Boganmeldelser

EFFEKTIV, BILLIG OG BIVIRKNINGSFRI

Ulla Ischiel Træden, Valgerdur Gunnarsdóttir
Kostvejledning i primær sundhedssektor -­ en medicinsk teknologivurdering
København: Munksgaard 2000
87 sider, 128 kr. 

Bogen henvender sig til sundhedspersonale, der ønsker at arbejde med vidensbaseret primær forebyggelse hos mennesker med iskæmisk hjertesygdom. Bogen er også relevant for sundhedspersonale, der står over for at skulle planlægge og gennemføre en medicinsk teknologivurdering (MTV), idet MTV-metodens enkelte elementer illustreres klart.

Hovedbudskabet er, at systematisk kostvejledning er en effektiv, billig, bivirkningsfri og godt accepteret metode til behandling af forhøjet serumkolesterol. MTV består i at foretage en sammenligning mellem traditionel medicinsk behandling og kostvejledning til behandling af forhøjet serumkolesterol. Kostvejledning blev givet af klinisk diætist i primærsektor i løbet af fem samtaler fordelt over et år.

Relevant litteratur om sammenhængen mellem kost og serumkolesterol resumeres. Endvidere beskrives, hvilken effekt der kan forventes, hvis patienterne omlægger deres kost og følger gældende kostanbefalinger inden for området. Behandlingsprogrammet skitseres i punktform. Det bygger på individuel kostvejledning med systematisk feedback på baggrund af kost og biologiske parametre. Ved samtalerne formidles relevant viden om kost og serumkolesterol, men målet er også at styrke patientens selvtillid og evne til at gennemføre en forandring. Kostvejledningen ændrede ikke patienternes viden om sund kost, men derimod deres holdning til kosten. Kostvejledningen havde desuden gunstig effekt på fysiske og psykiske forhold hos patienterne.

De økonomiske forhold belyses gennem en cost-effectiveness-analyse. Konklusionen er, at der er en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved at behandle forhøjet serumkolesterol med kostintervention frem for med medicin. Analysen af de organisatoriske forhold viser, at arbejdsfordelingen mellem primærsektor, sygehuse og speciallæger blev ændret. Ca. 30 pct. af de patienter, der tidligere var henvist til sygehusets ambulatorium eller blev behandlet af egen læge, bliver nu behandlet af den kliniske diætist. Den medicinske teknologivurdering er foretaget på baggrund af data, der er publiceret i forfatternes ph.d.- og MPH-afhandlinger.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., forsker ved Hjertecentret Rigshospitalet, København.

TOLKNING EN VIDENSKABELIG DISCIPLIN

Lise Paulsen Galal, Ehab Galal

Goddag mand økseskaft 
Samtale gennem tolk

København: Mellemfolkeligt Samvirke 1999
208 sider, 138 kr. 

Vi er som tolke ofte nødt til at bøje hovedet, ellers er der ikke brød på bordet. Man bruger mange kræfter på at tilfredsstille behandleren på den ene side og klienten på den anden side. Til sidst er der ikke mange kræfter tilbage til selve tolkningen.'' Citatet stammer fra et interview, Lise Paulsen Galal og Ehab Galal har foretaget for at belyse de mange problemstillinger omkring tolkning for indvandrere og flygtninge i Danmark. ''Goddag mand økseskaft'' insisterer på, at man forholder sig til tolkeproblematikken og diskuterer og konfronterer problemer og faglighed for at sikre en bedre tolkning. Tolkning er et redskab til informationsformidling og integration. Bogen henvender sig til tolke, medarbejdere i den offentlige sektor, flygtninge og integrationsmedarbejdere.

I første del diskuteres, hvad der karakteriserer en god tolk, dialogtolkning, tolken som tredje part og tolken som mediator. Etiske aspekter anskueliggøres i en pyramide af begreber, der gensidigt forudsætter hinanden: At skabe tillid, indlevelse, holdning og respekt, neutralitet, tavshedspligt, professionalisme og kompetence. Fremstillingen er tæt på hverdagen og underbygges med interview af tolke og fagligt personale. Tolkning diskuteres teoretisk, og forfatterne fremhæver, at når kommunikationen mellem to personer går galt, er der sjældent tale om et rent sprogligt sammenbrud.

