skal der skæres ned? Skal det være, som Lægemiddelstyrelsen netop har meddelt, at betingelsen for at få tilskud til acetylcystein er, at man ikke ryger? Eller kunne der være en anden løsning?

Jeg er ikke tilhænger af det første forslag alene af den grund, at jeg tror, det vil være for svært at skille de sygdomme ud, som man kan sige er 100 pct. selvforskyldt og liste dem op. Sikken et slagsmål det kunne blive, om ikke mellem de enkelte så mellem patientforeningerne. Skal vi have en liste af sygdomme, hvor mennesker, der har en af disse lidelser, skal føle sig placeret i skammekrogen? Hvis man ikke kan få tilskud til hostemedicin, fordi man ryger, hvordan kan man da få tilbudt en bypassoperation? Jeg tror, der er en anden løsning.

Vi skal blive mindre syge, og hvis vi bliver syge, skal vi yde en større indsats for at blive raske. Sygdom kan man ikke altid værge sig mod. Som sygeplejersker ved vi, at der er et stort samspil mellem det psykiske, det sociale og det fysiske, derfor skal vi også stå i front, når det gælder at gøre disse ideer til virkelighed. Det praktiseres allerede mange steder, bl.a. på livsstilcentre, men det skal være mere udbredt. Det skal være et krav, at mennesker er villige til at ændre på deres hverdagslevevis, hvis den er medvirkende årsag til sygdommen. Hvis man skal have tilskud til medicin, som helt tydelig er nødvendig, fordi man f.eks. er for fed, eller man spiser for fedt eller ryger, må man starte med at ændre på den levemåde, som er med til at fremkalde sygdommen.

Der, hvor der tydeligvis er en mulighed, skal der stilles krav til os, indgås et samarbejde. Sundhedspersonalet har en stor opgave i at være med til at formidle disse krav samt støtte og følge op omkring den enkelte.

Der er brugt mange penge på sundhedskampagner af den ene og den anden slags. Det virker kun lidt. Danskerne hører ikke efter, før det er dem selv, der har problemer. Når de så møder op og ønsker hjælp, skal sundhedsvæsnet indgå et samarbejde: ''Du skal have tilbudt tilskudsberettiget medicin og behandling, hvis du vil være med til at ændre det i din levemåde, som er med til at gøre dig syg.'' Det handler selvfølgelig ikke om, at sundhedsvæsnet skal bestemme og kontrollere. Det er et tilbud. Man kan også vælge at være ligeglad, men så må man betale den fulde pris selv. Det handler om morgendagens sundhedsvæsen og folkesundhed og et skattetryk, der har nået sit yderste, og det handler om ikke at sætte nogen i skammekrogen.

Esther Hjøllund er ansat på Sclerosehospitalet i Ry.