Boganmeldelser

TILTRÆNGT FORNYELSE AF LÆREBOG

Birgitte Holt Larsen

Psykiatri ­

1. udgave
Lærebog for sygeplejestuderende
Dansk Sygeplejeråd København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2000
194 sider, 299 kr. 

Endelig kom afløseren for Welners ''Psykiatri. Lærebog for sygeplejeelever.'' Welners tekst, der sidst udkom i 1987, havde stort set stået uændret siden 1972. I perioden 1972-1987 flyttede beskrivelserne af sygeplejen fra bagest i bøgerne til forrest. I denne proces blev den medicinske symptomlære beklageligvis reduceret og henvist til ordlisten. Det rådes der nu bod på, idet sygeplejen beskrives i en selvstændig bog ''Psykiatrisk sygepleje'' af Falk og Svarre fra 1994.

Speciallæge i psykiatri og psykoterapeut Birgitte Holt Larsen beskriver psykiatriens begreber, hvad man observerer for, og hvordan observationerne bruges i diagnostikken af de psykiatriske lidelser. Indholdet følger slavisk WHOs diagnosesystem ICD-10, som blev taget i brug i Danmark i 1994. Gennem brugen af ICD-10 klassificeres sygdomme/syndromer hovedsageligt ved hjælp af beskrivelser af symptomer og kun i få tilfælde ved at pege på de årsager til de psykiatriske sygdomme, som kun sjældent kendes. Derfor er der i det store hele kun beskrivelser af måden, psykiatriske symptomer eller syndromer fremtræder på, og ikke nogen egentlig uddybning af de formodede sammenhænge, der ligger til grund for lidelserne.

Beskrivelserne af symptomer og syndromer i de forskellige diagnosegrupper er udmærkede, og bogen kan fint fungere som opslagsværk. Birgitte Holt Larsen overholder dog ikke helt denne beskrivende tilgang og trækker punktvis f.eks. psykodynamiske, genetiske og kongnitive forklaringer ind. Ligeledes præsenteres læseren for forskellige forklarende sammenhænge i nogle cases, skjult i deres indhold og opbygning. Der afrundes med et kortfattet og meget velskrevet kapitel om retspsykiatri.

Den nye lærebog i psykiatri giver således det, der med årene gik tabt hos Welner: En introduktion til den psykiatriske symptomlære og psykopatologi. Udgangspunktet i ICD-10 afgrænser emnet på en måde, som nok vil få psykiatribøgerne i de næste mange år til at ligne hinanden. Behandlingen af stof i randområdet op til ICD-10 er meget kortfattet, og jeg savner egentlige beskrivelser af f.eks. brugen af ''rating scales'' og betydningen af ''ordsorteringsprøven'' og ''dobbeltbundede bemærkninger.'' Disse ord kan ikke forudsættes kendte i en introducerende lærebog til sygeplejestuderende. De mange tryk- og stavefejl er et irritationsmoment, som besværliggør læsningen og forståelsen.

Af Niels Buus, sygeplejelærer, cand.cur. 

SYGEPLEJERSKENS ROLLE VED ERNÆRING AF PATIENTEN

Lars Ovesen, Lene Allingstrup, Ingrid Poulsen

Ernæring og diætetik

8. udgave
Lærebog for sygeplejestuderende
Dansk Sygeplejeråd København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2000
210 sider, 249 kr. 

I ottende udgave af ''Ernæring og diætetik'' er det tidligere forfatterhold udvidet med en sygeplejerske. Det er et relevant forsøg på at tilføre et tværfagligt emne en meget aktuel vinkling, da netop sygeplejerskens rolle i forbindelse med ernæring er i fokus i disse år.

Et kort afsnit om ernæring og sygepleje indleder bogen, hvorefter sygeplejeafsnittene inkorporeres i den øvrige tekst. Det kan have den ulempe, at sygeplejen forsvinder, på den anden side kan der argumenteres for, at netop ernæringsområdet er et godt eksempel på, at tværfaglig indsats er nødvendig for et heldigt gennemført patientforløb. Kunsten ligger for sygeplejerskerne i at finde og definere egen rolle i en kompleks verden.

