Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hul i lovgivning: Krænker har ret til at se offerets journal

Overlæge gav far, der var mistænkt for incest mod sin datter, fuld indsigt i datterens patientjournal. Østre Landsret har stadfæstet en dom, der frikender overlægen. Dermed står det frit for enhver krænker at få udleveret hospitalets oplysninger i lignende sager.

Sygeplejersken 2000 nr. 38, s. 8-11

Af:

Tom Heinemann, journalist,

Hannah Maimin Weil, journalist

Far rører mig i numsen,'' lød overskriften på en af flere artikler om en incestsag, som blev beskrevet i Sygeplejersken nr. 45, 47 og 49 i 1998. I dag ­ mere end tre år og to domme senere ­ står det fast, at børns retssikkerhed i forbindelse med mulige seksuelle overgreb fortsat er meget ringe.

I Danmark har sagen handlet om, hvorvidt en overlæge fra Amtssygehuset i Glostrup havde ret til at udlevere barnets journal til faderen, som på det tidspunkt var mistænkt for seksuelle overgreb mod hende.

Moderen og barnet stævnede overlægen for at have videregivet oplysningerne. Men i henhold til lov om aktindsigt i helbredsoplysninger er der ikke noget, der forbyder en overlæge at udlevere en journal til den mulige krænker, fremgår det af en nyligt afsagt dom.

''Alle forældre, der skal afhøres i en incestsag, kan derfor få en kopi af hele journalen. På den måde er man da sikker på, at man ikke kan få dømt særlig mange for incest,'' siger Lars Borring, der er advokat for moderen og barnet.

I første omgang blev den aktuelle sag behandlet ved Lyngby Ret. Her blev overlægen frifundet. Der blev i dommen slet ikke taget stilling til, at indlæggelsen netop var sket med henblik på at finde ud af, om barnet havde været udsat for incest. Domstolen frikendte overlægen på baggrund af loven om aktindsigt i helbredsoplysninger.

Havde domstolen i stedet lagt vægt på, at barnet var indlagt til undersøgelse og observation for incest eller andre seksuelle overgreb, der hører under straffelovens bestemmelser, ville det have medført, at faderen ikke kunne få udleveret hele journalen. Forvaltningsloven siger nemlig, at der er

Side 9 

klare grænser for, hvad der kan udleveres i forbindelse med en mulig straffesag. Disse undtagelser er imidlertid aldrig blevet skrevet ind i selve loven om aktindsigt i helbredsoplysninger. Overlægen, der udleverede materialet, kunne derfor ikke dømmes for at have videregivet de fortrolige oplysninger.

Lovændring

Østre Landsret stadfæstede for nylig dommen fra Lyngby. Dermed står det frit for enhver mistænkt krænker at få udleveret den formodet krænkedes journal i lignende sager.

''I incestsager, hvor det i forvejen er meget svært at føre bevis, er det jo i alles interesse, at de evt. sigtede ikke får aktindsigt i sagen. I hvert fald ikke af hospitalets ansatte,'' siger Lars Borring, der nu har ansøgt om at få vurderet sagen i Højesteret.

''Enten er dommen forkert, og så må Højesteret afsige en ny og korrekt dom, eller også er loven forkert, og så er det Folketinget, der omgående må få bragt sagen i orden ved at ændre loven,'' siger Lars Borring.

Han mener, at man under alle omstændigheder straks skal adskille barnets journal fra moderens udtalelser, så hendes oplysninger ikke indføres i journalen:

''I kommende sager bør hospitalerne straks fortælle mødrene til de børn, der er indlagt til undersøgelse eller observation for påståede overgreb, at de kan risikere, at manden kommer til at se alt, hvad mødrene har sagt til sundhedspersonalet. Det er en helt urimelig og uholdbar situation,'' siger Lars Borring.

