Sygeplejersker tilrettelægger selv deres arbejdstid

Sønderjyske sygeplejersker på en række udvalgte afdelinger har fået mulighed for at kassere de hidtidige arbejdstidsplaner og i fællesskab lave nogle helt nye planer for, hvornår og hvor længe de skal arbejde. Planerne tager i højere grad hensyn til den enkelte sygeplejerskes ønsker i forhold til fritid og arbejde, og de tager også øget hensyn til patienternes behov.

Konkret betyder det, at sygeplejerskerne stort set kan tilrettelægge deres arbejdstid, som de vil. Alt er tilladt, blot straffe- og arbejdsmiljøloven bliver overholdt.

Det overordnede mål med projektet er, at sygeplejerskerne skal blive mere tilfredse med arbejdet, når de selv får mulighed for at tilrettelægge deres arbejdstid. Samtidig skal en mere fornuftig tilrettelæggelse af arbejdstiden kunne mærkes af patienterne i form af en bedre service. Udgangspunktet er, at der ikke nødvendigvis er modsætninger mellem sygeplejerskernes og patienternes ønsker til måden, arbejdstiden bliver tilrettelagt på. Tværtimod kan der være store fordele for begge parter forbundet med at erstatte vanetænkning og traditionelle vagtskemaer med en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Længere vagter kan eksempelvis være en fordel for sygeplejersker, der gerne vil have flere fridage sammen med deres børn. De lange vagter kan samtidig være en fordel for patienter, der skal gennem en behandling, som strækker sig over mange timer på én dag. Patienterne vil på den måde få mulighed for at have de samme sygeplejersker omkring sig gennem hele dagen.

Også mere flydende overgange i forbindelse med et vagtskifte kan være gavnligt for både sygeplejersker og patienter.

Fokus på weekend-arbejde og flekstid

Ortopædkirurgisk afdeling (K1) på Haderslev Sygehus er én af de fire afdelinger, der er med i projektet. Her har sygeplejersker, sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter valgt at have særlig fokus på weekendarbejde og flekstid.

''De fleste sygeplejersker i afdelingen er enige om, at weekendvagterne er noget af det, der belaster familielivet allermest. Samtidig er de færreste interesseret i at tage overarbejde med de nuværende regler.

Derfor har det for os været helt oplagt at se

Side 17 

nærmere på den måde, som vi planlægger weekendvagterne på, samt hvilke muligheder der er for at indføre en eller anden form for flekstid,'' siger afdelingssygeplejerske Tine Grau, som sammen med en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent fungerer som ''tovholdere'' for projektet i afdelingen.

Som et led i at finde en mere smidig måde at tilrettelægge arbejdstiden på er afdelingen derfor ved at undersøge, hvilke ønsker den enkelte medarbejder har. Og det gør ikke opgaven nemmere, fordi ønskerne sandsynligvis er meget forskellige. Omvendt kan det vise sig, at det netop bliver lettere at få kabalen til at gå op, fordi ønskerne er meget forskellige.

Men et er de ansattes ønsker, noget andet er plejebehovet i løbet af et døgn.

''Vi er derfor også i gang med at undersøge, hvornår det reelt er, at vi har travlt, og hvornår spidsbelastningerne ligger. Måske vil det vise sig, at vi på nogle tidspunkter burde være lidt flere på vagt, og/eller at vi på andre tidspunkter uden problemer kan undvære et par stykker. Måske kan det være nøglen til, hvordan vi kan imødekomme ønsket om mindre weekendarbejde,'' forklarer Tine Grau.

Når sygeplejersker på de fire hospitalsafdelinger ­ to i Haderslev og én i henholdsvis Sønderborg og Tønder ­ har fået mulighed for at sammensætte deres arbejdstidsplaner på en ny og forhåbentlig mere hensigtsmæssig måde, skyldes det en aftale, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) i Sønderjylland tog initiativ til i forbindelse med forhandlinger om Ny Løn i 1999.

''Når arbejdsgiverne taler om øget fleksibilitet, er det oplagt at se på, om man kan løsne lidt på de stive arbejdstidsplaner, således at de ansatte også kan få nogle fordele ud af den øgede fleksibilitet. Samtidig er det nødvendigt at se på arbejdstidsplanlægningen, når vi i DSR har mange medlemmer, som flygter over i vikarbureauerne, fordi de gerne vil have større indflydelse på deres arbejdstid,'' forklarer amtskredsformand Jan Toft som nogle af begrundelserne for aftalen med Sønderjyllands Amt.

Aftalen med amtet betyder også, at de berørte medarbejdere på de fire afdelinger i gennemsnit får et årligt tillæg på mellem 6.000 og 10.000 kr.

''Selvom der vil være fordele for den enkelte sygeplejerske at være med i projektet, er det vigtigt ikke at glemme, at forsøget også handler om løn. Løn for det øgede ansvar, som de ansatte påtager sig, når de selv overtager arbejdet med at tilrettelægge arbejdstidsplaner,'' forklarer Jan Toft, som mener, at det centrale i hele aftalen er, at ''tid og indhold'' bliver knyttet sammen.

