Hul i lovgivning: Krænker har ret til at se offerets journal

Far rører mig i numsen,'' lød overskriften på en af flere artikler om en incestsag, som blev beskrevet i Sygeplejersken nr. 45, 47 og 49 i 1998. I dag ­ mere end tre år og to domme senere ­ står det fast, at børns retssikkerhed i forbindelse med mulige seksuelle overgreb fortsat er meget ringe.

I Danmark har sagen handlet om, hvorvidt en overlæge fra Amtssygehuset i Glostrup havde ret til at udlevere barnets journal til faderen, som på det tidspunkt var mistænkt for seksuelle overgreb mod hende.

Moderen og barnet stævnede overlægen for at have videregivet oplysningerne. Men i henhold til lov om aktindsigt i helbredsoplysninger er der ikke noget, der forbyder en overlæge at udlevere en journal til den mulige krænker, fremgår det af en nyligt afsagt dom.

''Alle forældre, der skal afhøres i en incestsag, kan derfor få en kopi af hele journalen. På den måde er man da sikker på, at man ikke kan få dømt særlig mange for incest,'' siger Lars Borring, der er advokat for moderen og barnet.

I første omgang blev den aktuelle sag behandlet ved Lyngby Ret. Her blev overlægen frifundet. Der blev i dommen slet ikke taget stilling til, at indlæggelsen netop var sket med henblik på at finde ud af, om barnet havde været udsat for incest. Domstolen frikendte overlægen på baggrund af loven om aktindsigt i helbredsoplysninger.

Havde domstolen i stedet lagt vægt på, at barnet var indlagt til undersøgelse og observation for incest eller andre seksuelle overgreb, der hører under straffelovens bestemmelser, ville det have medført, at faderen ikke kunne få udleveret hele journalen. Forvaltningsloven siger nemlig, at der er

Side 9 

klare grænser for, hvad der kan udleveres i forbindelse med en mulig straffesag. Disse undtagelser er imidlertid aldrig blevet skrevet ind i selve loven om aktindsigt i helbredsoplysninger. Overlægen, der udleverede materialet, kunne derfor ikke dømmes for at have videregivet de fortrolige oplysninger.

Lovændring

Østre Landsret stadfæstede for nylig dommen fra Lyngby. Dermed står det frit for enhver mistænkt krænker at få udleveret den formodet krænkedes journal i lignende sager.

''I incestsager, hvor det i forvejen er meget svært at føre bevis, er det jo i alles interesse, at de evt. sigtede ikke får aktindsigt i sagen. I hvert fald ikke af hospitalets ansatte,'' siger Lars Borring, der nu har ansøgt om at få vurderet sagen i Højesteret.

''Enten er dommen forkert, og så må Højesteret afsige en ny og korrekt dom, eller også er loven forkert, og så er det Folketinget, der omgående må få bragt sagen i orden ved at ændre loven,'' siger Lars Borring.

Han mener, at man under alle omstændigheder straks skal adskille barnets journal fra moderens udtalelser, så hendes oplysninger ikke indføres i journalen:

''I kommende sager bør hospitalerne straks fortælle mødrene til de børn, der er indlagt til undersøgelse eller observation for påståede overgreb, at de kan risikere, at manden kommer til at se alt, hvad mødrene har sagt til sundhedspersonalet. Det er en helt urimelig og uholdbar situation,'' siger Lars Borring.

Formanden for Børnesagens Fællesråd Peter Drewsen oplyser i den forbindelse, at organisationen nu vil forsøge at få udbedret den åbenlyse mangel i lovgivningen:

''Vi skriver derfor til Folketingets Rets- og Socialudvalg for at gøre dem opmærksomme på problemet. For der er ingen tvivl om, at børns retsstilling står meget svagt, hvis dommene nu vil kunne blive brugt i andre sager.''

Også lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet Mette Hartlev mener, at der skal en lovændring til, før der kan rettes op på børns retsstilling: ''Det er ikke reglernes formål at varetage faderens interesser i en eventuel straffesag. Faderens interesser skal i stedet varetages i forbindelse med efterforskningen af sagen. Loven blev jo til, for at patienter kunne få indsigt i deres egen behandling, og man fandt, at det var rimeligt, at forældre skulle have samme ret på deres børns vegne. Vejen ud af dette morads er formentlig en lovændring, hvis man ønsker at undgå at havne i samme situation en anden gang.''

