Sygeplejersker skal ikke være halve medlemmer i nyt uddannelsesfællesskab

Vi spiller med blind makker, når vi ikke samtidig har undervisningsminister Margrethe Vestagers udspil til den kommende reform af sundhedsuddannelserne,'' siger Dansk Sygeplejeråds næstformand Aase Langvad.

Hun har været med til at nærlæse og kommentere ministerens oplæg om henholdsvis de mellemlange videregående uddannelser (MVU-lovforslaget), etableringen af en sektor for centre for videregående uddannelser (CVU-lovforslaget) og endelig etableringen af et pædagogisk universitet (DPU-lovforslaget).

De tre lovforslag har været ude til høring hos de relevante samarbejdspartnere og ventes nu fremlagt i Folketinget først i det nye år.

Som noget helt centralt i MVU-forslaget lanceres den nye professionsbachelor, som med ministerens ord ''skal markere, at visse mellemlange videregående uddannelser er på niveau med universiteternes bacheloruddannelser, men forskellige fra disse i kraft af, at uddannelserne har professionsbasering og praksisnærhed som karakteristika.''

I bemærkningerne til forslaget står der, at det er ministeren, der skal afgøre, om de enkelte uddannelser kan godkendes til at give dimittenderne ret til at betegne sig som professionsbachelorer. Forslaget rammer hermed et ømt punkt hos sygeplejerskerne:

Den manglende reform, som skal give sygeplejerskeuddannelsen et kvalitetsløft og i det hele taget præcisere, hvad der kræves for at være på bachelorniveau.

''Det er altså ikke en selvfølge, at sygeplejerskeuddannelsen får ret til en bachelortitel i det øjeblik, MVU-loven træder i kraft,'' siger Aase Langvad.

''Ministeren får jo efterfølgende mulighed

Side 17

for at påpege, om noget skal ændres hos de enkelte uddannelser, for at de kan tildeles graden. Derfor er det så vigtigt, at vi får vores uddannelsesreform så hurtigt som muligt. Hidtil har vi dog ikke hørt andet, end at vi har mulighed for at få en bachelorakkreditering. At ingen af de mellemlange videregående uddannelser er udelukket på forhånd.''

Aase Langvad understreger, at netop sygeplejerskeuddannelsen må være kvalificeret på bachelorniveau i forhold til de andre sundhedsuddannelser.

''Da sygeplejerskeuddannelsen blev ændret til et studium i 1990, fik vi ret til internationalt at betegne os som bachelorer. Det står simpelthen bag på eksamensbeviset, at den danske sygeplejerskeuddannelse svarer til en udenlandsk bachelorgrad. Derfor vil det være højst mærkværdigt, hvis vi ikke tilsvarende vil kunne få den anerkendelse herhjemme.''

''Vi har allerede en hel del undervisere med kandidateksamen rundt om på sygeplejeskolerne. Mange lærere er i gang med at kvalificere sig til kandidatniveau ­ og flere er i gang med et tage en ph.d.-grad. Så man kan sige, at vi er rigtig godt på vej med hensyn til at hæve kvaliteten i uddannelsen. Men vi skal have de sidste med, og det betyder, at skoleejerne, dvs. Amtsrådsforeningen, skal støtte opkvalificeringen af lærerne, ligesom det også er utrolig vigtigt, at vi får støtte til et løft af undervisningen i praksis med opkvalificering af praktikvejlederne, så de studerende virkelig bliver studerende og ikke en kærkommen arbejdsværdi for afdelingerne.''

Amterne må finde midler

Hensigten med etableringen af de regionale uddannelsescentre (CVU'erne) er at sikre et højt fagligt niveau i uddannelserne samt skabe større sammenhæng mellem de forskellige uddannelser. I dag er det sådan, at ikke mindre end 104 institutioner udbyder mellemlange videregående uddannelser inden for det sociale, pædagogiske, sundhedsfaglige og merkantile område. Ved at samle de relevante uddannelser i centre bliver det muligt at skabe stærke selvstændige landsdækkende uddannelsesmiljøer uden for universiteterne ­ noget, som de mange små institutioner netop ikke har haft mulighed for.

