Resuméer af international forskning

PLEJE AF DØENDE MED LUFTHUNGER

Tarzian AJ. Caring for Dying Patients Who Have Air Hunger. J Nurs Scholarsh 2000; 32(2): 137-43.

Formål: At forstå sygeplejerskers oplevelse og erfaring med at pleje døende patienter med ''lufthunger,'' idet lufthunger hos døende ofte udløser panik og åndenød. Beskrivelsen af dette fænomen er det første skridt mod informeret og systematisk pleje af lufthungrende patienter.

Design og metode: Fænomenologisk undersøgelse af 10 sygeplejersker ansat på hospice, langtidsmedicinske, onkologiske eller akutte modtageafdelinger, som har plejet lufthungrende, døende patienter. Analysen er baseret på van Manens retningslinjer for fortolkende fænomenologi. Interview med to familiemedlemmer, som oplevede, at deres døende ægtefæller led af lufthunger, blev medinddraget som supplement til sygeplejerskernes beretninger.

Fund: Tre temaer: 1) Patientens udtryk: ''Panik forude,'' 2) ''overgivelse og fælles kontrol'' samt3) ''finindstilling af døden'' betegner sygeplejerskers handlemåder, når de afhjælper patienter med lufthunger. Herunder handler det om at være forberedt på, at lufthunger vil optræde, at berolige patienter og familie, at administrere lægemidler, at improvisere pleje, at stille de pårørendes behov og at skelne mellem lindring og aktiv dødshjælp.

Konklusion: De tre temaer giver en forståelsesramme til forestillingen om at ''gøre alt'' for en døende person, som lider af lufthunger. Pleje omfatter viden om handlemåder såvel som bevidsthed om at være til stede, når patienten lider. 

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

AKUT SYGDOM HOS BØRN, SET I FORÆLDREPERSPEKTIV

Neill SJ. Acute childhood illness at home: the parents' perspective. J Adv Nurs 2000; 31: 821-32.

Når et barn bliver sygt, er det normalt, at forældrene reagerer. I denne undersøgelse af litteratur om forældres reaktioner ved børns sygdom søger forfatteren svar på tre spørgsmål. Hvordan opdager forældre, at deres barn er sygt? Hvordan reagerer forældre, når deres barn bliver sygt? Hvilke erfaringer har forældre med sundhedsvæsenet, når deres barn bliver sygt?

Datamaterialet udgøres af 22 artikler, som belyser børns sygdom i et forældreperspektiv. Fremgangsmåden er en kritisk gennemgang af litteraturen ud fra Sandelowskis model, som også illustreres.

Forfatteren finder ikke overraskende, at forældre udvikler en opfattelse af, hvad der er normalt for deres barn. De har behov for, at deres barn er rask, et behov, der synes tæt knyttet til forældrenes selvfølelse. Forældre opdager barnets sygdom, fordi barnet opfører sig anderledes. Nogle gange opfatter forældre sygdom som en normal foreteelse, andre gange som noget, der skal tages alvorligt. Når et barn bliver sygt, reagerer mange forældre med at se tiden an samtidig med, at de tager sig ekstra af barnet og kontakter familie og venner. At gå til læge synes at være den sidste udvej. Interessant er beskrivelsen af apoteket som en bro mellem familie og læge.

Forældres erfaringer med sundhedsvæsenet er blandede. Der er beskrivelser af, at forældre oplever ikke at blive taget alvorligt. De har behov for at blive beroliget og få information og at blive bekræftede i, at de har gjort det rigtige for deres syge barn.

En litteraturgennemgang som denne er værdifuld, selv om den måske ikke kommer med noget nyt. Dokumentationen er sparsom inden for området, og forfatteren ser kritisk på den foreliggende viden og foreslår fortsat forskning.

Af Elisabeth O.C. Hall, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.