Opgør med den delte sygehusledelse

Side 6
Billede

Side 7

Amterne er i gang med at effektivisere og modernisere sygehusledelserne, og en af konsekvenserne kan blive et farvel til den delte sygehusledelse.

Dermed risikerer sygeplejerskerne at miste lederindflydelse.

Flere amter har allerede eller er i gang med et opgør med den såkaldte trojkamodel. Hvor der hidtil har siddet en læge, en sygeplejerske og en administrator i den øverste ledelse, dukker der i amterne nye ledelsesstrukturer op, hvor lederansvaret ofte er samlet hos en enkelt person.

Processen har været i gang gennem længere tid, men det er som om, at amterne i øjeblikket er i gang med et større opgør med den delte ledelse.

Forklaringen er, at regeringen har pålagt amterne at etablere såkaldte funktionsbærende enheder, hvor man samler specialer på tværs af sygehusene inden for et amt. En sådan øvelse kræver nødvendigvis, at der bliver ændret på den eksisterende ledelsesstruktur.

Samtidig har regeringen og amterne i den seneste økonomiaftale aftalt, at der skal sikres en mere entydig fordeling af lederansvaret på sygehusene.

Når flere amter ser ud til alligevel at ville ændre radikalt på ledelsesstrukturen, skyldes det sandsynligvis, at når nu amterne er i gang med at diskutere ledelse, kan de bruge anledningen til at få taget en debat om den samlede ledelsesstruktur. Sygehuskommissionen anbefalede for et par år siden, at amterne burde tage et opgør med trojkamodellen.

I stedet burde de udvikle nye ledelsesstrukturer, der i højere grad er tilpasset forholdene på de enkelte sygehuse.

Den opfordring ser nu ud til at blive fulgt i forbindelse med etableringen af de funktionsbærende enheder.

Det kan være nyttigt at diskutere ledelsesstrukturen på sygehusene, men flere af amtskredsformændene i Dansk Sygeplejeråd er skeptiske og nervøse for den igangværende proces.

''Den handler for meget om at sikre lægerne mere indflydelse og for lidt om at sikre kvalitet for patienterne. Fremfor at diskutere, hvordan behandlingen og plejen organiseres bedst, vælger amterne at diskutere ledelsesstruktur med fokus på især lægernes interesser,'' mener Jan Toft fra Sønderjyllands Amt.

Hans kollega fra Ringkøbing Amt, Bodil Carstensen, oplevede for nogle måneder siden, at økonomiudvalget i Ringkøbing Amt fremsatte et forslag, der sandsynligvis ville have fjernet både chefsygeplejersken og oversygeplejerskernes lederindflydelse.

Forslaget blev senere taget af bordet, men der skal fortsat kæmpes og argumenteres, hvis sygeplejerskerne skal bevare deres nuværende lederindflydelse på alle niveauer, understreger Bodil Carstensen.

Side 8

At der i øjeblikket foregår en større ændring af amternes ledelsesstruktur på sygehusområdet, bekræfter ph.d.-studerende Hanne Sognstrup fra Aalborg Universitet, der sammen med projektleder Peter Kragh Jespersen er tilknyttet projektet ''Sygehusorganisation og ledelse.''

En stille ledelsesrevolution

''Man kan roligt karakterisere det, der sker i øjeblikket, som en stille ledelsesrevolution på sygehusområdet, og denne udvikling bør sygeplejerskerne være særligt opmærksomme på, fordi lægerne mange steder tilsyneladende presser på for at få indført en mere lægedomineret ledelsesstruktur,'' forklarer Hanne Sognstrup.

I den forbindelse undrer det hende, at Dansk Sygeplejeråd har været så forholdsvis passiv i debatten. Lægerne har været og er derimod meget aktive.

''Da der i 1984 blev diskuteret sygehusledelse, var Dansk Sygeplejeråd utrolig aktiv i debatten og lagde et stort pres på amterne for at få indflydelse. Denne gang virker det derimod som om, at Dansk Sygeplejeråd næsten ikke deltager i debatten,'' siger Hanne Sognstrup, der mener, at lægerne mange steder er ene om at komme med forslag til ny ledelsesstruktur.

Sammen med Peter Kragh Jespersen undrer hun sig også over, at den igangværende ændring af ledelsesstrukturen på sygehusene sker, uden at der er foretaget en grundig evaluering af den hidtidige anvendte ledelsesmodel ­ især trojkamodellen og den todelte afdelingsledelse.

Hanne Sognstrup hæfter sig også ved, at debatten i amterne ofte tager udgangspunkt i en ændring af ledelsesstrukturen fremfor i første omgang at få fastlagt opgaverne for ledelsen og få kortlagt de eksisterende ledelsesproblemer.

Lægen skal lede afdelinger

Formanden for Overlægeforeningen, Steen Tinning, er også af den opfattelse, at det i øjeblikket rykker ekstra meget i den omlægning af ledelsestrukturen på sygehusområdet, der har været i gang i en årrække.

Han lægger ikke skjul på, at lægerne bør have et mere entydigt ledelsesansvar på klinik- og afdelingsniveau.

''Når vi taler den øverste sygehusledelse, er

Side 9

det vigtigst at finde de rigtige mennesker til jobbet. Det er et rent administrativt job, som mange forskellige faggrupper kan bestride. Taler vi derimod om ledelsen på afdelings- og klinikniveau, hvor man har kontakt med patienterne, mener vi i Overlægeforeningen, at det bør være en læge, der er den øverste chef,'' siger Steen Tinning.

Den todelte afdelingsledelse bør derfor erstattes af en model, hvor overlægen alene har chefansvaret.