Dansk Sygeplejeråd er yderst positiv over for tanken om de nye uddannelsescentre, men er bekymret for, hvordan loven kommer til at omfatte sundhedsområdet. Det foreliggende lovforslag fra Margrethe Vestager tager nemlig ikke stilling til, hvordan de institutioner, som ikke er statsejet eller selvejende, skal indgå i CVU-uddannelserne. Sygeplejerske- og radiografuddannelserne hører under amterne, og ifølge lovforslagets bemærkninger er det alene op til skoleejerne, dvs. amterne, at indgå aftaler med et CVU om de uddannelser, man har ansvar for.

''Det er vigtigt for os, at vi kommer med ind i CVU'erne, samt at det sker på lige fod med de øvrige uddannelser,'' siger Aase Langvad.

''Vi har brug for de udviklingsmuligheder, der ligger i centertanken, og vi har brug for tilknytningen til det universitære system, som der jo netop er mulighed for gennem de nye CVU'er. I lovforslaget lægges der nemlig op til, at CVU'erne får tilført midler til udviklingsarbejde og kontrakter med universiteterne. For os betyder det, at amterne så må finde midler til sygeplejerske- og radiografuddannelsen. Vi skal have de samme udviklingsbetingelser som de øvrige sundhedsuddannelser.Vi må ikke blive kastebold mellem to administrative/politiske systemer.''

I sit høringssvar siger Dansk Sygeplejeråd rent ud, at det vil betyde amputation af hele sundhedsuddannelsesområdet, hvis sygeplejersker og radiografer holdes udenfor:

''Sygeplejerskeuddannelsen er den største af sundhedsuddannelserne. Vi kan i høj grad bidrage til det tværfaglige samarbejde i CVU'erne. Hvordan skal alle de fine ord om stærke fælles uddannelsesmiljøer ellers realiseres, hvis vi ikke kommer med?'' siger Aase Langvad og henviser til, at det højst sandsynligt vil påvirke de unges lyst til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen:

''De unge vil foretrække fagligt stærke uddannelsesmiljøer. Det ved vi. Ligesom de også vil se på de videreuddannelsesmuligheder, der er for de enkelte uddannelser. Derfor kan jeg kun opfordre til, at der meget snart må komme en afklaring af hele området. Prognoserne viser jo, at sygeplejerskemanglen vil fortsætte ind i det nye årtusind, samtidig med at der vil være en stigende efterspørgsel på det, sygeplejerskerne kan.''

Ingen supplering

Det er kun de to første lovforslag (MVU- og CVU-forslagene), som har direkte relevans for sygeplejerskeuddannelsen. Når Dansk Sygeplejeråd også har har kigget på ministerens forslag om etablering af et pædagogisk universitet, hænger det sammen med, at netop dette forslag ligger meget tæt på Universitetslovens bestemmelser. I lovforslaget lægges der nemlig ikke op til, at det pædagogiske universitet skal udbyde suppleringsuddannelser. Det tolker Dansk Sygeplejeråd således, at der bliver direkte adgang for de pædagogiske fag til en kandidatuddannelse. Samme ønske har Dansk Sygeplejeråd for sygeplejerskeuddannelsen:

At der med en professionsbachelor inden for sundhedsområdet bliver direkte adgang til professionens egen monofaglige kandidatuddannelse. For sygeplejerskerne vil det sige cand.cur.-studiet, som i dag udbydes af Danmarks Sygeplejerskehøjskole, og som til efteråret ventes overført til et institut under det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet.

''Når pædagogerne ikke behøver en supplering for at gå videre med deres egen kandidatuddannelse, bør det samme kunne gælde for os. Vi synes, det må være det mest indlysende,'' siger Aase Langvad.

''Til gengæld er vi enige med ministeren i, at det kun er et mindre antal sygeplejersker, som skal have en kandidatuddannelse og en ph.d.-grad. At sygeplejerskernes fremtidige behov for efter- og videreuddannelse vil være diplom- og masteruddannelserne,'' siger hun.

Vi skal have de samme udviklingsbetingelser som de øvrige sundhedsuddannelser. Vi må ikke blive kastebold mellem to administrative/politiske systemer, mener Dansk Sygeplejeråds næstformand Aase Langvad.