Boganmeldelser

GAMMELDAGS OG UKRITISK RÅDGIVNING

Lise Andersen

Spørg sundhedsplejersken

København: Schønberg 1999
85 sider, 99 kr. 

Der findes rigeligt af håndbøger til forældre i forvejen, men forfatteren hævder, at hendes bog er rettet til ''andre forældre,'' uden at det dog fremgår, hvilke forældre hun tænker på, bortset fra at det er nybagte forældre.

Det er en opslagsbog, hvor emnerne behandles i alfabetisk rækkefølge, men hvad der ligger til grund for valget fremgår ikke, og mange andre emner kunne med lige så god ret have været valgt. En gang imellem kniber det at se relevansen for nybagte forældre, f.eks. når det i et afsnit om stammen anføres, at mange børn stammer i fireårsalderen. Nogle emner er der brugt god plads på at behandle, mens andre kun er kortfattet berørt, men prioriteringen er der ikke gjort rede for.

Mange emner giver ikke mening, hvis man bruger bogen som opslagsbog, fordi de er behandlet under andre emner. F.eks. omtales under ''usikkerhed'': ''Rød hale, vask af barnet, bleskift og at give barnet mad,'' hvorom det anføres, at forældre ofte står famlende. Men disse emner behandles ikke selvstændigt og fremgår heller ikke af indholdsfortegnelsen. Det kunne der have været rådet bod på med et stikordsregister.

Bogens egnethed som opslagsbog er desuden kompromitteret af, at forfatteren ofte skriver ''igen'' eller ''som nævnt,'' men ikke angiver hvor i bogen, man kan læse om det. Der er kun sjældent begrundelser for de mange råd. Hvorfor skal forældre f.eks. være opmærksomme på, at deres barn vender hovedet skiftevis til begge sider, når det sover, og hvorfor må man ''naturligvis'' ikke vaske et lille barn med sæbe? Der gås ikke i dybden med ret mange emner, og der fremsættes ukritisk udokumenterede og holdningsprægede sandheder og handleanvisninger. Stoffet er stærkt forenklet og visse steder forældet. Referencer mangler som oftest, eller de er angivet ufuldstændigt, synes tilfældigt udvalgt og ikke afspejler den nyeste viden på området.

Visse steder taler forfatteren ned til læseren, og tonen er af og til moraliserende og budskaberne usaglige og udtryk for private kæpheste. F.eks. fremgår forfatterens aversion mod joggingtøj helt tydeligt i afsnittet om roller, hvor mødre opfordres til at gøre sig smukke for fædrene og derfor bl.a. undgå joggingtøj. Forfatteren finder øjensynligt ikke joggingtøj foreneligt med at være velplejet og smart, og for det andet finder hun det åbenbart unødvendigt at minde nybagte fædre om at gøre lidt ud af sig selv. Mest af alt afspejler den slags råd en så gammeldags og kønschauvinistisk holdning, at jeg mindes min ungdoms ugebladsbrevkasser i 50'erne, hvor standardrådet til kvinder med ondt i parforholdet var, at de skulle gøre sig smukke for deres mænd, inden disse kom trætte hjem fra arbejde.

Bogen er ikke relevant for sundhedsplejersker, og der findes allerede mindst én stor, grundig opslagsbog for forældre, skrevet af en dansk sundhedsplejerske, som kan anbefales forældre med småbørn.

Af Hanne Sixhøj, afdelingslærer ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus.

SAMFUNDETS SVAGESTE

Herdis Alvsvåg, Anne Tanche-Nilssen

Den skjulte reformen
Om mestring og omsorg i et hjemmebasert hjelpeapparat

Oslo: Tano Aschehoug 1999
197 sider, 336 kr. 

Den skjulte reformen'' fokuserer på de utilsigtede konsekvenser for de svage i samfundet, når socialpolitikken domineres af afinstitutionalisering og ''længst muligt i eget hjem.'' De svage er i denne sammenhæng gamle, psykisk syge og psykisk udviklingshæmmede. Begge forfattere har undersøgt, hvordan svage grupper oplever at være i eget hjem, og hvordan pårørende oplever et system, der på trods af, at de pårørende regnes som en væsentlig ressource, ikke inddrager dem i samarbejdet. De kan snarere karakteriseres som en glemt samarbejdspartner.

Omsorgsarbejde beskrives som bestående af forskellige sociale systemer, det offentlige, familien og nærmiljøet. Sociale systemer består af forskellige strukturer og roller og er indbyrdes afhængige af hinanden. Med sociologiske metoder afdækker forfatterne det paradoks, at socialpolitikken over for svage grupper, der retter sig mod at være længst muligt i eget hjem med støtte fra nærmiljø, socialt netværk og familien, foregår i en tid, hvor familiens muligheder for at være en del af det offentlige omsorgsapparat er dårligere end nogensinde. Trods dette viser mange undersøgelser, både forfatternes egne og andres, at rigtig mange familier påtager sig et stort omsorgsarbejde.

Forfatterne viser også, at systemet ikke lever op til egne målsætninger om f.eks. valgmuligheder. Konsekvenserne for familien er mange. Ofte fastlåses især kvinder i hjemligt omsorgsarbejde på bekostning af uddannelse og arbejdsmuligheder. Det sociale netværk er ikke altid en ressource, men viser sig ofte som ''to-hovedet'' og kan i nogle situationer virke intolerant og stigmatiserende, specielt i forhold til hjemmeboende, psykisk udviklingshæmmede børn. Systemet svigter ofte ved ikke at gøre muligheder og rettigheder klart for brugerne. ''Det offentlige tilbyr i liten grad informasjon om sine tjenester.'' Viden om rettigheder og tilbud er ulige fordelt. Konsekvensen er en tendens til, at stærke brugere eller brugere med magtfulde pårørende får mere hjælp end andre.

Forfatterne plæderer ikke for, at vi skal tilbage til de store totalinstitutioner, og der er god grund til at kritisere den socialpolitik, der førte hertil. I stedet stiller de nogle betingelser op for en offentlig omsorg, der tilgodeser frie valg, gør hjemmet til en god arena for omsorg, og som samtidig kan tage hensyn til familiens vilkår som omsorgsudøvere. Først og fremmest må det offentlige inddrage de pårørende og frivillige organisationer i nærmiljøet i et ligeværdigt samarbejde. Som omsorgsarbejde foregår nu, er det primært på det offentliges præmisser. En betingelse for en sådan udvikling er, at vi bevarer og udbygger velfærdsstaten, for kun en velfærdsstat vil kunne sikre svage medborgere mod overgreb. Bogen er et dejligt input til diskussionen om, hvordan sygeplejersker kan være med til at sikre, at der tages vare på de svage i samfundet, de ofte har ansvaret for, og som Dansk Sygeplejeråd har givet en særlig prioritet. Selvom bogen tager udgangspunkt i norske forhold, er den absolut relevant for os. Den norske velfærdsmodel og socialpolitiske udvikling ser ud til at ligge tæt op ad den danske.

Af Lone Petersen, sygeplejelærer, stud. scient.soc., Københavns Amts sygeplejeskole i Herlev.