Det kemiske spanskrør

Side 16

Billede 

Side 17   

Det danske forbrug af det amfetaminlignende stof Ritalin, der overvejende udskrives til drenge med det adfærdsmønster, som kaldes DAMP (Deficit in Attention, Motor Control and Perception), er på to år steget med ca. 40 pct. Antallet af personer, der behandles med Ritalin, er samtidig steget med 48 pct. ­ fra 1.072 i 1997 til 1.596 i 1999. Halvdelen af de patienter, som får Ritalin, er under 13 år, og blandt børnene er der flest brugere blandt de 10-12-årige drenge, fremgår det af Lægemiddelstyrelsens nye femårsstatistik.

Sammenlignet med forholdene i USA er det danske forbrug af Ritalin meget beskedent, men den hurtige stigning får flere eksperter til at advare mod ''amerikanske tilstande.''

I USA har der nu rejst sig en modbevægelse mod stoffet, og der er anlagt tre retssager mod det medicinalfirma, som producerer Ritalin (se artiklen side 18).

Medicinalfirmaet beskyldes for på det nærmeste at have opfundet syndromet DAMP og med store summer at have støttet den amerikanske psykiaterforening og den forældre/patientforening, som arbejder for at få adgangen til Ritalin liberaliseret.

Herhjemme advarer flere eksperter mod udviklingen og mod de økonomiske interesser, der ligger i at udvide markedet for psykofarmaka til børn.

Læger presses af forældre

Den danske børnepsykiater Gideon Zlotnik siger til Sygeplejersken, at det øgede forbrug af Ritalin og andre former for psykofarmaka til børn afspejler en generel samfundsmæssig tendens til at finde kemiske løsninger på psykosociale problemer. Der er sket et skred i holdningerne: ''Jeg oplever, at flere og flere forældre beder om medicin til deres børn. Forældrene presser på og er krævende ­ på godt og ondt. De kræver diagnoser og patentløsninger ­ underforstået medicin,'' fortæller Gideon Zlotnik.

''Lægerne er også blevet mere rundhåndede med psykofarmaka. Det kan både forklares med presset fra patienterne og med medicinalfirmaernes aggressive markedsføring. Endelig er der sket en afgørende ændring i diagnosesystemet, som har åbnet op for øget brug af medicin. Oprindeligt var det opfattelsen, at DAMP skyldtes hjernemæssige forstyrrelser. Nu bruger man ofte betegnelsen DAMP og sætter behandlingen i gang uden overhovedet at have gjort forsøg på at bekræfte eller afkræfte tilstedeværelsen af hjernemæssig forstyrrelse. Jeg har truffet børn, der har fået stillet diagnosen udelukkende på baggrund af beskrivelser fra forældre eller lærere, der ikke nødvendigvis er objektive.''

Placeboeffekten

Gideon Zlotnik mener, at diagnosen DAMP kun bør stilles af speciallæger i børnepsykiatri efter omfattende undersøgelser og observationer.

''Og hvis man beslutter sig for at prøve at behandle med Ritalin, skal man indlede med et placebo-dobbeltblind-forsøg ved f.eks. gennem 14 dage at veksle mellem kalktabletter og Ritalin. Kun lægen skal vide, hvornår der er givet det ene og det andet. Efter de 14 dage kan man så tage stilling til, om placebo hjælper lige så godt som Ritalin. Hvis man ikke giver Ritalin på et sådant lægevidenskabeligt troværdigt grundlag, havner man let i samme situation som i USA, hvor man i visse byer, på visse skoler, i visse klasser giver op til 40 pct. af eleverne Ritalin,'' siger Gideon Zlotnik.

Om brugen af Ritalin i Danmark siger han:

''Jeg sidder ikke inde med en landsstatistik, men jeg sidder inde med nogle erfaringer om børn, som har fået Ritalin, og som jeg efterfølgende har undersøgt. I nogle af disse tilfælde har det efter min mening været forkert at give Ritalin. Der kan være saglige, videnskabelige grunde til at forsøge med Ritalin, men især i de senere år har jeg truffet ikke så få børn, hvor jeg synes, at forsøg med Ritalin var ubegrundede. Kun omkring halvdelen af DAMP-børnene har glæde af Ritalin, så det er ikke nogen patentløsning.''

Nervemedicin til småbørn

Gideon Zlotnik er ikke mindst bekymret over en tendens til, at man er begyndt at diagnosticere og medicinere børn helt ned i børnehavealderen.