DSR var først til at lave aftalen med amtet. Efterfølgende indgik FOA en lignende aftale for deres medlemmer. På den måde omfatter arbejdet med at lave mere hensigtsmæssige arbejdstidsplaner hele plejegruppen på afdelingerne.

Må eksperimentere sig frem

Perspektivet med forsøget er, set med Jan Tofts øjne, at alle afdelinger ­ ikke kun i Sønderjylland ­ men over hele landet arbejder med hver deres egne og vidt forskellige arbejdstidsplaner.

''Det er jo grundlæggende ulogisk, at vidt forskellige afdelinger med forskellige patientgrupper skulle kunne fungere efter de samme arbejdstidsplaner. Hospitalsafdelingerne er simpelthen blevet så forskellige, at man er nødt til at arbejde med forskellige arbejdstidsplaner. Hvis vores forsøg derfor lykkes, tror jeg, at vi hurtigt vil se, at princippet med at lade de ansatte have ansvaret

Side 18 

for tilrettelæggelsen af arbejdstiden bliver spredt som ringe i vand til alle afdelinger,'' siger Jan Toft.

Projektet har en styregruppe med repræsentanter fra DSR, FOA og direktionen på de fire sygehuse. Desuden er der tilknyttet en række konsulenter og en projektleder.

Vigtigste element i projektet er imidlertid de lokale projektgrupper på afdelingerne, der fungerer som tovholdere, og som har ansvaret for, at projektet skrider frem.

''I modsætning til andre lignende projekter adskiller dette projekt sig ved, at vi ikke arbejder hen mod eller med udgangspunkt i bestemte teoretiske modeller. Afdelingerne eksperimenterer sig derimod frem. På den måde er det dels muligt at prøve ting af og så efterfølgende kassere dem, hvis resultatet er dårligt, eller bygge videre på det, der er godt. Samtidig behøver man ikke lægge sig fast på en bestemt model, før den er tilstrækkeligt afprøvet,'' forklarer cand.scient.pol. Lisbeth Ebsen, der er ansat som projektleder for hele projektet.

Fordelen ved at arbejde i et ''eksperimentarium'' er, at man på de enkelte afdelinger har mulighed for at finde den arbejdstidstilrettelæggelse, som helt præcis passer til de ansatte og patienterne. Samtidig opnår deltagerne i projektet som en slags sidegevinst, at de får en erfaring i at arbejde med forandringer. De får nogle værktøjer, som de fremover vil kunne bruge i andre sammenhænge.

Kræver koordinering med andre

Når sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på de fire afdelinger arbejder med at finde en ny måde at lave deres arbejdstidsplaner på, vil det være svært samtidig at undgå en debat om faggrænser og andre faggruppers indvirkning på den måde, som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter indretter deres arbejdstid på.

''Der vil være mange muligheder for at lave en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdstiderne, hvor det ikke er nødvendigt at involvere andre faggrupper. Men det er givet, at der også vil være områder, hvor en anden måde at organisere arbejdet på vil kræve, at man får lavet nogle aftaler med eksempelvis lægerne, laboranterne eller andre faggrupper,'' siger Lisbeth Ebsen.

Derfor er det vigtigt, at de øvrige faggrupper på sygehusene på et tidligt tidspunkt bliver involveret i sygeplejerskernes og social- og sundhedsassistenternes arbejde med projekt arbejdstid.

Tine Grau fra K1 på Haderslev Sygehus er helt enig:

''Jeg tror især, at vi kommer til at tale med lægerne, når vi skal finde mere hensigtsmæssige måder at tilrettelægge vores arbejde på. Som det er i dag, foregår meget af vores arbejde på deres præmisser ­ således at vi indretter os efter deres arbejdstider og daglige rutiner,'' siger Tina Grau.

Selvom der endnu ikke er blevet forhandlet med andre faggrupper, oplever hun, at både andre faggrupper og ledelsen følger projektet med interesse. Den største interesse er dog kommet fra sygeplejersker fra andre afdelinger og sygehuse.

''Hvis vi skal arbejde seriøst med en mere hensigtsmæssig måde at planlægge og fordele arbejdet på, er vi selvfølgelig ikke alene nødt til at samarbejde med de øvrige faggrupper, men også at se på faggrænser mellem sygeplejersker og plejere,'' siger Jan Toft, der ikke ser nogen grund til at være bekymret for, at social- og sundhedsassistenterne skal ''stjæle'' noget af sygeplejerskernes nuværende arbejde.

Tværtimod vil sygeplejerskerne kunne koncentrere sig om mere krævende opgaver, hvis nogle af de mere simple plejeopgaver bliver givet til social- og sundhedsassistenterne.

En anden konsekvens af projektet bliver, at afdelingssygeplejersken får en helt ny rolle.

''Når afdelingssygeplejerskerne ikke længere skal bruge så meget tid på arbejdstidstilrettelæggelsen, vil de få bedre tid til at tage sig af de egentlige ledelsesopgaver,'' siger Jan Toft.

Han er ikke i tvivl om, at det vil betyde et kvalitativt løft for afdelingsledelsen. Det vil nemlig betyde mere tid til bl.a. personaleudvikling og en sikring af mere kvalitet i sygeplejen.