Oversygeplejerske: Ledelsen har ansvaret

Klinik-oversygeplejerske Dora Fog, Amager Hospital, lyder ikke overrasket, da Sygeplejersken kontakter hende for at få en kommentar til narkoseoverlæge Torben Mogensens bemærkninger i sidste nummer af Sygeplejersken. Dora Fog har selv beskæftiget sig meget med patientsikkerhed. Og hun er delvis enig med Torben Mogensen.

''Jeg kan nikke genkendende til meget af det, han siger. Bl.a. om de ens medicinglas, og det mener jeg snarest, vi bør gøre noget ved,'' siger Dora Fog. Hun giver stafetten videre til Hovedstadens Sygehusfælleskab, H:S.

''H:S køber stort ind og virker ligeglade med, hvordan præparaterne ser ud, bare de er billige, så der er en økonomisk interesse, der strider mod patientsikkerheden.''

''Det er selvfølgelig en påstand at sige, at økonomien er overordnet patientsikkerheden, men alle de tiltag, vi hidtil er kommet med, er blevet skrinlagt, fordi det har kostet penge. Med andre ord. Hvis vi skal ændre på emballagen, må det ikke koste noget.''

''Jeg ved ikke, hvad det koster at stille et produktionsapparat om, men hvis det ikke kan lade sig gøre, må H:S gå til parallel-importører. Det kan ikke være rimeligt, at der skal leveres produkter til hospitalerne, som øger risikoen for fejl.''

Narkoseoverlæge Torben Mogensen mener også, at mange fejl kunne undgås, hvis læger og sygeplejersker i langt højere grad respekterede hinandens arbejde og arbejdede sammen i stedet for at modarbejde hinanden. Han nævner et eksempel, hvor sygeplejersker nægtede at hjælpe studenterne med at lægge drop.

''Selvfølgelig vil unge sygeplejersker lære de unge læger at lægge drop. Det er slet ikke det, det handler om. Det er ledelsen, det er galt med. I H:S har vi en todelt ledelse med en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Hvis de to ikke kan blive enige, kan det ende i en faglig kamp mellem de to grupper. På de hospitaler, hvor ledelsen er enig, vil der sjældent være den slags problemer.''

Til gengæld har Dora Fog og hendes kolleger aldrig oplevet, at sygeplejersker bevidst har forsøgt at få læger i gyngen ved f.eks. at give urigtige oplysninger, som Torben Mogensen ellers antyder i sidste nr. af Sygeplejersken. Men de har oplevet, at sygeplejersker har følt sig svigtet, hvis noget gik galt.

''Vi havde et eksempel med en patient, som havde slået sin arm. Sygeplejersken tog flere gange armen op til stuegang. Hun mente, den var brækket, men lægen afviste brud. Da patienten endelig kom til røntgen viste det sig, at armen var brækket.''

''Patienten klagede, men lægen afviste, at sygeplejersken nogensinde havde nævnt armen for ham. Det stod ikke i journalen, og vanen tro havde sygeplejersken heller ikke skrevet i kardeks, hver gang hun havde nævnt armen på stuegang.''

''Det handler ikke om, at lægen ville forsøge at få sygeplejersken i gyngen. Det handlede om ham selv og hans egen utilstrækkelighed. Derfor siger vi altid til sygeplejerskerne. Skriv ned, hver gang et problem bliver taget op.''

Dora Fog er enig med Torben Mogensen i, at en fælles elektronisk journal vil kunne løse mange af de problemer, der opstår i kommunikationen mellem personalegrupperne på hospitalerne.

''Læger og sygeplejersker tænker ofte forskelligt, når de ser patienten. Sygeplejersken ser på hele personen, mens lægen ofte fokuserer på patientens indlæggelsesdiagnose. Derfor kan der opstå situationer, hvor sygeplejersken skriver i kardeks, at patienten har det dårligt, mens lægen noterer i journalen, at patienten er ved at være rask. I en fælles journal ville man med det samme studse over modsætningen.''

Læs også: "Respekter hinanden og undgå fejl"