Boganmeldelser

DØDENS MENING KAN IKKE BEGRIBES

Britt-Marie Ternestedt

Livet pågår!

Om vård av döende/FoU 53
Stockholm: Vårdforbundet-forskning och utvikling 1998
143 sider, 198 svenske kr. 

Døden er sammen med kønnet og kroppen overalt i menneskelige samfund vigtige omdrejningspunkter for betydningsdannelse. Døden øver indflydelse på dagliglivet, samfundet og vor måde at tænke på.

Den lille studiebog om omsorg for døende patienter er resultatet af et tværfagligt forskningsprojekt ved regionssygehuset i Örebro i Sverige. 56 mennesker med kræft blev fulgt fra det øjeblik, de fik at vide, at aktiv behandling ikke længere var mulig, og til de døde. Forfatteren henvender sig til sundhedspersonale.

Britt-Marie Ternestedt tager ikke overraskende udgangspunkt i begreberne ''at dø en god død,'' ''at have et afklaret forhold til døden'' og ''at dø en værdig død,'' som også er velkendte inden for en dansk hospitalsdiskurs. Et af formålene med denne diskurs er at normalisere vort forhold til døden. Forfatteren reflekterer ikke over disse begreber med undtagelse af, at hun lægger vægt på, at det er patientens behov og ønsker for en god død eller en værdig død, der skal være i centrum.

Det er tydeligt, især gennem de mange historier om patienternes sidste tid, at det er lettere at tale om vigtigheden af, at patienterne har et afklaret forhold til døden, end at sikre, at det sker i praksis. For hvordan er det muligt at have et afklaret forhold til døden, når ingen af os kan få denne erfaring, før det er for sent? Mon ikke også den døendes forhold til sin egen død ændrer sig hele tiden afhængig af smerter, træthed, ændret udseende, bevidsthedstilstand etc. Og hvordan kan sundhedspersonalet få at vide, om det nu også var en god død eller værdig død, personen oplevede, når vi ikke kan spørge ham eller hende? Det er ikke en nem opgave, forfatteren har sat sig for, og den lykkes også kun delvis.

Bogen indeholder mange vigtige medmenneskelige og etiske refleksioner bl.a. om at opretholde patienternes integritet, undgå at krænke den døendes urørlighedszone, og hvordan man sikrer høj kvalitet i omsorgen. Men bogen viser også, især i diskussionsspørgsmålene, at der er vanskeligheder forbundet med at benytte begreberne ''en god død'' og ''en værdig død.'' Måske fordi bestræbelsen efter at begribe dødens mening alene igennem en sprogliggørelse af døden er et umuligt projekt.

Efter de fleste afsnit stiller forfatteren nogle få spørgsmål. Spørgsmål i en studiebog kan være udmærket til at sætte refleksioner i gang, men her virker de nogle gange modsat hensigten. Flere steder hænger spørgsmålene ikke sammen med den forudgående patienthistorie, eller de er af så abstrakt karakter, at de bliver umulige at besvare, fordi de er fjernet fra deres kontekst som fx i spørgsmålene: ''Hvad er en god død for dig?,'' ''Hvad indeholder en god information?,'' eller ''Hvornår er omsorgen meningsfuld?''

Det er vigtigt, at der skrives bøger om pleje og omsorg for døende, men gode viljer og gode intentioner er sjældent tilstrækkelige. Det er også nødvendigt, at forskere, som skriver bøger herom, forholder sig reflekterende til den måde, døden forvaltes på i det pågældende samfund.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor ved den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, Syddansk Universitet, Odense, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for idræt og biomekanik.

GODE IDEER FRA PRAKTIKEREN

Gun Aremyr

Aktivering af mennesker med demens - ­ ideer og erfaringer

København: Munksgaard 1999
Oversat fra svensk af Jette Frantzen
120 sider, 148 kr. 

Demente har været udsat for mange forskellige ''trosretninger,'' når det gælder aktivering, fx realitetsorientering, mentalstimulering og validering. Budskabet i denne bog er, at det demente menneske skal findes, hvor han er, og at man skal begynde der. Prøve at forstå det uforståelige og bruge og beskrive den tavse viden. Der er mange rigtig gode forslag til aktivering på forskellige stadier af sygdommen, og alle kan deltage. At se på er også at være med. Der er forslag til spil og anvisninger på, hvordan de laves og spilles på forskellige funktionsniveauer. Små historier illustrerer, hvordan den demente oplever aktiviteten. Der er gode råd om samtale med den demente, fx ikke at stille spørgsmål, som den demente ikke kan besvare, kende den dementes livshistorie og kunne give svarene.

Man får godt indtryk af, hvordan hukommelsen kan aktiveres gennem sanserne, og det er praktikeren, der kommer med de meget anvendelige forslag. I et afsnit om reminicens beskrives, hvordan man ved at genkalde erindringer fra langtidshukommelsen kan genfinde ressourcer, der ofte overses.