Bogen er bred og favner mange emner: Traditionel ernæringslære, næringstilførsel, kostvurdering, levnedsmiddelkundskab og et langt afsnit om forebyggende ernæring, hvor det ikke overraskende er sammenhængen mellem kosten og de store velfærdssygdomme, der er i centrum, men også kost til gravide, ammende, børn og ældre omtales. Befolkningens ernæring har gennem de seneste år opnået at få politisk bevågenhed, og i en del amter er det faktisk lykkedes at sætte institutionskosten på den politiske dagsorden. Det er derfor godt med et afsnit om ernæringspolitik og de samfundsmæssige tiltag, der faktisk gøres på området.

Afsnittene om klinisk ernæring og diætetik udgør ca. 50 pct. af teksten. Heri beskrives, hvordan kroppen påvirkes fysiologisk i forbindelse med sygdom og operation, og hvorfor energi- og proteinbehovet stiger, og hvordan det aktuelle behov beregnes. Disse beregninger kan udføres på flere måder. Her anvendes samme metode som i de danske anbefalinger om institutionskost.

Forekomsten af hospitalsunderernæring illustreres godt og præcist ­ problemet forekommer nemlig ikke kun på udvalgte afdelinger ­ og egentlig kunne netop dette afsnit glimrende have indledt bogen for derved at understrege, at ernæring er relevant for alle sygeplejersker. I et meget væsentligt lille afsnit beskrives hospitalskostens sammensætning. Mange sygeplejersker ved nemlig ikke, at de tre hovedmåltider kun indeholder 70-75 pct. af hospitalskostens samlede energi og protein. Resten af energi og protein skal gives via mellemmåltider og drikkevarer. Det er en væsentlig pointe, da personalet ellers kan overvurdere patienternes faktiske indtagelse. Patienterne lader til at spise godt og uden problemer, men underernæres for øjnene af personalet.

Til slut gennemgås sondeernæring, parenteral ernæring og en lang række af diæter, der anvendes i dag. Bogen er rigt illustreret med flotte billeder og gode, let forståelige plancher og tabeller. I forbindelse med en række tabeller præsenteres og forklares grundlæggende epidemiologiske begreber. Alle kapitler har referencer til baggrundslitteraturen. Titlen viser, at ernæring og diætetik er i fokus og ikke sygepleje. Det er til gengæld også en forudsætning for at kunne udføre kvalificeret sygepleje på ernæringsområdet, at dette stof er bekendt for både studerende og uddannede sygeplejersker.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., ansat som forsker ved Hjertecentret Rigshospitalet, København. 

Undersøgelse giver svar på næsten alt

Lilian Zøllner

Liv og død
En undersøgelse af holdninger til organdonation og obduktion

Vejle: Kroghs Forlag 1999
250 sider, 220 kr. 

Baggrunden for bogen er en ph.d.-afhandling og en meget grundig undersøgelse af unges og deres pårørendes holdning til først og fremmest organdonation og transplantation, men også til obduktioner. Lilian Zøllner tager udgangspunkt i de mange debatter, der er blevet ført herom siden 80'erne, og som har bygget på antagelser. Der har ikke før foreligget danske undersøgelser, som afdækker holdningerne til transplantation, donation og obduktion.

Undersøgelsen baserer sig på to interview-perioder, den første i 1992 med 1.040 besvarelser og den anden i 1996 med 964 besvarelser. Den omfatter unge i de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Københavns Amt, Århus Amt og Ringkjøbing Amt. Hensigten var at afdække og belyse, hvilke forhold og etiske hensyn der havde betydning ved indførelse at et nyt dødskriterium. Endvidere at få øget viden om de tanker og overvejelser, unge gør sig om de etiske problemer, som knytter sig til døden.

I første del gennemgås lovgivning, ritualer og holdninger til døden her og i andre kulturer. Anden del er den empiriske undersøgelse. Til sidst diskuteres organmangel og oplysningsindsats. Bogen er umådelig velskrevet, meget grundig og meget, meget spændende. Den er absolut værd at anskaffe, bruge tid på, gå tilbage til, slå op i og selvfølgelig anvende i både den kliniske praksis og i undervisning. Den giver svar på alt, eller næsten alt. Jeg ledte forgæves efter noget om unges syn på brug af deres organer til ældre eller gamle mennesker. Selv har jeg ofte, når jeg har været ude og holde foredrag for unge, hørt dem give udtryk for, at de ikke rigtig kunne lide tanken om, at deres organer skulle gives til en ''ikke-ung.''