Formanden for Børnesagens Fællesråd Peter Drewsen oplyser i den forbindelse, at organisationen nu vil forsøge at få udbedret den åbenlyse mangel i lovgivningen:

''Vi skriver derfor til Folketingets Rets- og Socialudvalg for at gøre dem opmærksomme på problemet. For der er ingen tvivl om, at børns retsstilling står meget svagt, hvis dommene nu vil kunne blive brugt i andre sager.''

Også lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet Mette Hartlev mener, at der skal en lovændring til, før der kan rettes op på børns retsstilling: ''Det er ikke reglernes formål at varetage faderens interesser i en eventuel straffesag. Faderens interesser skal i stedet varetages i forbindelse med efterforskningen af sagen. Loven blev jo til, for at patienter kunne få indsigt i deres egen behandling, og man fandt, at det var rimeligt, at forældre skulle have samme ret på deres børns vegne. Vejen ud af dette morads er formentlig en lovændring, hvis man ønsker at undgå at havne i samme situation en anden gang.''

Urigtige oplysninger

Moderen til den formodet krænkede pige har i årevis kæmpet for at få sin daværende mand og barnets far dømt for incest. Talrige gange har hun henvendt sig til bl.a. Patientklagenævnet, Københavns Amt, Amtssygehuset i Glostrup, politiet, Statsadvokaten for Sjælland og ­ ikke mindst ­ sin advokat. Foreløbig uden at det har ført til et egentligt gennembrud i sagen.

Manden var sigtet fra april til oktober 1997, men uvist af hvilke årsager aflyste Glostrup Politi en videoafhøring og en gynækologisk undersøgelse af barnet. I stedet blev sagen henlagt. Adskillige medier har beskæftiget sig med netop denne sag, og især i Jyllands-Posten er der blevet afdækket forhold, som dokumenterer, at der er begået talrige fejl under hele sagsforløbet. Det har tilsyneladende ikke fået konsekvenser.

Ifølge Jyllands-Posten blev Københavns Statsamts særlige børnepsykiater dog fjernet fra sagen, efter han fejlagtigt havde oplyst, at han havde undersøgt pigen, og at faderen ikke havde været sigtet for incest.

Børnepsykiateren afholdt flere møder med den dengang sigtede læge, faderen til barnet, men barnet talte psykiateren aldrig med. En oplysning, der kom frem, efter at faderen forgæves havde søgt om samværsret med barnet.

I Civilretsdirektoratet, der behandlede spørgsmålet, suspenderede man øjeblikkeligt børnepsykiateren fra sagen. Alligevel er den skriftlige erklæring fra psykiateren, der er i strid med sandheden, aldrig blevet annulleret.

Civilretsdirektoratet anmodede derefter

Side 10  

Brud på tavshedspligt

 
I to tilfælde, hvor Sygeplejersken ringede til sygehusledelsen på Amtssygehuset i Glostrup, brød både sygehusdirektøren og en sekretær deres tavshedspligt.

Der blev begået brud på tavshedspligten, da Amtssygehuset i Glostrup blev kontaktet af Sygeplejersken i forbindelse med artiklen ''Hul i lovgivningen'' side 8.
Artiklen handler om en sag, hvor en dengang fireårig pige blev indlagt på sygehuset på baggrund af mistanke om incest, begået af pigens far.
Efter flere forgæves opkald til sygehusdirektør Karl Gaub blev hans sekretær i overordnede vendinger forelagt, at Sygeplejersken var interesseret i at høre om hospitalets generelle retningslinier i forbindelse med indlæggelser af børn, der måske har været udsat for incest eller andre overgreb.
Sekretæren spurgte herefter:
''Er det en konkret sag, du hentyder til?''
Nej.
''Jamen, er det ikke... (her nævner sekretæren navnet på moderen til barnet) ...sag, du taler om?''
Nej, det var det faktisk ikke. Men det er bl.a. med den sag som udgangspunkt, at jeg skal skrive en artikel om børns retssikkerhed.
''Så er den da også konkret,'' svarer sekretæren.
Den følgende dag får Sygeplejersken kontakt til sygehusdirektør Karl Gaub.
Under denne samtale, der optages på bånd, bliver han spurgt om sygehusets overordnede retningsliner i forbindelse med incestsager.
Først redegør han for et udvalgsarbejde, der skal se nærmere på de interne retningslinier. Herefter henviser han i anonymiseret form til ''den sag vi har haft her på sygehuset'' og Karl Gaub fortsætter:
''Du har altså fået en kopi af mit brev til (her nævner også Karl Gaub navnet på moderen)?''
Ligesom det skete i går, nævner du uopfordret navnet på moderen. Det må du da ikke.
''Nej, men jeg kan høre på dig, at du kender til sagen, og at du sidder med mit brev.''
Det er da ligegyldigt. Brevet kunne jo være anonymiseret?
''Ja, men det tror jeg ikke.''
Din sekretær sagde nøjagtig det samme i går.
''Det er meget uheldigt.''
Du har jo lige gjort det selv.
''Jamen nu læser du jo op fra et brev, jeg har stilet til en bestemt person.''
Det er da ikke ensbetydende med, at jeg skulle vide, hvem du har stilet brevet til.
''Nå. Hvor skal vi hen med den her diskussion.''
Derhen, at alle ansatte på et hospital har tavshedspligt.
''Naturligvis. Det gælder også for direktøren.''