I anden del behandles aspekter, der påvirker tolkeprocessen: Kommunikationsmåder og -strategier, magtrelationer i samtalen, kulturelt betinget forståelse, stereotyper, forventninger og nonverbal kommunikation. Det er et væsentligt tema, og bogen er svær at lægge fra sig. Man bevidstgøres om den ideelle tolkesamtale: Før-samtalen, hvor tolk og fagligt personale drøfter samtalens indhold og sammenhæng, tolketeknik, samtalens varighed og mulige problemer. I selve samtalen præsenterer tolken sig for klienten og nævner sin tavshedspligt; der tales direkte med øjenkontakt og i korte sætninger, og der skal udvises forsigtighed ved brug af metaforer, slang og humor. Samtalen afrundes, der resumeres og laves evt. en ny aftale. I efter-samtalen evaluerer tolk og fagligt personale samtalen. Misforståelser drøftes for at få klarhed over, om de er sprogligt eller kulturelt betingede.

Tolkning er en fagligt krævende, videnskabelig disciplin. Professionelle tolke er uundværlige for integrationsprocessen. Det forudsætter en bedre organisering af tolkningen og tolkens vilkår, større indsats og interesse i at uddanne tolke og tolkebrugere til et ansvarligt niveau. Desuden bør der drages konsekvenser af forsømmelser som f.eks. manglende brug af tolk, brug af uprofessionelle tolke eller for dårlig tolkning. Lise Paulsen Galal og Ehab Galal argumenterer for, at tolkeuddannelsen oprettes som en bachelorgrad på Københavns Universitet

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder, Klintegården, Skibbyhøj.

EN POSE BLANDEDE BOLCHER

Carsten Nejst Jensen (red.)

Om Voksenundervisning

Grundlag for pædagogiske og diadaktiske refleksioner

Værløse: Billesø & Baltzar 1999
464 sider, 298 kr. 

Voksenundervisning er in, og i kølvandet på de mange kurser og uddannelser følger behovet for undervisningsmateriale med forskellige perspektiver på aktuelle problemstillinger over et bredt felt. Det er typisk nødvendigt for både undervisere og studerende at søge enkelte artikler i tidsskrifter og at orientere sig i faglitteratur.

Carsten Nejst Jensen giver en hjælpende hånd til dette opsøgende arbejde ved at samle artikler og kapitler, skrevet af hovedsagelig danske forfattere med tilknytning til universitets- og seminarieområdet og publiceret inden for det sidste årti. Indlæggene må formodes udvalgt, fordi de tilskrives betydning som en form for milepæle i den pædagogiske debat eller på anden måde skønnes væsentlige i relation til moderne voksenundervisning.

Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at foretage dette sorteringsarbejde uden at præcisere kriterierne for udvælgelsen og med risiko for, at kun en mindre del af artiklerne bliver anvendelige for bogens potentielle målgruppe. Resultatet er blevet en pose blandede bolcher, hvoraf flere af artiklerne har opnået status som klassikere inden for det voksenpædagogiske område. Hver især rummer de gode muligheder for refleksioner over voksenunderviserens praksis, og hermed synes bogens formål at være opnået.

Af Merete Munk, teamleder, Sygeplejeskolen i Odense. 

PÅ DE LOKALE FAGFOLKS PRÆMISSER

Susanne Bang, Lars Koberg Christiansen, Ken Heap

Undskyld, men det er min første krig

­ Om psykosocial træning under vanskelige forhold
Århus: Dafolo 2000
156 sider, 225 kr. 

I det forgangne årti har mange fagpersoner arbejdet med psykosociale problematikker og uddannelse i andre lande. Især krigen i det tidligere Jugoslavien har bidraget til en stigende opmærksomhed på civilbefolkningens psykiske tilstand og senfølger efter en krigstilstand.

Forfatterne er nogle af de pionerer, der ganske tidligt arbejdede med træningsprogrammer i Kroatien og Bosnien. De blev udsendt af en dansk hjælpeorganisation for at etablere et træningsprogram for fagpersoner, dvs. psykologer, pædagoger og socialarbejdere. Det er således deres erfaringer og refleksioner over en opgave, der skal løses i en modsætningsfyldt og ofte kompliceret kontekst.

Etablering af et træningsprogram for fagpersoner indebærer mange overvejelser. Den overordnede projektstruktur må f.eks. indeholde både ledelsesaspekter og en forestilling om, hvordan netværksstrukturer kan opbygges, eller hvordan allerede etablerede faglige netværk kan støttes. En anden vigtig del drejer sig om at forstå den politiske, økonomiske og historiske udvikling. Endelig kommer overvejelserne om den konkrete opgaveløsning og etablering af selve træningsprogrammet. Indeholdt i dette er refleksioner og forståelsen af kulturmødet.

Der findes megen god litteratur, der forklarer, hvad et kulturmøde er, men mindre om samspil, udvikling af samarbejde og udveksling af erfaringer på fagligt niveau. Erfaringer og oplevelser er oftest personbundne og vanskelige at formidle, fordi den subjektive oplevelse er bærende. Forfatterne reflekterer over deres erfaringer og belyser dem med eksempler fra træningsforløbene. Netop fordi de præsenteres gennem subjektive oplevelser og refleksion, er det en uvurderlig kilde til information om, hvordan et kulturmøde kan udforme sig, og hvilken sammenhæng og kontekst man konstant må forholde sig til i lande som Kroatien og Bosnien.

