Åndelig omsorg skal læres

Undervisning i åndelig omsorg svinger meget i indhold og prioritering fra den ene sygeplejeskole til den anden.

''Både på det punkt og på en lang række andre er uddannelsen ret forskellig, når man ser ud over landets skoler. Det vil være godt, hvis der blev sikret en større ensartethed i undervisningen,'' siger rektor for Sygeplejeskolen i Randers, Aase Holdgaard, og tilføjer:

''Hvis sygeplejerskerne skal opfange de signaler, folk sender, så er de også nødt til at vide noget om åndelig omsorg. Vi betragter det som et vigtigt element i uddannelsen på linje med en række andre elementer.''

Aase Holdgaard har været med i den arbejdsgruppe under Rektorkollegiet, der i februar sidste år udgav rapporten ''Fremtidens sygeplejerskeuddannelse'' om baggrund, rammer samt vilkår i en ny sygeplejerskeuddannelse.

''Jeg synes ikke, sygeplejersker i dag generelt er dårligt rustede, når det gælder åndelig omsorg. Men i rapporten prøver vi at tage højde for en fremtid, hvor de unge kommer ind i faget med en anderledes opdragelse. Omsorg er de studerende nødt til at lære, hvis de skal bruge det i en professionel sammenhæng. Og på samme måde med åndelig omsorg. Ingen af delene er nogen naturlig del af unge menneskers opdragelse. Nogle få har det naturligvis med sig, men for de fleste ligger det ikke i vores fælles kultur længere, sådan som det ofte gjorde i gamle dage.''

I rapporten indgår viden om åndelig omsorg dels i fagene filosofi, etik og religion ­ dels i det sygeplejefaglige tema.

''Men fremtidens uddannelse ser ud til at blive kortere, end det vi har ønsket i Rektorkollegiet. Og det spiller naturligvis også ind i skolernes prioritering. Vi bliver nødt til at kigge på det totale timetal, og som det ser ud i dag, bliver der lidt mindre til det hele, også til undervisning i åndelig omsorg,'' siger Aase Holdgaard. 

Kompetencen mangler

Tidligere formand for Sygehuspræsternes Sammenslutning, Tom Kjær, der er sygehuspræst på Herlev Sygehus, betegner uddannelsen af sygeplejersker som særdeles mangelfuld, når det drejer sig om åndelig omsorg.

''Jeg savner sikkerhed for, at sygeplejersker i dag har et minimalt kendskab til de store verdensreligioner i al deres mangfoldighed,'' siger Tom Kjær og fortsætter:

''I den moderne sygeplejetænkning sker der

Side 15 

jo en hele tiden en bevægelse i retning af patienten. Patienten er unik og ekspert på egne lidelser ­ og patienten kan ikke sættes på en formel. I det synspunkt hører de åndelige og eksistentielle overvejelser hos patienten også hjemme. Men dagens patienter er ikke konforme og ''mainstream'' folkekirkelige. De har ikke nogen enkel form for religion, og vores historiske udvikling betyder desuden, at patienten i dag må gemme sin personlige religiøsitet under dynen og helst ikke genere nogen med den. Det religiøse er væk fra det offentlige rum. Samtidig udvikler vi os til et multikulturelt samfund, hvor indvandrerne står for en helt anden og synlig form for religiøsitet. Dem skal sygeplejerskerne også kunne forholde sig til.''

Tom Kjær kritiserer især, at sygeplejeskolerne ikke går ind og sikrer, at de, der skal undervise på området, har den rette kompetence.

''Vi savner et lektorat på området på DSH, og vi savner forskning. Desuden savner vi kvalificerede sygeplejelærere, som ikke bare har taget emnet op af personlig interesse eller ud fra særlig fromhed. Og vi savner et bedre tværfagligt samarbejde, hvor skolerne også stiller krav til de eksterne undervisere på området. Vi kan ikke gå ind og undervise på det her felt, hvis vi ikke har et dybtgående kendskab til sygeplejefagets teori og metode.''

Rektor Pia Ramhøj fra H:S Sygeplejerskeuddannelsen mener også, at den manglende ensartethed i undervisningen er et problem, og hun tilføjer:

''Jeg synes ikke, vi har svigtet på området, men vi har måske ikke prioriteret det højt nok. Imidlertid kan vi se, at flere og flere skoler arbejder i retningen af større tværfaglighed i lærerkollegiet, og det synes jeg er en positiv udvikling. Når vi ikke bare ansætter lærere med særlig kompetence i f.eks. åndelig omsorg, skyldes det, at mange sygeplejersker er i gang med at efteruddanne sig, især inden for de humanvidenskabelige uddannelser.

Det betyder, at vi i høj grad trækker på dem. Men derfor kan det da godt tænkes, at vi med tiden skal tænke i at ansætte folk med en anden faglig baggrund på dette felt, sådan som vi også gør inden for visse ''hårde fag,'' f.eks. anatomi. Og jeg mener bestemt udviklingen på skolerne trækker i retningen af større og større åbenhed over for det tværfaglige samarbejde."