Brud på regler

Som det fremgår, har såvel direktøren som en sekretær fra Amtssygehuset i Glostrup uopfordret oplyst navnet på barnets mor. Det illustrerer, hvordan der ses stort på selv de mest fundamentale krav til sundhedsvæsenets medarbejdere og dermed også børns retssikkerhed.
Adjunkt i sundhedsret ved Aarhus Universitet Ulla Hybel er rystet over, hvordan man ­ helt uopfordret ­ udleverer navnet på en af hovedpersonerne i den tragiske historie:
''Det er et klart brud på den tavshedspligt, som alle hospitalsansatte har i forhold til patientoplysninger el. lign. Uanset hvilken uddannelse direktøren eller sekretæren har, så gælder tavshedspligten,'' siger Ulla Hybel.
Moderens og barnets advokat Lars Borring siger, at han på baggrund af de to brud på tavshedspligten straks vil indbringe sagen som en klage:
''Det viser jo, hvor lemfældigt noget så fundamentalt som de ansattes tavshedspligt opfattes,'' siger Lars Borring.
I første omgang kan Lars Borring indbringe klagen for Københavns Amts Sygehusforvaltning. 

Side 11 

Københavns Statsamt om at foretage en særlig habilitetsundersøgelse af børnepsykiateren, men efter hvad Sygeplejersken erfarer, er denne undersøgelse aldrig blevet til noget.

Fortsætter kampen

Strømmen af vildledende oplysninger fortsatte, efter at moderen havde anmodet om at få udstedt et polititilhold mod barnets far. En kriminalassistent kontaktede derfor Københavns Statsamt for at undersøge, hvilken samværsstatus manden havde i forhold til barnet.

Af afhøringsrapporter fra Glostrup Politi, som moderen er i besiddelse af, fremgår det, at to medarbejdere fra statsamtet fejlagtigt oplyste til politiet, at der endnu ikke var truffet en afgørelse i den pågældende samværssag. Der er ifølge moderen og hendes advokat flere eksempler på, at der tilsyneladende er mange af hovedpersonerne, som ikke ønsker, at man skal nå til bunds i den komplicerede sag.

Moderen fortsætter alligevel sin kamp for at få alle sagens aspekter frem. Den 14. august modtog sygehusdirektør Karl Gaub fra Amtssygehuset i Glostrup således en 14 sider lang redegørelse fra moderen, og den 30. august svarede Karl Gaub, at sygehusledelsen nu ikke længere ''har ressourcer til at besvare flere henvendelser fra Dem, hverken telefonisk eller skriftligt. Sagen afsluttes herfra med en intern vurdering af i hvilken udstrækning de formuleringer og fremgangsmåder, der benyttes her i huset, er afvigende fra gældende retsregler. Evt. uoverensstemmelser vil blive korrigeret.''