Bogen er første gang udgivet på svensk for næsten 10 år siden, hvilket de første afsnit om demenssygdomme og forvirringstilstande bærer præg af. Ærgerligt at disse afsnit ikke er revideret i forhold til den viden, vi har fået siden, og fejl i oversættelsen distraherer. Der står fx flere gange blødningsforstyrrelser i forbindelse med vaskulær demens, som her stadig kaldes multiinfakt-demens. Det får en til at tænke på kvinder i menopausen eller kan ligefrem føre til fejlopfattelse. Afsnittet om forvirringstilstande er mangelfuldt og frustrerende. Hvorfor er det med i en bog om aktivering? Den gode aktiveringsdel fylder faktisk kun halvdelen af bogen.

Af Lissi Faurschou, undervisende distriktssygeplejerske, Psykiatri Hospitalet i Dianalund. 

LOKALE TRADITIONER I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Sundhedsstyrelsen

Forebyggelse af omskæring af piger

København: Komiteen for Sundhedsoplysning 1999
124 sider, 70 kr.

Kvindelig omskæring blev for alvor kendt i Danmark ved de somaliske flygtninges indrejse i Danmark i slutningen af 1980'erne. Bogen giver vejledning til faggrupper i kontakt med somaliske familier. Hensigten er at forebygge, at pigerne som små sendes ud af landet for at blive omskåret og at sikre, at kvinder, som er omskåret, får den bedst mulige behandling.

Bogen er et overskueligt opslagsværk, der giver baggrund for forståelse af problemet. Hvorfor omskæres pigerne? Hvad står de tre former for kvindelig omskæring for? Hvad giver de af komplikationer og senfølger? Dansk lovgivning er med, og hvordan asylansøgere oplyses ved indrejse i Danmark. Internationale perspektiver belyses, og hvordan flere afrikanske lande søger at finde alternativer til den kvindelige omskæring, så både lokale traditioner og universelle menneskerettigheder respekteres.

Et afsnit er rettet til specifikke faggrupper som fx lærere, sagsbehandlere, jordemødre og sundhedsplejersker, men de er også interessante for sygeplejersker, fordi de forskellige tilgange til emnet skaber en bredere forståelse. Bilagsdelen indeholder oplysninger, som også kan være til nytte i andre sammenhænge. Her findes fx reglerne for tolkebistand i forbindelse med lægehjælp, en af de ting, jeg som sundhedsplejerske ofte oplevede ikke blev overholdt.

Af Karin Holm, sundhedsplejerske, jordemoder og MPH-studerende.  

HISTORISK SKILDRING AF VILKÅRENE FOR EN APOPLEKSIRAMT

Birgit Pouplier

Den sorte rose

Roman
København: Rosinante 1999
253 sider, 258 kr. 

Den sorte rose'' er en barsk beskrivelse af uvidenheden om apopleksi og hospitalsforholdene for sindslidende i forrige århundrede, som udmærker sig ved en indgående skildring af den apopleksiramtes oplevelser og reaktioner. Birgit Pouplier har skrevet sin tipoldefars historie som en kærlighedsroman, der smukt understreger de nære pårørendes betydning.

Johann Peter Friedrich Brincker, kaldet Fritz, født 1798, var en begavet og fremsynet smed, en dynamisk leder af en fabrik i Vejle. I en alder af 68 år har han stadig nye planer for sin virksomhed. Det bliver er hårdt slag for ham, da han bliver klar over, at hans sønner ikke vil følge ham i hans fremtidsplaner. Han bliver stærkt ophidset og rammes samme aften af en svær apopleksi. Fritz befinder sig længe i en tilstand, hvor erindringer fletter sig ind i den virkelighed af afmagt, han er vågnet op til. Som i en film flashes elegant mellem fortid og nutid, så man holdes fast i den stærke mand, der nu er halvsidigt lammet og afatisk. Familiens læge har ikke før hørt om patienter, der ved et slagtilfælde har mistet evnen til at tale, og i den første tid tror ingen, at Fritz forstår, hvad der bliver sagt. Til trods for familiens omsorg og respekt kommer Fritz ud for mange ydmygelser, især da han indlægges på Vejle Sygehus. Han opfattes som sindssyg og overflyttes til Aarhus Daareanstalt, langt væk fra familien. Her har doktor Selmer hørt om den franske læge Paul Brocas nye opdagelser om sprog og hjerneskader. Takket være ham og Fritz' hustru Julle, der ikke kan bære at se sin mand indlagt som sindssyg, kommer Fritz hjem uden at have gjort videre fremskridt. Han er umådelig træt, gribes af depression og reagerer voldsomt på sin afmagt. Vendepunktet kommer, da datteren Caroline overtager pasningen et års tid efter, han er blevet syg. Hun er målrettet og konsekvent og udsætter sin far for den disciplin, der kendetegnede ham før, han blev syg, og nu sker der fremskridt.

