Kamp mod kolleger for bedre arbejdsmiljø

Side 26
Billede

Side 27

En af de velbesøgte workshopper på Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonference handlede om, hvordan man får succes med sikkerhedsarbejdet.

Sygeplejerske Gitte Leve Clausen, der er ansat i bedriftssundhedstjenesten i Varde og underviser sikkerhedsrepræsentanter på den grundlæggende paragraf 9-uddannelse, gav gode råd om, hvordan man sætter sig små, men opnåelige mål, og hvordan man kan inddrage sine kolleger og arbejdspladsen, så man ikke kommer til at kæmpe alene.

Opskriften på succes med sikkerhedsarbejdet lyder bl.a. på mod, tålmodighed og samarbejdsevne. Mod til at møde modstand fra ledere og kolleger, tålmodighed til at tage små skridt, når man vil ændre arbejdspladsen, og gode samarbejdsevner, når andre skal inddrages i sikkerhedsarbejdet.

''Man kan bede alle sine kolleger om at komme med forslag til en strategi, hvis man eksempelvis har som mål at reducere arbejdsskader ved at bruge en bedre løfteteknik. Samtidig kan man inddrage sin leder ved at tage arbejdspladsens ry med i sin fælles målsætning,'' siger Gitte Leve Clausen.

Giver op efter få år

Hun har erfaret, at mange sikkerhedsrepræsentanter giver op efter kun to år på posten, fordi de møder modstand bl.a. fra de kolleger, som selv har valgt dem.

''De oplever typisk, at kollegerne gør, som de vil, og at holdningen i organisationen er, at der ikke skal ske for meget nyt,'' siger Gitte Leve Clausen.

Hendes råd lyder bl.a., at man som nyvalgt sikkerhedsrepræsentant tager initiativ til at afholde et personalemøde, hvor man spørger sine kolleger, hvad de forventer. På den måde kan man få sat realistiske mål for sit arbejde, så man ikke risikerer at brænde ud.

''Har man som ambition, at nu skal man have udryddet alle problemer på arbejdspladsen, så er der stor risiko for, at man brænder hurtigt ud. Hvis man skal holde længere end to år, må man tage små skridt og indstille sig på at indgå kompromiser. Kan man ikke komme igennem med de ideer, der koster penge, må man koncentrere kræfterne om de ideer, der ikke koster så meget, eksempelvis at ændre på kollegernes uhensigtsmæssige arbejdsgange,'' påpeger Gitte Leve Clausen.

Hun mener, at de lovpligtige arbejdspladsvurderinger er en god måde at synliggøre arbejdsmiljøproblemer, og opfordrer til, at man også bruger arbejdspladsvurderingerne til at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

''I social- og sundhedssektoren er personalet gode til at fokusere på brugerne, mens de glemmer sig selv. Eksempelvis er det mange steder almindeligt, at personalet er parate til at ofre deres spisepause, hvis arbejdet kræver det. Her kan sikkerhedsrepræsentanten vende problematikken over for ledelsen og spørge: Hvordan får man personalet til at yde den bedste service over for patienterne? En forudsætning er måske, at personalet får en chance for at holde pauser i fred og ro,'' siger Gitte Leve Clausen.

Hun mener, at mange ledere kun vil opfatte det positivt, hvis sikkerhedsrepræsentanten beder om en samtale for at give lederen et praj om, hvad der rører sig blandt personalet. Om et projekt måske går lidt for hurtigt, eller om der er andre grunde til, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet dårligt.

''Tag snakken med lederen, selv om det er svært. Jo mere dialog der er mellem leder og sikkerhedsrepræsentant jo bedre,'' mener Gitte Leve Clausen.

Omkring 400 ledere og sikkerhedsrepræsentanter havde tilmeldt sig Dansk Sygeplejeråds årlige arbejdsmiljømesse, der blev afholdt i Odense Kongres Center den 9. december 1999. Ud over Gitte Leve Clausens gode råd om, hvordan man får succes med sikkerhedsarbejdet, var deltagerne mødt op for at høre om, hvordan man løser konkrete arbejdsmiljøproblemer, og hvilken rolle sikkerhedsrepræsentanten har med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Deltagerne kunne vælge mellem 28 forskellige workshopper, hvor temaerne spændte over emner som allergi, arbejdsskader, stress, udbrændthed og konfliktløsning. I pauserne kunne de besøge et marked med udstillinger og stande om arbejdsmiljøprojekter.