Fosterreduktion

I de senere år har de nye metoder til befrugtning givet utallige barnløse par mulighed for at få ønskebarnet. På verdensplan viser det sig samtidig, at behandlingerne har øget antallet af flerfoldgraviditeter dramatisk.

Stigningen i tvillinge- og trillingefødsler pga. barnløshedsbehandlinger har også været markant i Danmark: 25 ud af 100 graviditeter, der opstår efter behandling, ender med en tvillingefødsel. To ud af 100 graviditeter efter behandling ender med en trillingefødsel.

I dag er hver 55. fødsel i Danmark en tvillingefødsel. Til sammenligning resulterede kun hver 70. fødsel i tvillinger, før de nye befrugtningsteknikker begyndte at slå igennem i midten af firserne.

Der er flere risici forbundet med flerfoldsvangerskaber. Børnene kan gå til undervejs, de kan blive født for tidligt og/eller med handicap, og moderen kan blive syg under svangerskabet, og efter fødslen kan der opstå problemer i familien af både social og økonomisk karakter. Disse risici eksisterer, hvad enten der er tale om hjemmelavede eller lægehjulpne flerfoldsvangerskaber.

Det er imidlertid muligt at mindske risikoen ved at reducere antallet af fostre, og kvinder, der bliver gravide med trillinger eller derover, også de ''hjemmelavede,'' tilbydes fosterreduktion.

En reduktion foretages, hvis der er risiko for, at alle fostre vil gå til, såfremt man forsøger at gennemføre svangerskabet, eller hvis der er fare for kvindens helbred. En reduktion kan også finde sted, hvis der er noget galt med et af fostrene.

Det er derimod ikke muligt at reducere af bekvemmelighedsårsager. Hvis man blot synes, det er besværligt med trillinger eller tvillinger, og kun havde drømt om et enkelt barn, er det således ikke begrundelse nok til at få gennemført en fosterreduktion. Man kan heller ikke få reduceret antallet af fostre efter køn.

Hvordan foregår fosterreduktion?

Lægen sprøjter en høj koncentration af kaliumklorid direkte ind i fosterets hjerte og fremkalder et hjertestop. Det foster, der ligger nemmest for, udvælges. Det er som regel det foster, der ligger tættest på moderens maveskind. Har et af fostrene en kromosomfejl eller er skadet på anden måde, vælges dette.

Efter indgrebet, som foregår ambulant og under lokalbedøvelse (nogle steder i fuld narkose), skal forældreparret blive i nærheden af hospitalet/klinikken et døgn for at gennemgå en scanning næste dag. Selv om kaliumkloriden skulle fremkalde et hjertestop, sker det yderst sjældent, at fosteret overlever. For at kunne finde det samme foster igen sprøjter nogle læger en lille smule luft ind i den pågældende fostersæk, der da vil fremstå en smule mere grå på scanningsbilledet. Der er ikke lavet statistik på, hvor tit disse indgreb gentages, men en læge, der har foretaget fosterreduktioner siden 1988, oplyser, at det for den pågældende er sket to gange ud af 35.

Siden oktober 1997 har der været anmeldelsespligt for fosterreduktioner, som skal indberettes til Sundhedsstyrelsen. Frem til årsskiftet 1999/2000 er der foretaget 44 reduktioner (ca. 20 om året). Der er lavet statistik på de 35 første. Hovedparten af reduktionerne er foregået for at mindske risikoen for at miste alle fostrene, mens der i ca. en tredjedel af tilfældene yderligere har været skader eller risiko for skader på børnene. Der foretages væsentligt flere reduktioner hos den gruppe af kvinder, der får hormonstimulation og insemination, end hos den gruppe, der får lagt æg op. Visse fertilitetslæger mener, at antallet af fosterreduktioner er op til dobbelt så højt, og at man mangler at indberette lægeinformation bl.a. pga. forglemmelser.