Advokat Lars Borring er ikke overrasket over denne udmelding fra sygehusledelsen:

''Hele denne sag vidner om almindelig slendrian og udygtighed kombineret med en vis ulyst til at hænge egne folk ud. Den slags vil jo frikende enhver forbryder, og det er der desværre en del, der tyder på ville kunne ske i denne sag.''

Mens manden i den omtalte sag nu er blevet anklaget for incest og skal for retten i et andet EU-land, hvor familien opholdt sig, da de mulige overgreb fandt sted, har de danske myndigheder afvist at gå videre med sagen.  

Resume af incestsagen fra Glostrup

En kvinde mistænker sin mand for incest mod deres fælles datter. Mistanken bygger på datterens udsagn første gang i 1995, da datteren var tre år ­ anden gang i 1997. De påståede seksuelle overgreb er foregået på familiens bopæl i et andet EU-land.

Først i 1997 tager moderen datterens udtalelser så alvorligt, at hun henvender sig til en læge på en specialklinik i det pågældende land. Sammen med en psykolog vurderer lægen, at det er ''meget sandsynligt, men ikke beviseligt,'' at overgrebene har fundet sted. På den måde, pigen fortæller om oplevelserne, er de ikke i tvivl om, at hun taler sandt. Lægen opfordrer moderen til at retsforfølge faderen i Danmark, da den type sager er nye i det pågældende lands retssystem.

15. marts 1997. Moderen henvender sig på Glostrup Amts Sygehus, der er lokalsygehus for familiens adresse i Danmark. Mor og datter bliver indlagt. Datteren undersøges hverken somatisk eller gynækologisk.

18. marts 1997. En sagsbehandler fra Høje-Taastrup Kommune, som Glostrup hører ind under, deltager sammen med moderen i et møde på børneafdelingen. Han vurderer, der skal ske en politianmeldelse af faderen. Hertil skal han bruge en erklæring om sagen fra sygehuset. I ugerne efter rykker han forgæves for børneafdelingens erklæring.

1. april 1997. Sagsbehandleren opgiver at vente på afdelingens erklæring og politianmelder faderen uden den.

3. april 1997. Faderen får ved en telefonopringning til overlægen på den pågældende afdeling udleveret datterens journal. Det sker således tre dage efter politianmeldelsen. Faderen er selv læge og har tidligere arbejdet på sygehuset.

Samtidig beslutter overlægen, at afdelingens erklæring til kommunen om sagen tilbageholdes, indtil den sigtede læge har været til møde på sygehuset for at forklare sig. Erklæringen er et vigtigt papir, som kommunen skal bruge, når en sag anmeldes til politiet.

Bl.a. skriver overlægen i journalen: ''Jeg har aftalt, at der fremsendes kopi af jrn. til faderen herfra i dag (...) Har bedt om, at erklæring til kommunen ikke fremsendes, før vi har hørt hans version af sagen, hvilket er rimeligt.''

4. april 1997. Faderen afhøres af politiet, fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Han løslades. I mellemtiden er mor og datter på kommunens opfordring flyttet på krisecenter.

Oktober 1997. Hos politiet går sagen videre fra anklager til anklager. I alt tre anklagere har med sagen at gøre. Både den første og den anden rejser efter kort tid, men den tredje foretager en samlet vurdering af sagsmaterialet. Resultatet af vurderingen er, at politiet opgiver at rejse tiltale mod faderen. Sagen henlægges.

18. november 1999. Lyngby Ret frikender overlægen fra Glostrup, som mor og datter har stævnet for brud på tavshedspligten ved uberrettiget at have videregivet hospitalsjournalen. Overlægen frifindes. Sagen ankes til Landsretten.

17. maj 2000. Østre Landsret stadfæster dommen fra Lyngby. Overlægen har således rettens ord for, at han ikke gjorde noget forkert, da han udleverede et muligt incestoffers journal til den mulige krænker.

Moderens og barnets advokat forsøger nu at få indbragt sagen for Højesteret.

Flere artikler om sagen