Kroner og øre retfærdighed

Sygeplejersker, som Dansk Sygeplejeråd hjælper med at få erstatning, når de har været udsat for en skade på deres arbejde, må ofte vente meget længe på at få ''kroner og øre-retfærdighed.'' Det siger erfaringen med de mange sygeplejerskearbejdsskadesager, som Dansk Sygeplejeråd er involveret i.

Systemet, der tager stilling til, om der er sket en arbejdsulykke, og hvad den skadelidte i givet fald skal have som erstatning for mén og tab af erhvervsevne, arbejder langsomt og med en praksis, der opleves som både vilkårlig og urimelig. En stor del af de arbejdsskader, som behandles af Arbejdsskadestyrelsen, afvises som erstatningsberettigede med en henvisning til, at hændelsen var, hvad man må forvente som sygeplejerske. Eller hvad man må forvente i andre job og derfor burde have taget sine forholdsregler imod. Men erfaringen siger også, at det kan hjælpe, hvis Dansk Sygeplejeråd mobiliserer en advokat, der stævner eller truer med at stævne Den sociale Ankestyrelse og dermed få retten til at tage stilling til en konkret afgørelse. Hvad enten der er tale om et afslag eller reduktion af erstatning. Og erfaringsgrundlaget er efterhånden ikke helt lille: Dansk Sygeplejeråd har løbende omkring 50 arbejdsskadesager hos advokaten.

Konsulent og socialrådgiver Else Bjerre i Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljø/arbejdsskadeområde siger til Sygeplejersken:

''Det er svært at acceptere, at vi har et system, der i mange tilfælde først reagerer korrekt, når der bliver rettet henvendelse fra en advokat. Den slags sager hører ikke hjemme ved domstolene.

I de pågældende tilfælde vælger ankestyrelsen ofte at genoptage den tidligere afviste sag og at indhente yderligere oplysninger. Men dem burde de jo have indhentet for længst. Det er styrelsens opgave at oplyse sagerne korrekt.''

Else Bjerre oplyser, at mange sager først når til en endelig afgørelse efter en længere årrække:

''Det er umenneskeligt, at systemet har udviklet sådan en praksis. Når man kommer til skade på sit arbejde, må det være rimeligt at få en hurtig erstatning.''

Lov og praksis

Lov om arbejdsskader fastslår, at enhver, der antages til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er dækket imod følger af arbejdsskader. Og arbejdstageren er yderligere sikret via arbejdsmiljøloven, der

Side 11 

fastslår, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Er sidstnævnte lov overtrådt, er skadelidte dækket af erstatningsansvarsloven med yderligere erstatningsmuligheder.

Men ét er en lovtekst. Noget andet den praksis, hvorefter loven forvaltes. Det er her, sygeplejersker og andre lønmodtagere render panden mod en mur, når først Arbejdsskadestyrelsen og efterfølgende Den sociale Ankestyrelse anlægger en meget restriktiv praksis, hvad angår anerkendelse af arbejdsulykker og tilkendelse af erstatning.

Et udvalg, der er nedsat af regeringen, ventes snart at skrive betænkning om den praksis, der anvendes, når tilskadekomst skal bedømmes som en arbejdsulykke. I den gængse anerkendelsespraksis lægges der ofte en væsentlig ''selvrisiko'' hos arbejdstageren med henvisning til, at han eller hun burde have forudset risikoen og taget de nødvendige forholdsregler. Sygeplejerskernes hovedorganisation, FTF, er repræsenteret i udvalget, og Dansk Sygeplejeråd er repræsenteret i en baggrundsgruppe for FTF.

Med hensyn til erstatningernes størrelse kan Dansk Sygeplejeråd konstatere en positiv udvikling, der kommer stadig flere sygeplejersker til gode.

Ændringen i gamle afgørelser kommer uden tvivl i kølvandet på en sag, som Dansk Sygeplejeråd vandt ved Højesteret for efterhånden et par år siden. Dansk Sygeplejeråd havde tabt sagen ved landsretten, men vandt altså ved den sidste retsinstans. Det kunne have været ''farligt'' for andre tilsvarende sager, hvis Højesteret havde stadfæstet landsrettens afgørelse, men Dansk Sygeplejeråds juridiske rådgivere troede på, at de havde en god sag, og det holdt stik.

Konsulent Else Bjerre genser med jævne mellemrum gamle sager, der bliver hentet op fra Dansk Sygeplejeråds arkiver. Det sker, når Dansk Sygeplejeråd ser en mulighed for at følge op på den nye praksis, som domstolene har fastsat. Det betyder, at man nu begynder at se en række nye afgørelser på sager, som Arbejdsskadestyrelsen eller Den sociale Ankestyrelse tager op efter henvendelse fra Dansk Sygeplejeråd. For de sygeplejersker, der enten får et afslag ændret til en anerkendt arbejdsskade eller får revurderet et nedslag i erstatningen, betyder det ofte mange penge.

Der foreligger ingen opgørelser af, hvor mange erstatningskroner, Dansk Sygeplejeråd har været med til at hente hjem til skadelidte medlemmer. Det er altid spørgsmålet, hvor mange penge sygeplejersken ville have fået uden Dansk Sygeplejeråds mellemkomst. Men regnestykket er heller ikke så vigtigt, mener Else Bjerre. Det vigtigste er at kunne hjælpe og arbejde for retssikkerhed i afgørelserne.

Kun plaster på såret

En arbejdsulykke, der medfører mén og tab af erhvervsevne ­ måske et definitivt farvel til aktiv sygepleje ­ kan der ikke kompenseres fuldt tilfredsstillende for med en økonomisk erstatning. Pengene er kun et plaster på såret.

Arbejdsulykker kan på et sekund ændre en aktiv tilværelse til et smertehelvede, tab af erhvervsevne, savn af kollegialt samvær, tab af muligheder for at dyrke aktive fritidsinteresser ­ og et alvorligt økonomisk tab, som i værste fald kan betyde, at man må gå fra hus og hjem.

Også i forhold til familien indebærer arbejdsskader ofte store omkostninger. ''Før var min mand gift med en aktiv sygeplejerske. Nu er han gift med en førtidspensionist,'' er en betragtning, Dansk Sygeplejeråd ofte hører.

Else Bjerre:

''Dansk Sygeplejeråd hjælper primært med jura og kroner og øre-retfærdighed. Men det er klart, at hele den menneskelige side af en arbejdsulykke er et kolossalt problem for den, ulykken går ud over.''  

Læs også artiklen ''Det handler om at blive hel igen'' i dette nummer af Sygeplejersken.