Synspunkt: Salutogenese - det, der danner sundhed

WHOs målsætning om Sundhed for alle år 2000 er ikke nået, selvom vi har haft mange år til det. Sundhed opnås ikke kun gennem sund kost, motion, nul rygning og alkohol. Selvom der er mange andre faktorer, der har større betydning for, om vi føler sundhed, er det dog udelukkende dem, der bliver fokuseret på i medierne, og lige lidt hjælper det.

Jeg tror, sundhedsdebatten bliver nedprioriteret, fordi der er så få, der har fundet ud af at tjene penge på sunde mennesker, mens der er masser af mennesker, der tjener mange penge på syge mennesker. Det har jeg erfaret gennem mange års ansættelse i sygehussektoren.

Jeg blev uddannet som sygeplejerske for 25 år siden og lærte at yde sygepleje og opfatte mennesket ud fra sygdomsbegrebet. For fem år siden blev jeg videreuddannet som sundhedsplejerske, og i retningslinjerne står der, at jeg skal yde sundhedsfremme og forebygge sygdomme. Det er en svær proces at omstille sig og tænke på en helt anden måde. Som sundhedsplejerske skal jeg bevæge mig mellem de to begreber, som repræsenterer direkte modsatrettede opfattelser af mennesket.

Ser man på sygdomsbegrebet, bliver mennesket grundlæggende opfattet som potentiel sygdomsbærer med konstant risiko for at blive syg ­ og dermed bruger af sundhedsvæsenet. Så snart vi føler os syge, bliver symptomerne hurtigt diagnosticeret som en fysisk defekt i kroppen, og vi har næsten uanede muligheder for at blive observeret, undersøgt og behandlet af eksperter. I bedste fald overlever vi og bliver raske. For at forhindre at vi atter bliver syge, kan vi gå til kontrol eller få forebyggende medicin. Alt dette koster masser af penge, og den danske sundhedssektor er, trods navnet, bygget op om et sygdomsbegreb.

Betragter vi derimod mennesket ud fra sundhedsbegrebet, bliver mennesket grundlæggende opfattet som værende sundt fra undfangelse til død. Sundhed er kraft og styrke. Det vil sige, at mennesket har mod på livet og evner at mestre sin tilværelse. Mennesket er i stand til at tage ansvar og gribe ind, før noget går galt. Ved salutogenese forstås, at vi skal fremme organismens aktive ressourcer og samspillet med omgivelserne ved at se på sammenhænge og styrke ressourcerne frem for at finde fejl, der skal rettes.

Sundhedspersonalet bør spørge sig selv, om de har vilje til at tænke sundhed ud fra et nuanceret sundhedsbegreb, eller om de ønsker at fastholde sygdomsbegrebet. Hvis vi vælger at arbejde med salutogenese, skal vi starte i den primære sektor. Det kræver, at vi tænker på en helt anden måde. I stedet for at bruge pengene, når det er gået galt, skal pengene bruges, når der begynder at komme ubalance i en sund borgers liv. Den primære sundhedstjeneste og de lokale sundhedscentre skal være opsøgende, vejledende og rådgivende, når sundhed skal bevares.

Der er overordnet seks vigtige områder at forholde sig til ved salutogenese. Et eksempel på hvordan sundhedsplejersker kan bruge disse seks faktorer, er den gravide pige, som ryger. Hun ønsker råd og vejledning om, hvordan hun kan holde op, og jeg tilbyder at gennemgå de seks faktorer, der har betydning for, om man føler sundhed, således at pigen kan finde den rette sammenhæng.

De værdi- og holdningsmæssige faktorer omhandler de grundlæggende etiske værdier, som har betydning for, hvordan vi styrer forskellige situationer i livet, og hvordan vi opfatter og behandler hinanden som mennesker. Er pigen altid blevet behandlet som et ligeværdigt menneske? Er hun omgivet af livsglade mennesker, der ser positivt på livet, og har tillid til, at hun kan holde op med at ryge? Er der sammenhold i hendes familie, og tryghed parterne imellem, således at hun kan fortælle om de vanskeligheder, rygeophøret kan medføre? Har familien respekt for hendes beslutning, og støtter de kærligt og omsorgsfuldt op omkring hende? Er pigen selv et menneske med mod på livet og ansvarlig for sit eget liv?

Kan hun sætte sig et mål og være i stand til at følge dette mål? Kan hun vurdere optræk til problemer og forebygge, at problemerne udvikler sig, f.eks. ved at undgå planlægning af rygeophør inden en stor fest?

Kan hun ændre sine planer, hvis der skulle opstå uventede forhindringer, og lægge taktik for en ny plan, og har hun evnen og viljen til at handle ud fra denne planlægning? Har hun evnen til at tænke og vurdere fremadrettet, og forudse, hvordan hun selv og andre vil reagere på hendes beslutning om at holde op med at ryge?

Ved at få viden om disse faktorer kan hun finde ud af, hvordan hun vil reagere i vanskelige situationer eller give et svar på, hvorfor hun vil reagere, som hun gør i den givne situation.

Investeringer i sundhed

De fysiske og kropslige faktorer omhandler vores kraftkilder, hvor styrken ligger i vores immunsystem. Det vil sige, hvis vi er i god fysisk form, spiser sundt, har et minimalt forbrug af tobak og alkohol, sover godt om natten, lever, hvor de trafikale og miljømæssige påvirkninger er acceptable ­ og der er balance mellem arbejdsliv og privatliv ­ er vores risiko for at blive fysisk syge minimal. Hvis nogle af disse faktorer ikke opfylder vore egne forventninger, er vore opgaver større, end vi selv mener vi kan klare. Risikoen for at blive syg er til stede, hvis vi ikke siger stop i tide.

