Resuméer af international forskning

STANDARDER FOR ''DIABETES SELF-MANAGEMENT EDUCATION''

Carolé Mensing et al. National Standards For Diabetes Self-Management Education. Diabetes Care 2000; 5: 682-9.

Diabetes Self-Management Education (DSME) defineres som en interaktiv fortløbende proces, der bygger på samarbejde og involverer personen med diabetes og underviserne. DSME anses for en hjørnesten i diabetesundervisningsprogrammer i USA, der har nationale standarder for DSME. I artiklen analyseres 10 af disse standarders relevans og videnskabelige fundering mhp. udvikling af tidssvarende standarder.

Standard 2 understreger vigtigheden af at identificere uddannelsesbehov hos alle med diabetes, ikke kun hos dem, som passer deres aftaler med behandlingssystemet. Standard 6 peger på, at medlemmerne af et diabetesteam har behov for særlige kliniske og pædagogiske kompetencer. Standard 10 peger på det centrale i at evaluere diabetesundervisningen mhp. løbende forbedring. Det anbefales bl.a., at der iværksættes nye forskningsinitiativer med særlig fokus på uddannelses- og adfærdsforskning.

Problemstillingerne i artiklen er sammenlignelige med den aktuelle hjemlige debat om opfølgning af Sundhedsstyrelsens redegørelse vedrørende diabetesbehandling i Danmark fra 1994.

Af Bibi Hølge-Hazelton, sygeplejerske og ph.d.-stipendiat.

FØLELSER VED OVERFLYTNING FRA INTENSIV AFDELING TIL STAMAFDELING

Odell M. The patients' thoughts andfeelings about their transfer from intensive care to the general ward. J Adv Nurs 2000; 31: 322-9.

En tilbageflytning fra intensiv afdeling til stamafdeling betragtes ofte af personalet som en ligetil procedure. I denne fænomenologiske undersøgelse, hvor seks patienter, der har været indlagt på intensiv afdeling i mere end fire dage, fortæller om deres oplevelser, viser tilbageflytningen sig at være en traumatisk situation. Ud fra en tematisk indholdsanalyse bliver patienternes oplevelser samlet i tre temaer: Adskillelse, accept og blandede følelser.

Temaet ''adskillelse'' omfatter følelser af ligegyldighed, manglende hukommelse, fornægtelse og hjælpeløshed. Når patienterne gav deres samtykke til at deltage i undersøgelsen, var de tilsyneladende klare og vågne. To dage senere kunne de ikke huske kontakten til forskeren. Temaet ''accept'' inkluderer følelser af komplians og underdanighed. Patienterne synes at føle sig forpligtede til at gøre, hvad der bliver sagt for ikke at være til besvær. ''Det var, som om patienterne følte, at de var en byrde for hospitalet og personalet.'' Temaet ''blandede følelser'' inkluderer både positive og negative aspekter. På den ene side betyder overflytningen, at man er ved at få det bedre. På den anden side er der følelser af angst og oplevelser af træthed og svaghed. Man er bange for, at der blev stillet for store krav til én. Man er totalt udblæst efter transporten.

Forfatteren konkluderer, at også en lille undersøgelse som denne kan bidrage med viden for praksis, fordi den bekræfter tidligere forskning på området. Hun foreslår, at der bliver taget større hensyn til de psykiske aspekter, og at tilbageflytning gennemføres med bedre planlægning for at minimere patienternes stress.

Af Elisabeth O.C. Hall, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.

PATIENTENS BEHOV FOR AT VIDE: OPLEVELSER HOS KRITISK SYGE PATIENTER

Hupcey JE, Zimmerman HE. The Need to Know: Experiences of Critically Ill Patients. Am J Crit Care 2000; 9(3): 192-8.

Baggrund: Erindring om indlæggelse på intensiv afdeling varierer hos kritisk syge. Nogle husker meget lidt og har brug for viden om deres kritiske sygdomsforløb. Andre har en klar erindring af deres oplevelser, der undertiden har været ekstremt ubehagelige. Manglende viden om det forløbne kan forstærke de ubehagelige oplevelser.

Formål: At undersøge, hvorledes viden om sygdomsforløbet påvirker kritisk syge patienter og at sammenligne oplevelsen hos patienter, der har været intuberet, henholdsvis ikke-intuberet, under sygdomsforløbet.

Metode: Grounded Theory blev brugt til at undersøge betydningen af patientens viden og den proces, hvorigennem patienten opnår sin viden. Der blev udført ustrukturerede interviews med 14 patienter.

Resultater: Patientens viden beskrives i to faser: Behov for at vide: 1) under og 2) efter det kritiske sygdomsforløb. Den første fase har tre facetter: Behov for information, behov for orientering og forvirret opfattelse af situationen. Den anden fase har to facetter: Behov for information om, hvad der er sket, og sammenstykning af begivenheder. Mange genkaldelser under og efter kritisk sygdom var ens for intuberede og ikke-intuberede patienter. Den største forskel var intensiteten af en oplevelse i nogle kategorier.

Konklusion: Kritisk syge patienter har et stort behov for viden under og efter deres sygdomsforløb på intensiv afdeling. Sygeplejersker bør tage sig af patientens konstante behov for reorientering i forhold til fortid og nutid hos disse patienter. Der er ydermere behov for tilstrækkelig personaledækning hos disse patienter.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

HINDRINGER FOR BRUG AF FORSKNINGSRESULTATER I SYGEPLEJEPRAKSIS

Retsas A. Barriers to using research evidence in nursing practice. J Adv Nurs 2000; 31: 599-606.

Interessen for evidensbaseret sygeplejepraksis er voksende, og kontakten mellem teori og praksis styrkes. Alligevel finder mange, at det er vanskeligt at inddrage dokumenteret viden i praksis. Som det fremgår af litteraturgennemgangen i denne undersøgelse, er der foretaget mange undersøgelser over, hvilke forhindringer der sætter en stopper for, at dokumenteret viden bliver omsat i praksis.

Formålet med denne undersøgelse fra Melbourne, Australien, er at beskrive, i hvilken udstrækning forskningsresultater bliver brugt, hyppigheden af tilgængelig forskningsekspertise, samt hvilke forhindringer og støtte sygeplejerskerne oplever. 400 sygeplejersker deltog i en kvantitativ undersøgelse bl.a. baseret på et spørgeskema ''Barriers to Research Utilization Scale,'' udarbejdet i 1991 af sygeplejerskerne Funk, Champagne, Weiss og Tornquist og afprøvet i flere lande.

Resultaterne viste bl.a., at selv om to tredjedele af deltagerne troede på, at forskning gør en forskel, og var interesserede i at komme i gang med et forskningsprojekt, var det en forsvindende lille del (4 pct.), der læste videnskabelige tidsskrifter.

Den væsentligste forhindring var tidsfaktoren, en forhindring, som også rangerer højt i undersøgelser fra andre lande. Sygeplejerskerne oplevede, at der hverken var tid til at læse eller implementere nye ideer, og de syntes heller ikke, at de havde den fornødne autoritet til at ændre praksis.

Undersøgelsen er tankevækkende, selv om den handler om forhold i en anden verdensdel. En lignende undersøgelse her i landet kunne give et mindst lige så spændende billede af danske sygeplejerskers opfattelse af implementering af evidensbaseret sygeplejepraksis.

Af Elisabeth O.C. Hall, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.