Ældre i eget hjem høster fordele

En gruppe på ni pårørende i Vejle tog i januar initiativ til at danne en forening for at forbedre forholdene på byens plejehjem, og siden har der været stor interesse for initiativet også på landsplan. I Vejle er kritikken bl.a. gået på, at der mangler personale på plejehjemmene, som har overblik over beboernes situation, og at det er svært at få kontakt med sygeplejerskerne, fordi de ofte er ude at køre.

Tillidsrepræsentanterne for sygeplejerskerne i Vejle Kommune kan godt forstå, hvis de pårørende er frustrerede. Før jul gik de syv tillidsrepræsentanter til kommunen for at påtale og drøfte forholdene i kommunens ældresektor, hvor sygeplejerskerne i de sidste fem år har fået stadig flere opgaver lagt oven i deres arbejde uden samtidig at få tilført flere ressourcer.

''Mange nye opgaver er fulgt i kølvandet på integrationen, eksempelvis Fælles Sprog, elektronisk journal, en ny model for visitation og senest forberedelse til en eventuel udlicitering. De mange projekter gør, at vi ikke har tid og overskud til faglig udvikling, eksempelvis tid til at reflektere og diskutere,'' mener fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne i Vejle Kommune Hanne Pitters.

Vejle Kommune indførte integreret ordning for fem år siden, og ifølge Hanne Pitters og to af hendes tillidsrepræsentantkolleger, Kirsten Rasch og Conny Hansen, har ordningen bl.a. betydet, at sygeplejerskerne ikke længere er en del af den faste stab på plejehjemmene.

''Beboerne og de pårørende var før i tiden trygge ved, at der altid var en person, de kunne henvende sig til, og den person har manglet i det nye system. Det, tror jeg, er en af grundene til, at der opstår pårørendegrupper,'' siger Conny Hansen.

Flest problemer på store plejehjem

Ifølge de tre tillidsrepræsentanter så rummer den integrerede ordning både fordele og ulemper, og der er stor forskel på, hvordan de seks områder i Vejle Kommune har grebet ordningen an.

''Integrationen har givet de største vanskeligheder i områder med store plejehjem, hvilket bl.a. har vist sig ved stor personaleudskiftning såvel på leder- som på medarbejderside,'' siger Hanne Pitters.

Vejle Kommune er delt op i seks områder, og områderne er igen delt op i et antal distrikter. Hvert område har en områdeleder med fire funktionsledere under sig, som tager sig af henholdsvis køkken og rengøring, aktivitet, administration og pleje. Funktionslederen for plejen har et antal assisterende funktionsledere under sig, som er daglige ledere for hjælpergruppen, og denne leder kan både være leder af et enkelt eller flere team. Et team står for plejen i det enkelte distrikt, og hvert team har tilknyttet sygeplejersker.

Den integrerede ordning fungerer typisk sådan, at hjælperne er kontaktpersoner for en gruppe borgere, og de arbejder enten på plejehjem eller ude i hjemmene, mens sygeplejerskerne arbejder i hele distriktet med borgere på såvel plejehjem som i eget hjem.

Tillidsrepræsentanterne mener, at det er en fordel, at sygeplejerskerne har fået et

Side 7

tættere samarbejde med hjælperne og assistenterne i plejeteamene, og det er især kommet de ældre i eget hjem til gavn. Tidligere var samarbejdet mellem hjemmesygeplejen og hjemmehjælpen præget af bureaukrati, idet man havde hver sin leder. Det betød, at rekvirering af mere hjemmehjælp skulle gå fra sygeplejersken til hjemmehjælpslederen. I den integrerede ordning blev det primærsygeplejerskens opgave at visitere til hjemmehjælpsydelser.

''Det tætte samarbejde til hjælperne og opgaven med at visitere betyder, at vi som sygeplejersker har fået større kendskab til helheden omkring en borgers situation og i nogle tilfælde kan nå at sætte ekstra hjælp ind og dermed forhindre et problem i at udvikle sig. Både hjælpere og sygeplejersker udtrykker tilfredshed med at arbejde sammen i team,'' siger Hanne Pitters.