Allerede inden en hormonbehandling, insemination eller ægoplægning finder sted, har lægen pligt til at informere kvinden om, at metoderne kan resultere i flerfoldgraviditet. Lægen har også pligt til at informere om, at trillingegraviditeter er vanskeligere at gennemføre end tvillinge- og enkeltgraviditeter. Lægen skal endvidere orientere om muligheden for fosterreduktion, samt hvad det indebærer, og om risikoen ved indgrebet.

Lægerne oplever imidlertid, at forældrene i nogle tilfælde er så fokuserede på det at få ét barn, at de ikke lytter eller vil høre, når de bliver orienteret om muligheden for graviditet med mere end et foster. Forældrene oplever omvendt, at lægerne måske ikke

Side 7

gør så meget ud af, at der kan komme flere end beregnet, og nogle beretter, at de overhovedet ikke har hørt om muligheden for at reducere en flerfoldgraviditet. Der er hverken noget krav om skriftligt oplysningsmateriale vedrørende risikoen for graviditet med mere end ét foster eller om fosterreduktion.

Risikoen ved fosterreduktion

Når lægerne i Danmark informerer om risikoen ved en fosterreduktion kontra at gennemføre et flerfoldsvangerskab, gøres det bl.a. med baggrund i tal fra en amerikansk undersøgelse, der viser, at det optimale er at reducere til to. Hvis man reducerer til én, er der nemlig større risiko for, at moderen slet ikke får noget barn. I de tilfælde, hvor man ikke gør noget ved en trillingegraviditet, vil en fjerdedel eller 25 pct. af graviditeterne ende med, at alle fostrene aborteres spontant. I de tilfælde, hvor man reducerer trillinger til tvillinger, mister kvinden ­ ligesom ved almindelige tvillingegraviditeter ­ i seks pct. af graviditeterne, alle børnene.

Ifølge den amerikanske undersøgelse formindskes risikoen for det samlede svangerskab altså med 19 pct., hvis man reducerer fra trillinger til tvillinger, mens der dog stadig er en vis risiko for, at tvillingerne dør. Risikoen for at miste alle børnene, hvis man gennemfører et svangerskab, som tæller mere end tre, er dog endnu højere.

På verdensplan er der imidlertid ikke enighed om, hvorvidt en reduktion mindsker risikoen ved et trillingesvangerskab, selv om det står klart, at det er tilfældet ved fem- eller firlingesvangerskaber. Læger og forskere refererer i den forbindelse til en række forskellige undersøgelser, der alle varierer. Der er således intet entydigt bevis på, at en reduktion øger chancen for overlevelsen for trillinger, ligesom der på verdensplan ikke er enighed om det grundlag, som danske læger rådgiver efter.

Eftervirkninger

Der er endnu ikke lavet nogen undersøgelse i Danmark over de psykologiske følger af en fosterreduktion, men i andre lande har man set tilbage. Kort fortalt havde forældrene det stort set godt efter reduktionerne, mens omstændighederne og hele forløbet omkring selve reduktionerne oplevedes som stærkt kaotiske og følelsesmæssigt meget hårde.

Enkelte fortrød reduktionen, mens alle entydigt understregede, at det var vigtigt, at man aldrig blev sat i dette dilemma overhovedet. Efter som barnløs at have kæmpet så hårdt for overhovedet at få ét barn blev det opfattet som fuldkommen absurd pludselig at skulle tage stilling til at ombringe nogle af dem. Men parrene siger samtidig, at glæden over at få et barn/børn overskygger de problemer, der havde at gøre med fosterreduktionen.

Lovgivning

Loven om kunstig befrugtning er ikke revideret af Folketinget, da alle ændringsforslag faldt ved tredjebehandlingen i maj. Blandt forslagene var, at det fremover kun skulle være muligt at lægge et enkelt æg op, at begrænse hormonpåvirkningen, og at der skulle udarbejdes skriftligt informationsmateriale til de kommende forældre. Kristeligt Folkeparti har bebudet, at de vil stille et nyt forslag til en lovændring, når Etisk Råd efter sommerferien formentlig offentliggør en redegørelse om kunstig befrugtning.