Birgit Pouplier har gjort et stort forarbejde på det historiske område og på apopleksiområdet. Jeg tvivler dog på, at en mand med så svær afasi aldrig har problemer med at forstå det talte sprog, og Caroline handler omtrent som en nutidig, kyndig apopleksisygeplejerske. Det ændrer dog ikke på, at romanen fremstår som en realistisk skildring af et apopleksiforløb, som professionelle og pårørende kan lære af. Et betydeligt skønlitterært værk om apopleksi.

Af Nete Hornnes, sygeplejerske i Frederiksborg Amt og MPH-studerende. 

RETTEN TIL AT HVILE SIG

Kirsten Thorsen, Kari Wærness (red.)

Blir omsorgen borte?

Eldreomsorgens hverdag i den senmoderne velferdsstaten
Oslo: ad Notam Gyldendal 1999
160 sider, 270 kr. 

Er det muligt at fastholde en god omsorg til de ældre i jagten på rationaliseringsgevinster og effektivisering, på edb-styring og kontrol? Hvad betyder de organisatoriske rammer og vilkår for indholdet i ældreomsorgen?

Hvilke udfordringer står de ansatte over for? Det er nogle af de spørgsmål, forfatterne besvarer.

Tendenser i samfundet påvirker udviklingen i ældreomsorgen. Fx betyder en idealisering af ungdommen, at man skal være ansvarlig for sit eget liv og en udpræget grad af indvidualisering, at arbejdet i ældreplejen planlægges ud fra hjælp til selvhjælp-princippet. De ældre skal klare mest muligt selv, vi stiller krav til dem, og de skal selv tage ansvar.

Vores forståelse for de ældre er ikke, at de er trætte efter et langt liv og har oparbejdet retten til at hvile sig med hænderne i skødet. Nej, selv de meget dårlige beboere på plejehjemmene skal aktiveres, og vi bliver forargede, når de gamle ikke gider at dække bord.

En gammel kone i bogen siger: ''Jeg tror, det var bedre at være gammel før. Da kunne man få lov til at være nedslidt.'' En anden siger: ''Man skal ikke sige til mig, at jeg ikke gør noget, for jeg har arbejdet, fra jeg var ni år. Ingen har skullet slide som jeg. Jeg kan ikke forstå al den snak om ''hjælp til selvhjælp,'' hvorfor snakker man om det? Jeg kan ikke en gang gøre det, jeg har lyst til.''

Bogen er baseret på artikler af norske forskere i gerontologi og ældreomsorg, og formålet er at belyse konsekvenserne af ændringerne i ældreomsorgen, sådan som de ældre og de ansatte ser dem. Artiklerne spænder vidt, fx fra et kapitel om kvaliteten af hjemmehjælp til gamle mennesker til et kapitel om brug af computere i omsorgsarbejdet. Forfatterne forholder sig nøgternt og objektivt til emnerne. Der er ingen løftede pegefingre eller følelsesladede belæringer. Konsekvenserne af ændringerne inden for ældreomsorgen beskrives og analyseres sobert.

Udviklingen af ældreomsorgen i Danmark og Norge er på mange måder ens, så også ansatte i dansk ældrepleje tvinges med ''Blir omsorgen borte'' til at standse op og spørge, om de gør det rigtigt.

Af Bente Danholt, hjemmeplejeleder i Odense Kommune.  

I lommen på kirurgen

Tage Hald, Bjarne Lund, Flemming Stadil

Kirurgisk Kompendium

Kittelbog
København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1999
580 sider, illustreret, 428 kr.

Udtrykket kittelbog er en nyskabelse, som kompendiet i miniformat også er det. Bogen indeholder vigtig paratviden til akutte situationer med henvisning til kirurgisk kompendium, hvis man ønsker at fordybe sig senere. Som navnet siger, er det hensigten, at bogen skal opholde sig i kirurgens kittellomme.

Almen viden findes forrest, og de organspecifikke emner følger. Under almen viden kan man for eksempel finde tetanusprofylakse, dehydrering og astmaanfald. I den specifikke del kan man slå op under Sengstaken-Blakemore sonde, gynækologisk undersøgelse og akut abdomen for nu at trække nogle enkelte områder frem.

Oplysningerne er rettet mod læger og medicinstuderende, men for sygeplejersker og sygeplejestuderende, der ønsker kontant information om symptomer, kliniske fund, undersøgelser og behandling af kirurgiske lidelser hos børn eller voksne, er bogen god læsning. Indeks kan blive bedre, beslutningen om, hvor detaljeret det skal være, er ikke rigtig blevet truffet. Hvorfor skal man slå op under håndrodsfrakturer for at finde naviculare fraktur? Selve kapitlet hedder håndkirurgi, et ord, der ikke findes i indeks. Hvis man har travlt, er det ærgerligt at bruge tid på at lede efter det begreb, der muligvis dækker over den tilstand, der søges. Er man derimod i tvivl om, hvad EKG eller VMA betyder, er det til gengæld nemt at slå det op i 'Forklaring til forkortelser'.

Af Jette Bagh, sygeplejefaglig medarbejder på redaktionen Sygeplejersken.