''I mange, mange år var spørgsmålet om DAMP og Ritalin kun aktuelt i forhold til skolebørn, og det bekymrer mig såre, at det nu begynder at dukke op allerede i børnehaven. Dér tror jeg, at vi er kommet på en glidebane. Der er truffet beslutninger om at give Ritalin til 4-5-årige, og det finder jeg

Side 16

dybt betænkeligt, fordi vi har at gøre med små hjerner, som stadig er i udviklingsfasen, og vi aner faktisk intet om, hvordan vi griber ind,'' siger Gideon Zlotnik.

Han vil gerne generelt understrege, at Ritalin aldrig må stå alene som behandling af DAMP-børn.

''Ritalin bør kun være et supplement til andre behandlingsmæssige foranstaltninger først og fremmest af skolemæssig karakter,'' siger han.

Erstatning for prygl

I USA, hvor op mod 10 pct. af alle skolebørn får Ritalin, kalder nogle kritikere medicinen for ''det kemiske spanskrør'' ud fra den betragtning, at den gives til de frække og urolige drenge, som tidligere fik prygl.

''Hvis Huckleberry Finn og Tom Sawyer gik i skole i Massachusetts i dag, ville de blive medicineret med Ritalin,'' skriver The Massachusetts News i en artikel om, hvorledes op mod 48.000 af eleverne i de offentlige skoler i Massachusetts er på Ritalin.

Ifølge New York Times er mange amerikanske skolesygeplejersker overbebyrdede af arbejdet med at uddele overvejende Ritalin, men også andre former for psykofarmaka til skolebørn. 90 pct. af al Ritalin sælges i USA.

Kritikerne af den omsiggribende brug af nervemedicin til børn undrer sig over, at så mange millioner amerikanske børn ­ inden for 10 år ­ er blevet til DAMP-børn, og over, at der skulle være så mange flere i USA end i resten af verden.

Ritalin er blevet en universalløsning for de lærere og forældre, som ikke magter opgaven med børn, som af mange forskellige grunde er urolige, mener skolebestyrelsesmedlem i Colerado Patti Johnson. Hun har fået vedtaget en lokal resolution mod brugen af Ritalin og andre former for nervemedicin til børn.

Ritalin kan føre til misbrug

Der er mange dokumenterede amerikanske erfaringer for, at Ritalin, som ligner kokain og speed, bliver misbrugt. Den amerikanske Drug Enforcement Administration (Lægemiddelstyrelsen) rapporterer således, at Ritalin er på listen over de 10 medikamenter, der hyppigst bliver stjålet fra læger og apoteker. Der er ligeledes talrige eksempler på, at elever supplerer deres Ritalin med andre stoffer eller videresælger den.

En ny undersøgelse fra University of California konkluderer, at Ritalin meget hyppigt er starten på en stofmisbrugskarriere. Forskningslederen Nadine Lambert siger til Wall Street Journal, at Ritalin ''gør de unge mere modtagelige for vanedannende stoffer som kokain og fordobler risikoen for senere misbrug.''

Den ­ i forhold til det etablerede psykiatriske system ­ kontroversielle amerikanske børnepsykiater, dr. Peter Breggin, peger på det amerikanske samfunds dobbeltmoral:

''Vi ser med væmmelse på dem, som ''pusher'' stimulerende stoffer til børn og unge, men i dag er det lægerne, der pusher i en målestok, som ingen illegale forhandlere nogen sinde har kunnet nå op på.''

Ritalin har gjort børn psykotiske

Også amerikanske læger og forskere er dybt uenige om, hvorvidt og hvordan Ritalin skal bruges.

Kritikerne er bekymrede for, at forældre, skoler og læger vælger at medicinere børn, som i virkeligheden har brug for kærlighed, opmærksomhed og disciplin frem for piller.

Kritikerne peger desuden på, at sygeliggørelsen af børns reaktionsmønstre kan være bekvem for voksenverdenen, fordi den tager en byrde fra forældrene, en byrde fra skolen og en byrde fra den offentlige økonomi.

Eksperterne er heller ikke enige om den faktiske virkning af Ritalin.

Dr. Peter Breggin har samlet eksempler på, at Ritalin i nogle tilfælde har gjort børn psykotiske:

''Ritalin kan forårsage akkurat de samme problemer, som de formodes at kurere: Uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsiv opførsel,'' siger han.