Skeptiske plejehjemssygeplejersker

Hvor plejen til de ældre i eget hjem har fået et løft, så står det til gengæld anderledes til med plejen på plejehjem.

''Her arbejdede hjælpere og sygeplejersker i et fælles team inden integrationen, og det tætte samarbejde er til gengæld gået tabt nu, hvor sygeplejerskerne kun kommer på plejehjemmet, såfremt der er behov for sygeplejespecifikke opgaver,'' siger Conny Hansen.

Plejehjemssygeplejerskerne var de mest skeptiske, da den integrerede ordning blev indført, fordi de forudså, at der ville forsvinde ressourcer fra plejehjemmene til de ældre i eget hjem.

Kirsten Rasch og Conny Hansen var begge ansat på plejehjem, inden personalet i ældresektoren blev integreret. De erkender, at det faglige miljø har ændret sig i og med, at sygeplejerskerne som faggruppe nu ikke er en del af fællesskabet, idet sygeplejersken kun kommer, hvis andre har vurderet, at der er behov for hendes hjælp.

Mens Kirsten Rasch ser en fordel i, at udnyttelsen af sygeplejerskernes ressourcer er større i den integrerede ordning, så ser Conny Hansen først og fremmest primærsygeplejerskernes nye rolle som en serviceforringelse for de gamle på plejehjem.

''Borgernes og de pårørendes forventninger er større end det, vi kan yde. Når vi kommer ind på plejehjemmene, så bliver der hevet og sledet i os fra alle sider, og vi får stillet tusinde spørgsmål,'' siger Conny Hansen.

Hun er tillidsrepræsentant for et område, hvor der hører et stort plejehjem under, og det er et af de områder, hvor der har været størst problemer ved overgangen til integreret ordning. Der har været stor udskiftning i ledelsen og blandt personalet, og der har været usædvanlig megen sygdom blandt personalet.

''Det store sygefravær gør bl.a., at vi har et stort flow af hjælpere, og at vi dagligt må prioritere skarpt imellem opgaverne. Når dagen er gået, er der typisk mange ting, man ikke har nået, og som man må give videre til aftenvagten. Ofte oplever man så, at man får videregivet den samme opgave, fordi hverken aften- eller nattevagten har nået den. Det kan eksempelvis være medicindosering eller et mindre sårskift,'' fortæller Conny Hansen.

Kritik rettet mod kommunen

Også de andre tillidsrepræsentanter i kommunen kender til problemstillingen med den skarpe prioritering, som også går ud over personalets arbejdsglæde. Det var en del af baggrunden for, at de før jul satte

Side 8

formanden for det politiske seniorudvalg, socialdirektøren og områdechefen i stævne for at diskutere forholdene i ældresektoren.

''Vi fortalte, at vi havde fået mange nye opgaver uden at få ekstra ressourcer, og at vi efterhånden ikke følte, at vi kunne lægge ryg til det sygeplejefaglige niveau i plejen. Eksempelvis er forholdene for de demente ikke tilfredsstillende, fordi der mangler egnede pladser, hvor vi kan tilbyde den ro og tryghed, de har brug for. På plejehjemmene er der ikke ressourcer til andet end at vaske, klæde på og give mad, og de ældre, der i dag kommer på plejehjem, har et større plejebehov, end vi kan opfylde. I aftenvagten er der eksempelvis to hjælpere til 30 beboere, og hvis der er et par demente beboere iblandt, så kan vi ikke yde tilfredsstillende pleje,'' siger Conny Hansen.

Ifølge tillidsrepræsentanterne så var de kommunale ledere lydhøre over for kritikken, og socialdirektøren var åben for, at personale og ledelse fremover kunne mødes i et forum og udveksle ideer til forbedring af ældreplejen.

De tre tillidsrepræsentanter er glade for den megen medieomtale af forholdene på landets plejehjem.