Interessant er det, at der ikke kan ses en sammenhæng mellem holdning til donation og bopæl, uddannelse, overvejelse over døden eller meningen med livet, skriftlig tilkendegivelse, kendskab til transplanterede, til uhelbredeligt syge og erfaringer med afsked. Sammenfattende om de unges holdning til at afgive organer kan det siges, at der ikke er signifikant forskel på svarene i 1992 og 1996. I 1992 er 62 pct. positive, og i 1996 er 58 pct. positive. Derimod er gruppen, som ikke har taget stilling, steget fra 27 pct. til 33 pct.

Zøllner diskuterer, om Sundhedsstyrelsens kampagner i tilstrækkelig grad har inddraget dilemmaerne, og skriver afslutningsvis, at ''donation skal ses i lyset af forståelsen af den menneskelige eksistens, ­ dvs. sådan som vi forstår den anden.

Og den anden kan være den hjernedøde, de pårørende eller den syge og lidende, som venter på et organ.''

Forfatterens faglige baggrund fremgår ingen steder, hvilket er en uskik, men projektet har været tilknyttet Danmarks Pædagogiske Institut, og jeg mener at vide, at Zøllner har en eller anden form for læreruddannelse. Undersøgelsen er støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. 

Af Ulla Fasting, sygeplejerske.

VÆGTEN LAGT PÅ DET ERNÆRINGSFYSIOLOGISKE

Rolf Jarl Sjøen, Lene Thoresen

Sykepleierens ernæringsbok

Oslo: Universitetsforlaget 1999
312 sider, 413 kr. 

Sykepleierens ernæringsbok indeholder den nødvendige basiskundskab om generel, forebyggende og klinisk ernæring, som sygeplejersker har behov for for at kunne varetage den ernæringsrelaterede del af plejen. Hvert kapitel indeholder mange gode illustrationer, tabeller og ikke mindst cases, og de slutter med en punktvis opsummering af kapitlets vigtigste budskaber.

I de første seks kapitler om generel ernæring gennemgås, hvad mad er, betydning af måltidsplanlægning, næringsstoffer, vurdering af ernæringsstatus og norsk ernæringspolitik. Fire kapitler beskæftiger sig med forebyggende ernæring, herunder ernæring til udvalgte grupper af raske og syge mennesker, kostens betydning for sundhed og velvære på kort og lang sigt og sundhedsproblemer i forhold til overvægt. Tredje del udgør ca. 40 pct. af bogen. I 10 kapitler omtales kostens rolle ved behandling og rekonvalescens, madservering på institutioner, ernæringsbehov under sygdom, underernæring på institutioner, kortlægning af fødeindtagelse, tilrettelæggelse af måltider, diæter, kost og kræft samt kommunikation med patienter om ernæring.

Forfatterne er uddannede ernæringsfysiologer og har begge undervist i den norske sygeplejerskeuddannelse i en årrække, hvilket nok er forklaringen på, at bogens styrke netop er de ernæringsfysiologiske kapitler. I øvrige kapitler behandles stoffet overfladisk. Som eksempel kan nævnes kapitlet om ''Kosthold for ulike grupper.'' På 16 sider behandles kost til børn, unge gravide, ammende, voksne, ældre, indvandrere og vegetarianere. Desuden beskrives kostrelaterede problemer hos fysisk og psykisk udviklingshæmmede.

Der er altid overvejelser af sproglig og indholdsmæssig karakter forbundet med valg af udenlandske lærebøger. Bogen her er på let læseligt norsk, men relaterer sig naturligt til norske forhold. Derfor beskrives udviklingen i norsk madkultur og planlægning af måltider på norske institutioner. Naturligvis gøres brug af norske referenceværdier og anbefalinger, og der henvises til pjecer, videoer etc., udgivet i Norge. På en række områder afviger norske ernæringsanbefalinger fra danske nationale anbefalinger om institutionskost, kost til syge og vedtagne anbefalinger i danske referenceprogrammer.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., ansat som forsker ved Hjertecentret Rigshospitalet, København.