Resuméer af international forskning

SØVNPROBLEMER PÅ AKUTTE SENGEAFSNIT

Redeker NS. Sleep in Acute Care Settings: An Integrative Review. J Nurs Sch 2000; 31(1): 31-8.

Formålet med undersøgelsen er at give en integreret gennemgang af søvnmønstre, faktorer, der påvirker søvn, og interventioner, der fremmer søvn, hos voksne, akut syge, hospitalsindlagte patienter. Ydermere at diskutere metodologiske udfordringer forbundet med undersøgelse af søvn hos denne patientgruppe og foreslå emner til fremtidig forskning.

Forskningslitteratur om søvnmønstre hos voksne, akut syge, hospitalsindlagte patienter blev søgt på Medline og CINAHL inden for de sidste 30 år. Undersøgelserne blev ordnet i følgende kategorier: Beskrivende studier ved hjælp af objektive og subjektive mål og sammenlignende studier af personlige data, helbredstilstand, miljømæssige faktorer og søvn. Det viser sig, at søvnproblemer forekommer hyppigt, men ytrer sig vidt forskelligt blandt indlagte patienter. Mange personlige, helbredsmæssige og miljømæssige faktorer har indflydelse på søvnen. Det ser ud til, at adfærdsmæssige interventioner kan nedsætte søvnproblemer, men der eksisterer kun få undersøgelser, der beskriver følgerne af søvnproblemer hos akut syge patienter.

Konklusionen er, at der mangler kliniske undersøgelser, der beskriver sammenhængen mellem søvn og faktorer som døgnrytme, fysisk aktivitet, belysning og spisetider. Studier af denne art kan hjælpe med at identificere patienter, der har risiko for at udvikle søvnproblemer, og udvikle et teoretisk grundlag for søvnfremmende interventioner. De metodologiske problemer forbundet med disse undersøgelser ligger såvel i at kunne beskrive patienterne og hospitalsmiljøerne som i at kunne måle søvnens kvalitet. 

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

SYGEPLEJEPRAKSIS VED LUKKET SUGESYSTEM

Paul-Allen J, Ostrow CL. Survey of Nursing Practices with Closed-System Suctioning. Am J Crit Care 2000; 9(1): 9-19.

Litteraturen om lukkede sugesystemer er begrænset, og der savnes forskning herom. Der mangler viden om hyppighed af sugning med åbent og lukket sugesystem og om sygeplejepraksis i forbindelse med lukket sugesystem.

Formålet med undersøgelsen var at beskrive, hvor hyppigt intensivsygeplejersker suger med henholdsvis åbent og lukket sugesystem og ydermere at beskrive sygeplejepraksis i forbindelse med lukket sugesystem, iltning og manuel ventilation.

Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor et stratificeret udsnit af intensivsygeplejersker (underinddeling af bl.a. uddannelsesniveau) med medlemskab i American Association of Critical-Care Nurses fra en bestemt region i USA blev bedt om at besvare et skema med 19 spørgsmål. Besvarelsesprocenten var 50.

Resultaterne viste, at lukkede sugesystemer anvendes på mange intensivafdelinger, men at praksis varierer. Det er mere almindeligt at hyperoksygenere end at overtryksventilere, når patienten er på lukket sugesystem. Sygeplejersker mangler viden om principperne for hyperoksygenering og overtryksventilation.

Konklusionen er, at der er behov for mere forskning om lukkede sugesystemer og især om praksis i forbindelse med hyperoksygenering og overtryksventilation samt effekten heraf på sugeinduceret hypoksæmi.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

SYGEPLEJESTUDERENDES ETISKE BESLUTNINGSTAGNING ­ ANALYSE OG EVALUERING

Sung-Suk H, Sung-Hee A. An analyze and evaluation of student nurses' participation in ethical decision making. Nurs Ethics 2000; 7(2): 113-23.

I en studie var formålet at analysere, hvilke typer og hyppighed af etiske dilemmaer studerende opfatter, at analysere deres begrundelser for etisk beslutningstagning og at evaluere deres beslutninger.

100 studerende, der havde gennemgået et kursus i etik, skulle beskrive etiske dilemmaer fra deres kliniske praksis. Til analysen arbejdede forfatterne med en model med flere niveauer: data (dilemma), identificere og tydeliggøre etiske komponenter, tydeliggøre situationen, etiske regler og principper, etisk kodeks for sygeplejersker, betragte alternativer, beslutning og evaluering. Kriterier for etisk beslutningstagning var argumenternes kvalitet, beherskelse af etiske teorier og principper, identifikation af moralske spørgsmål og evne til at argumentere for begge sider af et problem.

Undersøgelsen viste, at dilemmaerne kunne grupperes i fire kategorier med i alt 27 typer. 1) ''Respekt for livet'' indeholdt f.eks. typen ''familien giver op over for en patient, der ikke kan blive helbredt.'' 2) ''Sygeplejersken og patienten'' indeholdt typen ''ikke at fortælle sandheden.'' 3) ''Sygeplejersker og professionel praksis'' og 4) ''sygeplejersken og samarbejdspartnere.'' Den mest anvendte etiske regel var ''sandhed,'' og de mest forekommende principper var ''respekt for livet'' og ''ikke-skade-princippet.'' Det væsentligste anliggende var patientens velbefindende. I den moralske begrundelsesproces forsøgte de studerende at anvende kritisk og refleksiv tænkning samtidig med etiske principper og regler fra den teoretiske undervisning.

Af Helle Stryhn, vicerektor, exam.pæd., cand.pæd.stud.

KØLEDRAGT TIL PATIENTER MED DISSEMINERET SKLEROSE

Flensner G, Lindencrona C. The cooling-suit: a study of ten multiple sclerosis patients' experiences in daily life. J Adv Nurs 1999; 29: 1444-53.

Patienter med dissemineret sklerose lider ofte af varme. I denne undersøgelse har man studeret, hvordan en køledragt bestående af hue og vest med cirkulerende, kølende væske, et ''mikroklimaanlæg'' kan forbedre livskvalitet og ADL. Undersøgelsen tyder på, at køledragten kan forbedre patienternes evne til egenomsorg. Køledragten kan lindre varmegener, men somme tider også være ubehagelig at have på. Alle deltagere rapporterede dog, at deres sociale liv blev forbedret under interventionen. Nogle oplevede øgede bevægelsesmuligheder, andre at det sociale liv blev mindre konfliktfyldt. Andre fordele var den afkølende følelse, som gav velvære hos de fleste, en beroligende og afslappende fornemmelse og en livgivende oplevelse. ''My body is vitalized and I feel as if it has brought me back to life again.''

Tre former for dataindsamling blev benyttet: Struktureret spørgeskema, kategoriseret efter Orems egenomsorgsteori, semistrukturerede interview og semistrukturerede dagbogsnotater. Hver deltager var sin egen kontrol, idet resultater af ADL før og efter interventionen blev sammenholdt. Metoden synes også anvendelig i andre interventionsstudier af patienter med kroniske lidelser.

Det er også interessant at se, hvordan Orems teori bruges på en lille gruppe informanter (N=10), og hvordan tal- og tekstdata kombineres uden brug af statistiske beregninger. I seks tabeller demonstreres resultaterne før og efter brug af køledragten enkelt og forståeligt. Interviewene præsenteres også kort og klart.

Af Elisabeth O.C. Hall, cand.cur., ph.d., afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.