Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Sygeplejediagnose: Besværlig

Der skal to til, før der kan opstå interaktion ­ god eller dårlig. Men det er ikke nødvendigvis patienten, der bærer hovedansvaret, når det går dårligt.

Sygeplejersken 2000 nr. 29, s. 15

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

En rigtig scorefrederik, der lummert kommenterer pasformen på sygeplejerskens kittel, og som har for vane at falde i søvn med dynen kastet til side, så der er frit udsyn til hans private dele. Den klistrede patient, der skamroser den ene sygeplejerske på bekostning af hendes kolleger. Den konstant utilfredse, der kaster et vækkeur efter nattevagten på hendes tidlige morgenrunde.

Den seksuelt provokerende, den manipulerende og den aggressive patientadfærd bliver analyseret i artiklen ''Responding to ''Difficult'' Patients'' i American Journal of Nursing nr. 12, 1999. Forfatterne understreger, at deres beskrivelser af disse patientkategorier ikke er diagnosticering af personlighedsafvigelser. Det handler om adfærden hos disse patienter, der ofte betegnes som vanskelige eller besværlige af personalet.

Om de besværlige patienter generelt skriver forfatterne, at deres adfærd har konsekvenser for sygeplejen. F.eks. kan sygeplejerskens ubehag ved patienterne resultere i, at de kun får den mest nødtørftige fysiske pleje, mens de ellers vil søge at undvige anden interaktion med patienterne. Den uheldige adfærd sættes i relation til patienternes følelse af usikkerhed og manglende kontrol under sygdom og indlæggelse. Stress kan være skyld i, at eksisterende personlighedstræk kommer overdrevent til udtryk i patienternes mestring af deres utrygge situation. Artiklen bringer eksempler på, hvordan seksuel provokation, manipulation og aggression kan vise sig, og giver anvisninger på, hvordan sygeplejersken kan sætte en stopper for den utilbørlige adfærd ved at optræde konsekvent, professionelt, støttende og terapeutisk.

Problematisk adfærd

Forfatternes udgangspunkt er altså, at problemerne med disse vanskelige og besværlige patienter skal findes i patienterne, og at løsningen består i at få patienterne til at opføre sig anderledes. Sygeplejersken kan medvirke til, at den problematiske adfærd accellererer, hvis hun ikke forstår, hvad der kan ligge bag og ikke handler hensigtsmæssigt. Der bliver slet ikke stillet spørgsmål ved sygeplejerskens adfærd. Om sygeplejersken selv udsender uimodståelige seksuelle signaler. Om sygeplejerskens hele attitude viser, at hun ikke regner sine kolleger for noget. Om sygeplejersken har vækket sin patient brutalt uden hensyn til, om han gerne ville sove længe.

''Besværlige patienter'' er et begreb, der tages i brug ved dårlig interaktion mellem patient og sygeplejerske. ''Vi,'' sygeplejerskerne, diagnosticerer selv, hvem der hører ind under kategorien. Begrebet er så udbredt, at selv patienter og pårørende kan finde på at betegne sig som ''besværlige,'' om end med en en ironisk distance.

Repressiv tolerance

I artiklen ''Besværlige patienter og pårørende'' i dette nr. af Sygeplejersken går Jytte Jakobsen imidlertid bag om patientens og den pårørendes stress, angst, afmagt og vrede og ser på, hvad der har fremkaldt reaktionerne, der har ført til, at hun og hendes mand er blevet regnet som besværlige. Det er personalets konkrete adfærd, manglende hensyn, plejeforsømmelser og brudte aftaler, der har udløst vreden, afmagten og angsten.

Der skal to til, før der kan opstå interaktion ­ god eller dårlig. Men det er ikke nødvendigvis patienten, der bærer hovedansvaret, når det går dårligt. Det er så nemt at affærdige patient og pårørendes klager med, at de er i krise, er angste og stressede. En repressiv tolerance, der skåner sygeplejersken for at erkende, at det måske er hende selv og en mangelfuld pleje, der er årsag til patientens reaktioner.

Selvfølgelig findes der patienter, der er grundlæggende ubehagelige, som stiller urimelige krav, og som aldrig kan blive tilfredse. Personer med en skidt karakter kan også blive syge. Men i ganske mange situationer bør den besværlige eller utilfredse patient nok give anledning til selvransagelse hos personalet. Er det os selv, der har fremprovokeret utilfredsheden?

Intet er så besværligt som patienter, der forventer ordentlig behandling. Det skulle da lige være patienter, der selv søger viden om deres sygdom, den bedste behandling og sygepleje og om deres rettigheder. Det er, hvad vi kan forvente af en voksende del af fremtidens patienter.