Resuméer af international forskning

MØDRES OPLEVELSER VED BØRNS LIVSTRUENDE SYGDOM

Noyes J. The impact of knowing your child is critically ill: a qualitative study of mothers' experiences. J Adv Nurs 1999; 29: 427-35.

Mødre vil være sammen med deres børn på intensiv afdeling. Mødrene kan få voldsom hovedpine, de kan være generet af lys og støj på afdelingen, og de må vente, mens barnet intuberes og stabiliseres.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive mødres stress og mestringsreaktioner, situationens betydning for mødre og deres handlinger før og umiddelbart efter, at deres børn indlægges på intensiv afdeling. Undersøgelsen er eksplorativ og kvalitativ med deltagelse af 10 mødre. Børnene (0-15 år) var indlagt af mange forskellige grunde. Et barn havde meningitis og havde været syg i et par døgn. Et andet blev fundet bevidstløs af stoffer på badeværelsesgulvet.

Centrale temaer i artiklen er mødrenes umiddelbare oplevelser af chok og krise, hvad der foregik før indlæggelsen, og hvordan de oplevede transporten til og modtagelsen på hospitalet. Et tema er mødrenes oplevelser af barnets udseende ved intubering. Flere genkendte knap nok deres barn, når de kom ind til det. ''Jeg syntes ikke, han så ud som mit lille barn mere'' var en moders reaktion.

Gennem mange levende citater og fortolkning lykkes det forfatteren at belyse mødrenes stress og mestringsreaktioner, den mening, de lægger i oplevelsen, og deres varierede handlinger. Resultaterne kan ikke generaliseres, men er et illustrativt bidrag fra praksis om mødres oplevelser og behov ved deres barns livstruende sygdom.

Af Elisabeth O.C. Hall, cand.cur., ph.d., afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.

KOMPLIANS I HJEMMESYGEPLEJEN

Vivian BG, Wilcox JR. Compliance Communication in Home Health Care: A Mutually Reciprocal Process. Qual Health Res 2000; 10(1): 103-16.

Komplianskommunikation defineres som: ''al kommunikation, som retter sig mod de dele af omsorg for patienten, hvor denne eller familiemedlemmer har noget ansvar for at udføre den ordinerede behandling.'' En undersøgelse i to amerikanske hjemmesygeplejebureauer skulle belyse, hvordan sygeplejersken og patienten kommunikerede om komplians, hvordan komplians blev opnået, og hvad indholdet i kommunikationen var. Seks hjemmesygeplejersker og 25 patienter blev observeret og interviewet under hjemmesygeplejerskens besøg.

Vivian og Wilcox fandt, at komplianskommunikation i hjemmesygeplejen var indlejret i en konstant strøm af kommunikation mellem sygeplejerske og patient. Sygeplejerskerne igangsatte komplianskommunikation 60 pct. af tiden. Patienten/familien oplevede sjældent kompliansproblemer, selvom hjemmesygeplejersken opfattede patienten som ikke-kompliant. Sygeplejerskerne oplevede, at deres rolle i forhold til at få patienten til at rette sig efter deres råd og vejledning var større, end patienten/familien kunne vedkende sig. Disse fund uddybes desværre ikke i artiklen. Sygeplejerskernes strategier for at opnå komplians var dels at uddanne patient/familie, dels at etablere anden støtte (f.eks. hjemmehjælp), forholde sig direkte til potentielle forhindringer for komplians eller belønne/true patienten.

Det er interessant, at artiklen fokuserer på processen i komplians (compliance gaining) i modsætning til, om patienten udfører lægens instruktioner eller ej (compliance outcome). I førstnævnte situation opfattes kommunikation som tovejskommunikation, i sidstnævnte som envejskommunikation.

Jette Joost Michaelsen, forskningsadjunkt ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, afdeling for sundhedstjenesteforskning, Panum, København.