Det psykosociale koncept, udviklet i løbet af det seneste årti, er under stadig forandring. Der har været en tendens til at tro, at det, der er godt hjemme, også er godt ude. Ved træningsprogrammer, der bl.a. tager kulturmødet alvorligt og etablerer træningen, så den overvejende foregår på de lokale fagpersoners præmisser, kan der tages højde for en snigende kolonialiseringstendens, der i visse situationer kan minde om ekspertvælde.

Et af de vanskeligste områder at arbejde med er forsoning. Specielt i det tidligere Jugoslavien er dette område sensitivt og ømtåleligt. Dette område er behandlet med stor indsigt samtidig med, at det gøres klart, at opgaven er uhyre vanskelig at håndtere i træningsprogrammer af denne karakter. Sidste del drejer sig om indholdet i træningsprogrammerne, hvilken undervisning der blev tilrettelagt og hvordan, hvilken effekt træningsprogrammet havde, og hvilke metoder der viste sig anvendelige.

Denne bog adskiller sig fra andre analyser af situationen på Balkan. Projekter som træningsprogrammer af denne karakter er ofte præget af at foregå i løst koblede systemer og under uforudsigelige vilkår. Dette bliver aldeles glimrende præsenteret og illustreret ved hjælp af situationsberetninger og kommentarer fra forfatternes side. Bogen giver indblik i den virkelighed, ansatte i en hjælpeorganisation træder ind i, og der præsenteres væsentlige faktorer og elementer i kulturmødet. Bogen er relevant for sygeplejersker, der overvejer at arbejde uden for det danske sundhedsvæsen, men også for sygeplejersker, der arbejder med flygtninge.

Af Gete Bjerring, MPA, Dansk Røde Kors. Pristina, Kosovo. 

DET GODE SAMARBEJDE

Inger Aanderaa

Relasjoner i teamarbeid

Et psykodynamisk perspektiv

Oslo: ad'Notam ­ Gyldendal 1999
198 sider, 184 norske kr. 

Samarbejdet i en personalegruppe kan være skabende og stimulerende, så selv de mest tunge og krævende arbejdsopgaver bliver spændende og udfordrende. Det er de gode relationer i arbejdsgruppen, der opvejer den kaos, magtesløshed og angst, som ofte fylder i samværet med den psykotiske patient. At samarbejde i en gruppe ­ et team ­ er ikke altid problemfrit. Der er forskel på folks samarbejdskompetence. Nogle ser ud til at have en umiddelbar evne til at skabe og støtte gode mellemmenneskelige relationer. Andre kan have viljen, men er bare ikke i besiddelse af den samme naturbegavelse og fortsætter ufortrødent med en adfærd, så teamet får problemer med at fungere som en helhed. 

Inger Anderaa introducerer den relationelle spektralsten, et redskab til at reflektere over egen fundering i et team. Spektralstenens omdrejningspunkter er patienter, den enkelte medarbejder, organisationen, ledelsen, tværfagligheden og gruppeprocesser, som gensidigt påvirker og påvirkes af relationerne i teamet. Spektralstenen illustrerer et interaktionelt perspektiv. Aanderaas filosofiske grundlag tager udgangspunkt i Heideggers ontologi, hvor han pegede på sammenhænge i menneskets væremåder og på måder at forstå væremåderne på gennem den hermeneutiske cirkel. Denne forståelseshorisont suppleres med et psykodynamisk perspektiv, hvor relationer mellem mennesker belyses, både når interaktionerne er destruktive, og når de fører til vækst og modning og gode relationer. Heideggers tænkning fremstilles let tilgængeligt på trods af, at han ofte benyttede et ejendommeligt sprog, hvor han tillagde ord en anden betydning end almindeligt indarbejdet i daglig tale.

Aanderaa beskriver teorier om selvet, objektrelationer og jeg-psykologi, gruppeprocesser, den enkeltes forhold til sig selv og andre, ureflekterede forhold til følelser, parallelprocesser og induktion af fremmende følelser, og hun relaterer dem utroligt vedkommende til sygeplejen på det metateoretiske, det teoretiske, det teknologiske og det praktiske niveau.

Det gode samarbejde skal der værnes om, for at patienterne oplever psykisk vækst og modning og den enkelte medarbejder engagement og glæde i arbejdet. Mennesket erkender stykvis og delt, vor forståelse er midlertidig, og vi kan aldrig indfange eller fastholde og eje sandheden. Det må mane til forsigtighed og ydmyghed. Bogens sidste sætning giver stof til eftertanke i en tid med konstante ændringsprocesser i sundhedssektoren, hvor dektruktiv adfærd i et team nemt kan opstå som følge af angst for det ukendte: ''Å bidra til et godt teamarbeid betyr derfor til syvende og sist å bearbeide seg selv og sine egne holdninger.''