''Fornylig oplevede vi vrede fra politiet, fordi en dement borger havde taget en taxa til sin hjemby og måtte følges tilbage af politiet. Men det skete i en aftenvagt, hvor der var to ansatte til at passe hele afdelingen, og det siger sig selv, at vi umuligt kan opdage, hvis der er én, der pludselig mangler,'' siger Conny Hansen.

Kritikken fra de pårørende i Vejle mener Conny Hansen er relevant, men den har også været en belastning for personalet.

''Det er hårdt at blive kritiseret, når man knokler og føler, at man gør alt, hvad man kan. Man bliver sårbar, og mange har nok taget kritikken personligt, selv om de pårørende ikke har villet skade personalet, men blot har forsøgt at råbe politikerne op,'' siger hun.

Tilbage til fast personale

Den megen utilfredshed, sygdom og udskiftning blandt personalet i Vejle Kommune har ført til, at man i flere områder nu har justeret den integrerede ordning. I Conny Hansens område er man ved at afprøve en ny ledelsesstruktur, der hedder ''nærværsledelse.'' Det går ud på at indføre assisterende funktionsledere for hver afdeling og hvert plejeteam.

''Før integrationen var plejehjemslederen beboernes og de pårørendes faste kontaktperson, og på de store plejehjem var der en afdelingssygeplejerske for hver afdeling. Det var i høj grad disse ledere, der stod for kulturen og holdningen på stedet. Med integrationen blev antallet af ledere beskåret fra 63 til 45. Vi håber, at nærværsledelsen fremover kan være med til at sikre større tryghed og tilfredshed for beboerne,'' siger Conny Hansen.

I område 5, hvor Hanne Pitters arbejder, har man oplevet, at det var en ulempe for beboerne på plejehjemmet, at de kom til at møde så mange forskellige sygeplejersker, og personalet havde en oplevelse af, at plejehjemmene kom til at minde om Fredericia Banegård.

Derfor besluttede ledere og medarbejdere i fællesskab at ændre ordningen, så sygeplejerskerne nu arbejder fast enten på plejehjem eller ude i hjemmene ligesom hjælpergruppen.

''Med integrationen ønskede man at sidestille plejehjemsstuerne med private hjem. Nu har vi erkendt, at det er umuligt, og derfor har vi ændret på tingene,'' siger Hanne Pitters.

Foreløbig er ændringen kun indført i det ene område i kommunen.

Synlig ledelse

Hanne Pitters mener, at lederens rolle har stor betydning for, om en integreret ordning fungerer godt eller skidt.

''Det er vigtigt, at man har en synlig ledelse, som tager hånd om personalet, og som prioriterer faglig udvikling. Hvis ledelsen er frustreret kan en følelse af kaos hurtigt sprede sig ned gennem organisationen. Det kan medføre stor udskiftning i personalet, og det kan tage lang tid at vende en negativ bølge,'' mener Hanne Pitters.

I flere områder har sygeplejerskerne følt, at alene-arbejde har givet mangel på fagligt fællesskab, hvilket man har løst på forskellig måde, bl.a. ved faste fællesmøder. Derudover efterlyser sygeplejerskerne en samlet strategi for kommunens ældrepleje.

''Det er svært at udvikle sig fagligt, når man hele tiden bliver begravet i det ene nye projekt efter det andet. Det er vigtigt, at den faglige udvikling ikke blot bliver ''hovsa''-løsninger, men at vi får en overordnet strategi for, hvordan vi ønsker, at ældreplejen skal være i Vejle Kommune, og at vi skaber en fælles holdning. Dette diskuterede vi bl.a. på vores møde med socialdirektøren.

Fordelene ved den integrerede ordning er absolut det tætte samarbejde med borgerne og andre faggrupper, eksempelvis også det, at borgerne kan få fat i sygeplejersken i telefontiden, og det, at vi deltager i udskrivningskonferencer på sygehuset. Denne helhedspleje er af stor værdi, og den må ikke slås i stykker af den nye ''dille,'' som går ud på at adskille visitationsfunktionen fra den udførende del af sygeplejen,'' siger Hanne Pitters.