''Oversygeplejersken skal stadig have ansvaret for sygeplejen, men hun skal ikke som udgangspunkt have andre administrative opgaver, sådan som tilfældet er i dag med den todelte afdelingsledelse,'' forklarer Steen Tinning, der mener, at den ansvarlige læge ikke nødvendigvis behøver at løse alle administrative opgaver på egen hånd, men at han skal have mulighed for at delegere nogle af opgaverne.

Ansvaret for sygeplejen skal dog ikke kunne delegeres, men skal være placeret hos oversygeplejersken.

Ved at give en læge det entydige lederansvar på klinik- og afdelingsniveau vil hverdagen formodentlig ikke ændre sig væsentligt i forhold til i dag.

Ifølge Steen Tinning er hverdagen allerede de fleste steder sådan, at den ansvarlige læge fungerer som afdelingschef. Derfor er det reelt kun et spørgsmål om at få papir på noget, som allerede fungerer i praksis.

Han mener generelt, at der er et stort behov for at få fastlagt en mere entydig placering af lederansvaret på de danske sygehuse.

''Som det fungerer i dag, er der alt for stor uklarhed om, hvem der har lederansvaret. Det gælder både i forholdet mellem overlægerne og oversygeplejerskerne på afdelingerne og klinikkerne, men også eksempelvis mellem afdelingslægerne og den administrerende læge,'' forklarer Steen Tinning.

Ingen har patent på ledelsen

Selvom lægerne gerne ser, at de får et større og et mere entydigt ledelsesansvar, har de ikke patent på ledelsesopgaven.

Lægerne er uden tvivl den mest magtfulde faggruppe i sundhedsvæsnet, og den voksende lægemangel lægger et stort pres på amterne for at være imødekommende over for lægernes ønsker.

Den officielle holdning i Sundhedsministeriet er dog klar.

Nok vil man gerne have en mere entydig placering af ledelesesansvaret, men det er ikke ensbetydende med, at lægerne skal have eneret på ledelsesopgaven.

''Der er brug for en mere entydig placering af ledelsesansvaret. Det anbefalede Sygehuskommissionen i 1997, og nu er det ­ i økonomiaftalen for 2000 ­ konkret aftalt med amterne, at der skal arbejdes for en entydig placering af ledelsesansvaret på alle niveauer i sygehusvæsenet,'' siger specialkonsulent i Sundhedsministeriet, Pernille Slebsager.

Hun mener, at der er behov for at få afprøvet forskellige ledelsesmodeller, og især at man ikke på forhånd lægger sig fast på en bestemt model. Derfor er det vigtigt at bruge de hidtidige erfaringer til at udvikle netop den ledelsesmodel, som passer til det enkelte sygehus.

Side 10

''Det er klart, at etableringen af funktionsbærende enheder gør det nødvendigt at gennemtænke organisations- og ledelsesformer. Men entydig ledelse kan være mange ting, og man kan godt forestille sig entydig placering af ledelsesansvaret også i en delt ledelse. Det vigtigste er ikke, hvilken faglig baggrund en leder har, men der er en tendens til, at det er dét diskussionerne om ledelse kommer til at fokusere på. Det vigtigste er, at få defineret ledelsesopgaven og at se på, hvem der har de lederegenskaber, som skal til for at løse den. Det skulle vi hellere koncentrere diskussionen om,'' siger Pernille Slebsager.

Entydig og ikke ensidig ledelse

Holdningen er den samme i Amtsrådsforeningen, der forhandler med regeringen på vegne af amterne, men som hverken kan eller vil diktere eller styre, hvordan amterne organiserer deres sygehusledelser.

Formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S), har ved flere lejligheder slået fast, at ingen faggrupper har monopol på ledelsesopgaven.

''Der er brug for en mere entydig placering af ledelsesansvaret i sundhedssektoren, men det er ikke ensbetydende med, at lægerne skal have mere ledelsesansvar og sygeplejerskerne mindre. Vi har brug for entydig ledelse og ikke ensidig ledelse. Fordelingen af lederrollerne vil fremover i mindre grad komme til at dreje sig om faglig baggrund, men i højere grad dreje sig om at finde ledere med de rigtige personlige og ledermæssige egenskaber,'' forklarer Bent Hansen.

Han er bevidst om, at der i øjeblikket foregår en magtkamp mellem de forskellige faggrupper i sundhedssektoren i forbindelse med tilrettelæggelsen af de funktionsbærende enheder og debatten om entydig placering af ledelsesansvaret.

''Men jeg fornemmer ikke, at magtkampen mellem eksempelvis læger og sygeplejersker er mere tilspidset end tidligere. Magtkampen mellem de forskellige faggrupper har fundet sted hele tiden. For et par år siden var det djøf'erne, som fik skylden for at sidde på magten, samme indvendinger har i perioder været brugt mod sygeplejerskerne, og nu er det altså lægernes tur,'' siger Bent Hansen, der mener, at den fagopdelte indgangsvinkel er ved at være en forældet måde at diskutere ledelse på i sundhedssektoren.

''Fremover vil vi i amterne kigge mere på de personlige egenskaber og mindre på de faglige erfaringer, når vi skal vælge ledere,'' fastslår han.

At denne strategi vil betyde færre chefsygeplejersker er sandsynligt, erkender Bent Hansen, men så vil der til gengæld komme flere oversygeplejersker.

''En af de vigtigste ting, som vi i amterne skal tage stilling til, er, hvorvidt der er så mange fordele ved trojkamodellen, at vi ønsker at bevare den. Nogle amter vil givet holde fast i denne model, mens andre vil gå nye veje,'' forklarer Bent Hansen, der mener, at trojkamodellen sagtens kan være den helt rigtige model på ét sygehus og den forkerte ledelsesmodel på et andet sygehus.

Amter og sygehuse kan og skal ikke drives efter en og samme skabelon landet over, fastslår han.