Vores gravide pige, der skal holde op med at ryge, har det problem at hun ryger, men ved at det er usundt, og er nervøs for, at barnet vil tage skade. Pigens sundhed og succes med rygestop afhænger af, hvordan hun mestrer sine stressorer. Stressorer er forskellige hændelser i vores liv, der fremmer sundheden, og som altid er til stede. De skal ikke bekæmpes, da de ikke er ubehagelige. Men pigens sundhedstilstand afhænger af, hvordan hun mestrer sine muligheder i den enkelte situation: Ser hun positivt på de forskellige hændelser i livet, ser hun mulighederne, hvor hun ved, ting kan lykkes ­ ser hun negativt på hændelserne, ser hun kun begrænsningerne, hvor intet rigtigt vil lykkes.

Adgangen til penge er en vigtig generel modstandsressource. Har vores gravide pige et sted at bo og penge til at betale både for husleje og mad?

De kognitive og emotionelle faktorer omhandler, hvordan man har fået sin viden og erfaringer ­ og hvordan de anvendes. Både den viden, der eksisterer og vores adgang til den i form af uddannelse. Hvordan er socialiseringen foregået. Hvor længe har vores gravide pige gået i skole, har hun en uddannelse og et job? Kan hun sortere den tilgængelige viden og information om rygning? Kan hun læse, kan hun forstå et sprog?

De emotionelle faktorer omhandler følelser, hvor jeg-identifikation refererer til vores selvværd eller selvbillede ­ følelser af sammenhæng, og det billede, man har af den verden, man lever i. En stærk jeg-identitet er en stærk modstandsressource. Har vores gravide pige et stærkt jeg, har hun selvværd. Ved hun, at fordi hun er præcis den person, hun er, kan hun holde op med at ryge. Har hun selvtillid nok til at fortælle vennerne, at hun nu holder op med at ryge, at hun stadig gerne vil omgås dem, men at hun enten vil gå, når de ryger i hendes nærhed, eller vil bede dem om at forlade lokalet? Er hun stærk nok til at overholde aftalerne med sig selv uanset vennernes reaktioner.

Hvis hun ikke tror så meget på sig selv, vil hun investere en større formue på afvænningsmidler, som f.eks. nikotintyggegummi. Har hun vanskeligheder med at læse og samtidig er svag i sin evne til at styre livet, kan hun ikke forstå konsekvensen af skreven information.

Det er vigtigt at huske, så vi ikke udleverer en masse pjecer om rygeafvænning.

Har vores gravide pige familie? Har hun venner? Er forholdene overfladiske? Eller er der enkelte personer, som hun kan betro sig til, og som kan hjælpe hende? Hvis hun ingen nære relationer har, kan vi fungere som støttepersoner.

Kendetegnet ved kultur er, at der mellem mennesker er en form for enighed om de store spørgsmål i livet. Hvordan behandler vi folk i social ubalance, hvordan er omsorgen for vore gamle mennesker, hvad gør vi med børnene, og hvordan reagerer vi på døden? I nogle familier er kulturen statisk, der sker ingen forandring, og de mennesker, der er født ind i denne kultur, forventes passivt at overtage kernen i denne kultur og videreføre den nærmest uforandret. I andre familier ses kulturen som mere dynamisk og fremadrettet, som en integreret del af personligheden som udvikler sig, men relaterer til familiens kerne.

Et stærkt fundament i egen kultur giver et stærkt ståsted, hvorfra det er nemmere at udvikle sig. Man har fået en ledestjerne. Afhængig af hvordan kulturen er i familien, kan der opstå kaos i de familiære kulturværdier, og det vil give store problemer i familien, hvis et af familiemedlemmerne ønsker at skabe sin egen virkelighed i kraft af sig selv.

Kulturen og dens sociale struktur er muligvis den mest magtfulde modstandsressource. Der er stadig mange mennesker, som bliver udstødt af deres egen familie, hvis de ikke følger familiens kultur. Hvordan opfatter vores gravide pige sin egen families kultur?

Primærsektoren skal tilbyde hjælp ved behov. Derfor skal vi lytte til pigen for at høre, hvad hun ønsker vores hjælp til, finde det positive i situationen og ud fra hendes ønske rådgive og vejlede med henblik på at finde det område, der er årsag til hendes rygeproblem. Hvad kan hun selv klare, og hvilken hjælp skal hun have af andre?

Hvis hun har stor ubalance i forbindelse med en af faktorerne, kan jeg foreslå forskellige hjælpeforanstaltninger således, at ubalancerne kan bearbejdes, og hun kan nå sit mål. Jeg mener, at en af de vigtigste faktorer for sundhedspersonalet er vores egen værdi ­ og holdningsbearbejdelse. Vi skal have et helt afklaret forhold til, hvordan vi behandler andre mennesker og hinanden.

Hvis vi som primær sektor vælger at bevare befolkningens sundhed, kan vi opstille mål i den rækkefølge, der er økonomiske midler til rådighed. Der skal bruges mange penge i en overgangsperiode, indtil de sundhedsfremmende tiltag virker. Derefter vil der kunne spares rigtig mange penge på behandlingssystemet. 

Bitten Sarring er ansat ved sundhedsplejen på Vesterbro i København.