Peter Breggin er i USA kendt for sin modstand mod den omfattende brug af nervemedicin til børn. Han er ekspert for de advokater, som nu på en række klienters vegne har anlagt sager mod det medicinalfirma, som producerer Ritalin, og han

Side 17

har skrevet adskillige bøger og artikler om emnet. Han siger:

''Ritalin regulerer ikke biokemiske ubalancer ­ det forårsager dem. Børnelæger, forældre og lærere er ikke klar over den risiko, der er forbundet med at give børn Ritalin. En betydelig del af de forskningsresultater, som demonstrerer de dårlige virkninger af Ritalin, er nemlig blevet ignoreret eller undertrykt for at fremme salget af medicinen. Forældre, lærere og selv læger er blevet vildledt af medicinalfirmaernes markedsføring. Medicinalfirmaerne har udset sig børn som mål for en stor markedsudvidelse, der kan øge profitterne. Resultatet er, at børn lider.''

Løst diagnosesystem udvider markedet

Herhjemme kritiserer især børnepsykiateren Peer Jansson fra Skolepsykiatrisk Center i København brugen af psykofarmaka til børn og medicinalfirmaernes bestræbelser på hele tiden at udvide deres markeder.

Udvidelsen af markedet for psykofarmaka kan især lade sig gøre, fordi WHOs internationale diagnosesystem omkring psykiske lidelser blev ændret i 1994, mener han:

''Indtil 1994 var eksempelvis depression en sygdom, man diagnosticerede. Tilstanden var utvivlsom og alvorlig.

Det nye diagnosesystem bygger på en helt anden tankegang, hvor man går ud fra nogle symptomer, som de fleste mennesker oplever i en eller anden form: Nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi, nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser, tanke- eller koncentrationsbesvær, appetit- eller vægtændring.

Har man en vis mængde af sådant ubehag, kaldes det en depression. Men da der grundlæggende er tale om følelser og tilstande, som er velkendte af de fleste mennesker, bliver depressionsdiagnosen vældig fleksibel, og min kritik går på, at man sætter grænsen til det sygelige alt for lavt.

Jeg savner en diskussion af perspektiverne i denne nye diagnostiske kultur, som jeg mener bør problematiseres.

Det kan lyde lidt paranoidt, men for mig at se er der ingen andre end medicinalindustrien, der har glæde af dette upræcise diagnoseværktøj,'' siger Peer Jansson, som især vender sig mod den medicinalindustri og de kollegaer, der nu også anbefaler lykkepiller til børn.

''250.000 voksne danskere er allerede på lykkepiller, og det er klart, at der ligger et stort marked forude, hvis man også kan få lykkepillerne lanceret som medicin til børn.''

Peer Jansson mener, at børn praktisk taget aldrig har gavn af lykkepiller, og at man skal være yderst tilbageholdende med Ritalin.

Fik pænt sprog af Ritalin

Nogle forældre til såkaldte DAMP-børn har oplevet Ritalin som et fantastisk middel, der har hjulpet deres ukoncentrerede, hyperaktive eller socialt utilpassede børn til et normalt liv. Én af dem er Karin Sørensen, som er medlem af DAMP-foreningen. Hun fortæller på foreningens hjemmeside, hvordan hendes DAMP-søn blev hjulpet af Ritalin:

''Når vi gav Ritalin, var det som at tænde på en lyskontakt, og drengen ændrede på to sekunder personlighed. Fra at være urolig og usammenhængende med et ikke altid stuerent sprog, blev han en stille og rolig, samlet dreng, der kunne koncentrere sig og bruge et helt almindeligt sprog. Når der ikke var mere Ritalin i kroppen sidst på eftermiddagen, ændrede han igen personlighed tilbage til den hyperaktive og usammenhængende dreng med et sprog, som vi ikke vidste, hvor kom fra. Det var svært at forholde sig til to forskellige børn i samme krop. Det gav anledning til mange familiemæssige diskussioner.''

Sygeplejersken har spurgt Karin Sørensen, hvad det var for et sprog, hendes søn brugte, når han ikke fik Ritalin.

''Han sagde f.eks. ''Idiot!'' og ''Fuck you!'' til os,'' fortæller hun.

Sådan taler drengen ikke længere til sine forældre. Efter 2 1/2 år på Ritalin er han så tilpasset, at han kan undvære medicinen, fortæller moderen.

''Jeg vil gerne fortælle om mine egne gode erfaringer med Ritalin, men jeg vil ikke anbefale medicinen til andre. Det må være op til speciallægerne. Der er jo ikke to tilfælde, der er ens, siger Karin Sørensen.