Bogen henvender sig til sygeplejestuderende og sygeplejersker på videreuddannelse, og hvor man er ved at implementere teamwork.

Af Anna Winkel, ansvarlig praktikvejleder, Klintegården, Frederikssund. 

MAGTKAMP VIA JANTELOV

Feiwel Kupferberg

Kald eller profession
- ­ at indtræde i sygeplejerskerollen

København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1999
200 sider, 210 kr. 

En nyuddannet sygeplejerske gennemløber tilsyneladende en konfliktfyldt proces, når hun indtræder i sygeplejerskerollen. Den vigtigste del af socialiseringen finder sted inden for uddannelsesinstitutionen, sygeplejeskolen, hvor de studerende socialiseres til en opfattelse af faget som en profession, dvs. et selvstændigt fag, der er ligestillet med den medicinske profession. Blandt erfarne sygeplejersker i praksis udøves faget overvejende som en medicinsk hjælpedisciplin, hvor kaldstanken stadig dominerer. Dette sidste begrundes bl.a. med de urimelige arbejdsvilkår, sygeplejersker ofte har, og den forholdsvis ringe status, faget tildeles i sundhedsvæsenet. Denne kløft mellem profession og kaldstanke, mellem en professionsidentitet og virkelighedens verden, er omdrejningspunkt gennem hele bogen. De nyuddannede sygeplejersker takler konflikten på forskellig måde afhængig af deres biografiske erfaringer. Det er dog det fælles træk, at dilemmaet giver anledning til skuffelse over, hvor lidt frirum de nyuddannede har til at udfolde sig som professionelle sygeplejersker.

Forholdet mellem teori og praksis er et andet konfliktområde, der kræver stillingtagen af de nyuddannede sygeplejersker. I de fleste professioner dominerer teorien over praksis. Inden for sygeplejefaget er teoriens hegemoni over praksis stærkt omstridt. Hvem skal udøve den dominerende rolle, teoretiker eller praktiker? ''Denne interne magtkamp er i virkeligheden mere afgørende for sygeplejeprofessionens fremtid end enkelte overenskomster og politikeres forskellige kompromisforslag'' (s. 90). Helt konkret bliver nyuddannede sygeplejersker konfronteret med magtkampen via janteloven, der udøves af ældre generationer af sygeplejersker. Jantelovseffekten sættes ind, når erfarne sygeplejersker i praksis bliver klar over, hvor meget teori de nyuddannede besidder.

Hensigten med udgivelse af bogen er at yde et bidrag til, at sygeplejefaget kan udvikle sin egen, helt selvstændige disciplin. Nordjyske sygeplejersker interviewes ud fra en biografisk videnskabelig metode, hvorved der udvikles viden om, hvordan nyuddannede sygeplejersker oplever og erfarer at indtræde i fagets professionsunivers. Læseren præsenteres afgjort for ny viden, der har betydning for udvikling af sygeplejeidentitet, og denne viden kan anvendes til selvrefleksion og omdannelse af forforståelse blandt fagets udøvere. Netop selvrefleksion opfattes som afgørende for udvikling af en profession ifølge den præsenterede professionsopfattelse.

Forfatteren har en ph.d.-grad i sociologi og har som ekstern underviser i uddannelsen bl.a. kendskab til og interesse for sygeplejefaget og dets udøvere. Undertiden giver han velargumenterede forslag til, inden for hvilke områder sygeplejersker kan udvikle viden i bestræbelserne på at blive en selvstændig disciplin.

Læseren præsenteres på tilgængelig måde for omfattende sociologiske begreber. Kilderne hentes overvejende fra amerikansk og engelsk sociologi, og der refereres flere sociologiske undersøgelser, ofte mere end 30 år gamle. Det begrundes undertiden med, at der ikke foreligger nyere undersøgelser. Jeg savner et forbehold over for kilderne og dermed en problematisering af undersøgelsernes værdi og holdbarhed. Dels pga. undersøgelsernes alder, men ikke mindst i forhold til at amerikansk og engelsk samfund og kultur på visse områder er meget anderledes end i Danmark. Forfatteren antyder, at han fremover vil fortsætte med at udforske sygeplejefaget og dets genstandsområde. Det er altid værdifuldt, når en ikke-sygeplejerske kan udvikle viden om forhold i faget, hvor sygeplejersker måske til dels er kulturblinde.

Af Birgitte Jensen, afdelingslærer ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København.