Urigtige oplysninger

Moderen til den formodet krænkede pige har i årevis kæmpet for at få sin daværende mand og barnets far dømt for incest. Talrige gange har hun henvendt sig til bl.a. Patientklagenævnet, Københavns Amt, Amtssygehuset i Glostrup, politiet, Statsadvokaten for Sjælland og ­ ikke mindst ­ sin advokat. Foreløbig uden at det har ført til et egentligt gennembrud i sagen.

Manden var sigtet fra april til oktober 1997, men uvist af hvilke årsager aflyste Glostrup Politi en videoafhøring og en gynækologisk undersøgelse af barnet. I stedet blev sagen henlagt. Adskillige medier har beskæftiget sig med netop denne sag, og især i Jyllands-Posten er der blevet afdækket forhold, som dokumenterer, at der er begået talrige fejl under hele sagsforløbet. Det har tilsyneladende ikke fået konsekvenser.

Ifølge Jyllands-Posten blev Københavns Statsamts særlige børnepsykiater dog fjernet fra sagen, efter han fejlagtigt havde oplyst, at han havde undersøgt pigen, og at faderen ikke havde været sigtet for incest.

Børnepsykiateren afholdt flere møder med den dengang sigtede læge, faderen til barnet, men barnet talte psykiateren aldrig med. En oplysning, der kom frem, efter at faderen forgæves havde søgt om samværsret med barnet.

I Civilretsdirektoratet, der behandlede spørgsmålet, suspenderede man øjeblikkeligt børnepsykiateren fra sagen. Alligevel er den skriftlige erklæring fra psykiateren, der er i strid med sandheden, aldrig blevet annulleret.

Civilretsdirektoratet anmodede derefter

Side 10  

Side 11 

Københavns Statsamt om at foretage en særlig habilitetsundersøgelse af børnepsykiateren, men efter hvad Sygeplejersken erfarer, er denne undersøgelse aldrig blevet til noget.

Fortsætter kampen

Strømmen af vildledende oplysninger fortsatte, efter at moderen havde anmodet om at få udstedt et polititilhold mod barnets far. En kriminalassistent kontaktede derfor Københavns Statsamt for at undersøge, hvilken samværsstatus manden havde i forhold til barnet.

Af afhøringsrapporter fra Glostrup Politi, som moderen er i besiddelse af, fremgår det, at to medarbejdere fra statsamtet fejlagtigt oplyste til politiet, at der endnu ikke var truffet en afgørelse i den pågældende samværssag. Der er ifølge moderen og hendes advokat flere eksempler på, at der tilsyneladende er mange af hovedpersonerne, som ikke ønsker, at man skal nå til bunds i den komplicerede sag.

Moderen fortsætter alligevel sin kamp for at få alle sagens aspekter frem. Den 14. august modtog sygehusdirektør Karl Gaub fra Amtssygehuset i Glostrup således en 14 sider lang redegørelse fra moderen, og den 30. august svarede Karl Gaub, at sygehusledelsen nu ikke længere ''har ressourcer til at besvare flere henvendelser fra Dem, hverken telefonisk eller skriftligt. Sagen afsluttes herfra med en intern vurdering af i hvilken udstrækning de formuleringer og fremgangsmåder, der benyttes her i huset, er afvigende fra gældende retsregler. Evt. uoverensstemmelser vil blive korrigeret.''

Advokat Lars Borring er ikke overrasket over denne udmelding fra sygehusledelsen:

''Hele denne sag vidner om almindelig slendrian og udygtighed kombineret med en vis ulyst til at hænge egne folk ud. Den slags vil jo frikende enhver forbryder, og det er der desværre en del, der tyder på ville kunne ske i denne sag.''

Mens manden i den omtalte sag nu er blevet anklaget for incest og skal for retten i et andet EU-land, hvor familien opholdt sig, da de mulige overgreb fandt sted, har de danske myndigheder afvist at gå videre med sagen.