Ny pris på patienterne

Det såkaldte DRG-system (diagnose relaterede grupper) er for alvor på vej ind i det danske sygehusvæsen. I Finanslovsaftalerne for både 1998 og 1999 blev det nemlig besluttet, at DRG-systemet pr. 1. januar år 2000 skal inddrages direkte i finansieringen og styringen af sygehusvæsenet.

DRG-systemet stammer oprindeligt fra USA, men har bl.a. også været anvendt som afregningssystem i en årrække i både Sverige og Norge.

Systemet er et såkaldt case-mix system, som fordeler alle patienter i ensartede grupper. De generelle krav til grupperne er for det første, at de skal indeholde patienter med nogenlunde ensartede sygdomme. Derudover skal prisen for at behandle de enkelte patienter i grupperne være nogenlunde ens, og endelig må antallet af grupper ikke være for stort.

I det danske DRG-system er der tale om i alt 495 grupper, der er inddelt under 25 hovedgrupper. De 25 hovedgrupper relaterer typisk til større organsystemer ­ fx åndedræts- og kredsløbsorganer, mens den videre kategorisering i de 495 DRG-grupper bl.a. afhænger af patienternes køn, alder, komplikationer etc.

For hver enkelt af de 495 DRG-grupper er der fastlagt en såkaldt DRG-vægt, der viser, hvad den gennemsnitlige behandling inden for den enkelte DRG-gruppe koster i forhold til landsgennemsnittet. Hvis landsgennemsnittet er lig 1,00, viser en DRG-vægt på 2,00, at behandlingen af en patient inden for den pågældende DRG-gruppe er dobbelt så dyr som landsgennemsnittet.

På baggrund af DRG-vægtene kan man herefter beregne prisen ­ eller DRG-taksten ­ for den enkelte DRG-gruppe ved at gange vægten med en gennemsnitlig kroneværdi, som er beregnet på baggrund af sygehusenes faktiske omkostninger i forhold til antallet af udskrivninger.

De nuværende DRG-vægte og takster, der er blevet meldt ud i 1999, er udarbejdet på baggrund af et analysearbejde på flere sygehuse bl.a. ved hjælp af sygehusenes fordelingsregnskaber. I de grupper, hvor datagrundlaget ikke har været stort nok, har man anvendt vægte fra både Sverige og Norge.

Som det ser ud på nuværende tidspunkt,

Side 19

indgår plejen af patienterne som en del af grund- eller basisomkostningerne på sygehusene ved opgørelsen af DRG-vægtene og er ikke indregnet som en direkte patientrelateret ydelse i de enkelte DRG-grupper.

Den rigtige pris

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at de vægte ­ og derved priser ­ der fastsættes i DRG-systemet, så vidt muligt afspejler de faktiske omkostninger ved behandlingerne. Derfor er arbejdet med DRG-vægtene langt fra afsluttet, og vægtene skal løbende justeres ved ændrede behandlingsformer etc.

Sundhedsministeriet har desuden iværksat en lang række udviklingsprojekter for at forbedre DRG-systemet og dets anvendelse. Der er bl.a. iværksat et projekt i Viborg Amt, hvor der arbejdes med at opstille plejetyngdemål for patienterne. Dette projekt blev foreløbigt afsluttet i slutningen af december 1999.

Det er vigtigt at understrege, at DRG-systemet udelukkende indbefatter somatiske heldøgnspatienter og ikke kan anvendes ved fx psykiatriske patienter. Systemet er heller ikke særlig dækkende ved langtidsindlagte patienter, og der er derfor også opgjort et såkaldt trimpunkt ved hver gruppe, som angiver den højeste liggetid, for hvilken priserne i de enkelte grupper kan anvendes. Liggetid ud over trimpunktet afregnes til en særskilt takst.

Årsagen til, at man begyndte at arbejde med DRG-systemet herhjemme, var dels for at få nogle mere præcise produktivitetsmål for de enkelte sygehuse, og dels fordi man ønskede at sætte priser på de enkelte behandlingsformer. Ved anvendelsen af systemet tages der nemlig højde for, at patienter ikke koster lige meget ­ bl.a. er behandlingen af en operationskrævende hjertepatient væsentlig højere end behandlingen af en patient med lungebetændelse.

Ved finanslovsaftalen for 1998 blev det vedtaget, at fritvalgspatienter ­ dvs. de patienter, der vælger behandling i et andet amt end deres eget bopælsamt ­ fra år 2000 skulle afregnes efter DRG-systemets priser. Afregningen mellem amterne er hidtidig sket med et fast beløb pr. sengedag, men fra årsskiftet skal man altså se på den faktiske behandling af patienterne, når man afregner amterne imellem. Hvis et amt fx behandler en patient fra et andet amt, som hører til DRG-gruppen med den tidligere omtalte DRG-vægt på 2, er behandlingen af patienten altså dobbelt så dyr som landsgennemsnittet og koster to gange den gennemsnitlige kroneværdi, der er fastlagt.

I finanslovsaftalen for 1999 blev anvendelsen af DRG-systemet udvidet yderligere til at indbefatte dels livstruede patientgrupper og dels aktivitetsbestemte bevillinger for at øge sygehusenes incitamenter til at øge deres produktion.

90/10-modellen

Med hensyn til de aktivitetsbestemte bevillinger fremgår det af finanslovsaftalen for 1999, at man fra år 2000 ønsker at indføre en kombination af et ramme- og aktivitetsstyret bevillingssystem inden for sygehusvæsenet for at tilskynde sygehusene til at øge deres produktion ­ dvs. behandle flere patienter.

Regeringen og amterne skal ifølge aftalen finde frem til den konkrete udmøntning af den såkaldte 90/10 model, som netop er en kombination af et ramme- og aktivitetsstyret bevillingssystem. I aftalen er der et konkret eksempel på, hvordan modellen kan bruges ­ her får sygehusene en grundbevilling på 90 pct. af deres forventede produktion, som opgøres i DRG-enheder, samt 10 pct. af DRG-taksten for de behandlinger, der reelt foretages.

En sådan finansieringsform vil bevirke, at sygehuse, der har en produktion svarende til det forventede, vil få den samme bevilling som i et rammestyret system, mens sygehuse, der øger deres produktion ud over det forventede, vil få ekstrabevillinger i form af 10 pct. af DRG-taksten pr. patient. Hvis man behandler flere patienter, end man havde regnet med, får man altså større bevillinger.

Kun nogle enkelte amter overgår til denne udlægning af 90/10 modellen, men det ændrer ikke ved, at en del af sygehusenes bevillinger fra år 2000 gøres aktivitetsafhængige.

Med diagnoserelaterede grupper som redskab forventer Sundhedsministeriet mere præcise produktivitetsmål for sygehusene.