Faglig kommentar: Av, mit spændingsfelt

Godt nytår og ha' en fortsat god dag, sagde den unge pige i kiosken til mig. Jeg stirrede på hende og gik i akut trance. Hvis hun vidste, hvordan min dag var startet.

Den mindste dreng væltede et glas mælk ud over bordet og ville ikke spise sin morgenmad, pigen nægtede at stå op, den ældste dreng ønskede at gå i skole iført T-shirt og joggingbluse i fem graders frost. Og grunden til, at jeg netop befandt mig i kiosken nu, var, at S-toget var 10 minutter forsinket.

Mon den unge pige ved, at det, hun siger, er en kliche opfundet af en verdensomspændende burgerkæde med speciale i mad, der smager som at række tungen ud af vinduet?

Jeg kom til at tænke på det fagsprog, jeg beskæftiger mig med hver dag.

Sygeplejersker bruger også klicheer, ikke bevidst, men fordi særlige ord og vendinger fra opgaver og læreanstalter diffunderer ud blandt sygeplejersker og i al ubemærkethed glider ind i fagsproget eller rettere den faglige jargon.

Hvordan reflekterer man sig fx til en læringskonklusion? Jeg stødte på udtrykket for en rum tid siden, men har gumlet på det som på et bolche. Hvad er en læringskonklusion overhovedet? Er det ikke bare et popudtryk, der uden store forståelsesproblemer kunne erstattes med, at man lærer ved at tænke sig om. Men det lyder måske ikke helt så godt eller pædagogisk korrekt.

Refleksion har overlevet endnu et år både i rendyrket form og i sammensætninger. Hvad med denne udgave: ''Jeg tog oplevelsen med til refleksionstimen, hvor vi i fællesskab fik sat ord på det, jeg følte.''

Ja, hvis man ikke selv ved det, er det da godt, at andre kan finde ud af det.

Eller denne version: ''Jeg kunne se på den studerende, at hun trængte til noget refleksion, så derfor tog jeg hende med ind på kontoret.''

Her kan refleksion erstattes med kaffe eller konfekt, hvis man er i det humør.

Implementering skal der til

Så er der spændingsfeltet. Dem er der rigtig mange af blandt sygeplejersker, og det er ikke et anatomisk udtryk for de myoser, der findes mellem skulderbladene, som man kunne fristes til at tro, næh, sygeplejen befinder sig i spændingsfeltet mellem teori og praksis, hvis nogen skulle være i tvivl. Udtrykket bør ikke bruges i privatsfæren, prøv at overføre det til en tur i Brugsen. Der er et spændingsfelt mellem koteletter og hakket oksekød, Karlo, hvad skal vi dog købe?

Kompetence og kompetenceudvikling bruges også hyppigt, men det forklares sjældent eller aldrig. Der skal dog ikke herske tvivl om, at den er der, kompetencen. Nogle sygeplejersker folder den ud, nogle skal til at erhverve den, andre mener ikke at have den i tilstrækkelig grad, men alle skal have løn for den.

Refleksion, spændingsfelter og kompetence. Det hele bliver med garanti implementeret, hvis det overhovedet er muligt. For implementering skal der til.

I 80'erne talte vi om egenomsorg, og ordet var indeholdt i enhver ordentlig målsætning for sygeplejen. Det er slut nu. Samtidig kom dialogbøger og åbne kardex til. Hvor mon de blev af? Betød de noget?

Jeg kan høre toget køre ind på perronen og vågner af min trance. Den unge piger ser mistroisk på mig, og jeg siger, at min dag faktisk ikke er startet særlig godt, så det der med at ha' en fortsat god dag ligger det lidt tungt med. O.k. svarer hun med langt O og endnu længere K og tygger videre på sit tyggegummi.

Jeg styrter op ad trappen for at nå toget.